Postvæsen

Den første egentlige organisering af postforholdene på Fejø skete i 1815, hvor der med Kgl. Resolution blev givet tilladelse til etablering af en postforbindelse mellem Lolland og Fejø Birker.

Ophavsmanden var pastor Jacob Kirchheiner, der nok mere til egen fordel frem for øboernes, foreslog og fik etableret en ugentlig postbefordring mellem Fejø og Vesterborg til Maribo med provsten som mellemmand. Brevbæreren var den allerede etablerede færgemand Niels Iversen.

Modellen var nu etableret for perioden frem til 1858, hvor Generaldirektoratet overtog en væsentlig del af den private involvering i udbringning af posten. Modtagerkredsen var stadig begrænset og knyttet til den del af befolkningen, der kunne læse og skrive: birkedommeren, lægen og lærerne.

Brevbæreren – datidens postbud.

Udbringning af post på Fejø blev foretaget af brevbæreren tillige med realisering af de øvrige private gøremål, han indlod sig på for at sikre et lidt større økonomisk udbytte.

Kort over Fejø postdistrikt tegnet af løjtnant M.L. Frandsen i 1896

Dette private arrangement fortsatte frem til 1875. Færgemanden og brevbæreren L.P. Jørgensen var med, da den første officielle postekspedition og postembedet blev etableret 15. november 1875 (samme dag som telegrafstationen og en uge før åbningen af anlægsbroen ved Sletteren).

L.P. Jørgensen var i øvrigt den første af familiedynastiet, som varetog sejladsen mellem Fejø og Kragenæs i perioden 1863 – 1978.

Postvæsen

F.W.C. Groskopff

P. A. Jantzen

Postekspeditøren var F. W. Groskopff, der bestred embedet i perioden 1875-1890 og blev efterfulgt af postekspeditør og senere postmester P. A. Jantzen (1891-1908).
Disse to personer etablerede den organiserede post på øen i lighed med det øvrige land.

 

Fra 1889 var der således udbringning af post til alle husstande, ligesom beboerne på Vejrø og Rågø fra 1877 også havde ordnede forhold. Femø blev fra 1875 underlagt Fejø og Askø blev fra 1916.

Postekspeditionsstederne lå fra 1875-1899 i Vesterby.

Første sted sandsynligvis i huset Herredsvej 100 frem til 1879 og herefter på hjørnet af Herredsvej og Storemosevej over for Det gule palæ.

I 1899 flyttedes til Herredsvej 264 og i 1919 til Dybvigvej 12, der var den første – og eneste – postbygning på Fejø, der har været ejet af postvæsenet. I 1958 nedlægges postmesterembedet og Fejø får status som mange andre mindre lokaliteter og nu underlagt Maribo.

I perioden med den mest udbredte service var der 20 ugentlige udbringninger til den centrale del af øens befolkning. Denne omfattende service er siden reduceret væsentligt ligesom ekspeditionsbetjeningen fra øens ekspeditionssteder.

Postvæsenet bliver en taber i den fortsatte kamp for effektivisering.

Beskrivelser:

1 71284761d9 Postforhold 986bed6a52
Fejoes-postmestre-1875-1958-en-biografisk-beskrivelse.pdf

Groskopff-lejer-Storemosevej-4-af-Hans-Nielsen-Daniel.pdf

Jens-Christian-Jensens-Kongebrev-om-flytning-til-Roskilde.pdf

Jens-Christian-Jensens-Kongebrev-om-flytning-til-Roskilde.pdf

Kontrakt-om-Postens-Transport-paa-Feioe-1875.pdf

Kontrakt-om-Postens-Transport-paa-Feioe-1875.pdf

Om-Fejoes-posthuse-1874-1919-og-livet-omkring-dem.pdf

Om-postforholdende-paa-Fejoe-1815-1919-tillaeg.pdf

Om-postforholdende-paa-Fejoe-1815-1919.pdf

9