Fejø Bådeværft

Bådebygger Kristian Mortensen, som grundlagde Fejø Bådeværft, var født på det som han selv beskriver som “den yderste gård i Skoven – matr. nr. 10”.
(Matr. 10 er i dag Skovvej 38).

I den tidlige ungdom hjalp han den anden bådebygger på Fejø, Christian Nielsen, når der var behov for det. Hos Chr. Nielsen fik han interesse for selv at blive bådebygger. Han blev selvlært og kom aldrig senere i lære.
Det blev dog til et 5 måneder langt ophold på Rødkilde Højskole på Møn. Her lærte han at tegne, og senere tegnede han selv alle de både, han byggede.

På den tid byggede de fleste ellers “på klamp”.
Udtrykket dækker i træskibsbygning over en byggemetode, til hvilken der ikke foreligger tegninger for bygningen, men hvor skibsbygmesteren former skibet, som han går frem under bygningen. Der bygges således efter erfaring og på øjemål.

Barnebarnet Ejnar Mortensens beretning:

I 1889 begyndte min farfar, Jørgen K. Mortensen, på den jolle, der skulle blive begyndelsen til et langt liv med både. Det var en hækjolle til skipper Kristian Nielsen her fra øen. Min oldefar førte også dagbog, og i den stod at læse:

“4 marts 1889, faste­lavnsmandag. Kristian har bygget en jolle til skipper K. Nielsen her. Den blev kørt afsted på slæde, og der var flag  på.”
Den blev bygget ude på fødegården lige som den næste, der også var en hækjolle.

Samme år købte min farfar et stykke jord ca. 500 meter fra Dybvig havn. Her byggede han et hus med et lille værksted, og det blev senere udvidet et par gange.
Den 14. juli 1889 giftede han sig med en pige fra Lilleø, Ane Kirstine Larsen.
Således færdig med hus og værksted, byg­gede han en 23 fod drivkvase til sin svoger, Niels Larsen på Lilleø i 1892. Det var den første Fejø drivkvase og den fik navnet TORDENSKJOLD.
Jeg kan se i hans dag­bog, at han søndag den 19. august 1894 var i Bandholm til kapsejlads, og TORDEN­ SKJOLD vandt.

1 ebcda5ebd0 Søfart/Skibsbyggeri