Sarupanlæg

I forbindelse med at Hanne Humble og Thomas Nielsen gennemgik luftfotos fra 2022, for at lokalisere gamle dræn på deres ejendom, kom der et spændende anlæg til syne på Fejø. Anlægget var særligt tydeligt, da sommeren og dermed markerne dette år var meget tørre. Desværre kan det kun ses på luftfotos og ikke på den fysiske lokalitet, der ligger syd for Herredsvej mellem Storemosevej og Kirkevej.

På billedet ses et cirkulært anlæg bestående af 2 ringe med en diameter på mellem 130-150 meter og med et samlet areal på omkring 1,5-2,0 hektar. Mod vest (til venstre i billedet) ses en indgang til anlægget suppleret med mindre stykker af en 3. ring.

Midten af anlægget er det højeste, hvor der er fundet spor eller rester af et bålsted. Fra midten ses et mindre fald ud mod de yderste cirkler. Hvad der danner omridset eller cirklerne kan ikke konstateres entydigt på et luftfoto. På andre anlæg af samme type er det som regel rester af palisader af pæle, der danner cirklerne som lukker selve pladsen af.
Udenfor cirklerne ses ofte systemgrave , der har haft formål som beskrevet nedenfor. Spor efter sådanne systemgrave har det ikke været muligt at spotte på luftfotoet. Det er dog ikke ensbetydende at de ikke findes. Det kræver blot en nærmere undersøgelse af lokaliteten.

Sarupanlæg

Kortet er hentet på MiljøGIS

Umiddelbart ledtes tankerne hen på en ringborg fra vikingetid – måske den 6. i Danmark.

Efter at det lokale museum havde gennemgået deres kortmateriale, kunne det konstateres, at der ikke var tale om en ringborg. Der kunne ikke ses nogen tegn på en vold og/eller en voldgrav eller andet der indikerede en ringborg på stedet. Der er heller ikke fundet arkæologiske genstande fra denne periode på lokaliteten.
Museet havde ikke på stående fod noget endegyldigt bud på hvad der så kunne være tale om på stedet, da dette vil kræve en nærmere undersøgelse/udgravning.

Et Sarupanlæg

Imidlertid havde arkæolog dr. phil Niels H. Andersen, der er seniorforsker ved Moesgård Museum, et bud på hvad det kunne være. Han fortæller, at der er tale om et meget flot Sarupanlæg fra bondestenalderen fra omkring år 3.400 f.Kr.. Med andre ord et omkring 5.500 år gammelt anlæg, som er cirka 4.500 år ældre end en ringborg fra vikingetiden.

Navnet på denne type anlæg stammer fra Sarup på Fyn i nærheden af Haarby, hvor et sådant første gang blev udgravet i Danmark.

Niels H. Andersen er en kapacitet på området, idet han gennem flere år har udgravet anlægget ved Sarup. Han har tillige skrevet doktordisputats om emnet “The Sarup enclosure” og har desuden udgivet flere bøger om emnet bl.a. “Sarup – befæstede kultpladser fra bondestenalderen”.

At etablere et sådant anlæg har dels krævet stor organisationsevne dels stor indsats fra mange personer. Jeg har set beregninger på at omkring 100 – 150 personer skulle have været beskæftiget i omkring 3 måneder for at opføre et lignende anlæg.
Beboerne på Fejø må for 5.500 år siden antages at have haft en vis kontakt med andre samfund udenfor øen, hvor lignende anlæg blev etableret, for at få inspiration til et sådant.

Det er tankevækkende hvad man også dengang var i stand til at udrette på Fejø. Man kan modsat konstatere, at der endnu ikke lokaliseret lignende anlæg på Lolland eller Falster!

Sarupanlæg

Kilde: Kortet er hentet fra artiklen “Undersøgelse af Sarupanlæg 1” af Lutz Klassen på Slots og Kulturstyrelsens hjemmeside. (Den blå prik, der markerer anlægget på Fejø er indsat af undertegnede)

Placering og anvendelse af denne type anlæg

Placeringen af disse anlæg fra den tidlige del af yngre stenalder ses med ganske få undtagelser placeret tæt på større historiske veje og i nærheden af vand eksempelvis en holm eller en landtange. I flere tilfælde er disse lokaliteter blevet indesluttet af anlægget. Enkelte anlæg ses dog også placeret på en stor flade på et højt punkt i landskabet. Dette er tilfældet med anlægget på Fejø, som ses midt i billedet til venstre.

Hvad denne type anlæg har været anvendt til diskuteres stadig. Den gængse antagelse er at de har været anvendt af en eller flere familier/stammer sammen i et eller flere mindre lokalområder/bopladser til sociale og religiøse arrangementer. Anvendelse som en midlertidig gravplads, hvor afdøde midlertidigt kunne blive nedsat til skelletering, før knoglerne blev endeligt gravlagt i en gravhøj eller langdysse, er også en mulighed.

Wikipedia skriver:

“Anlæggene bestod af en stor, indrammet plads, der var afgrænset af aflange nedgravninger, såkaldte systemgrave og/eller af kraftige stolpehegn. Systemgravene, der kan være op til 2 m dybe og 20 m lange og 5 m brede, blev fyldt op igen straks efter de var blevet etablerede. På deres bund blev placeret specielle, men altid fragmenterede genstande, bl.a. menneskeknogler. Disse knogler var sekundært placeret her, efter at de over flere år var skeletteret og udtørret. Pladserne indgik som stedet for en slags sekundær begravelse af menneskeknogler, men også af dyreknogler, økser, lerkar og kværnsten. Aktiviteterne kan måske svare til det der sker, når man i en fure sår frø med henblik på spiring.

Fra pladsernes inderflader er der kun få fund, bl.a. nogle få gruber. Interessant er det, at man her finder hele lerkar og økser. Men inderfladerne synes at have været et forbudt område, aktiviteterne foregik udenfor ved systemgravene, og her kun i meget kort tid.

Mange sarupanlæg blev genbrugt i de kommende århundreder, hvor der skete genop-gravninger i dem. Ved de sidste aktiviteter omkring 3.000 f.Kr. blev der deponeret bopladsaffald i toppen af systemgravene”.

Da anlæggene er ganske store arealmæssigt er de dermed meget dyre at udgrave. Derfor sker det sjældent, med mindre der er fundet interessante spor efter bebyggelse og lignende på stedet. Typisk finder man, som ovenfor beskrevet, ikke særlig mange effekter ved en arkæologisk udgravning af et sådant anlæg.

Skal anlægget udgraves helt eller delvist?

Hvad planen er med anlægget på Fejø vides ikke for nuværende. Eksperter på området betegner det dog både som “et spændende, flot og interessant anlæg”.
Det kan man jo kun være enig i og lidt stolt af.

Potteskårene til venstre er de eneste fund på lokaliteten efter opdagelsen udover spor af et bålsted omtrent midt i anlægget. Potteskårene er daterede som værende fra tragtbægerkulturens tid. (Ca. 4.000 – 2.800 f.Kr.)

Det skal dog siges at den tidligere ejer af ejendommen har fundet mange flintredskaber på netop denne mark. Måske har disse haft forbindelse til anlægget.

Sarupanlæg ligger ofte ganske tæt på Stendysser og lignende megalitanlæg, da disse menes at have været anvendt til endelig begravelse af knogler, som er blevet midlertidigt begravet med henblik på skelettering i et Sarupanlæg. Om det samme er tilfældet på Fejø vides ikke, da der i dag ikke er viden om stendysser og lignende på øen.

Interessant er det dog at der 1-2 km syd for Sarupanlægget på ældre kort kan læses navne på 2 agre: “Store runstene” og “Smaae runstene”.
Om der dermed hentydes til at der har været stendysser eller andre stensætninger vil jeg lade op til læserne at vurdere. Men en ganske spændende tanke.

Sarupanlæg og palisadeanlæg spottes oftest og nemmest på luftfotos og yderst sjældent på den fysiske lokalitet. Derfor opdages de oftest ved tilfældigheder, ligesom i dette tilfælde, i forbindes med andre søgninger på kort.

Et eksempel på en af de meget få udgravninger af Sarupanlæg kan ses på videoen her, hvor Vasagård udgravningen af Sarupanlægget på Bornholm vises.

Hvis man ønsker mere og dybere viden om Sarupanlæg, anbefaler jeg at man læser artiklerne og ser videoen, som jeg linker til på siden.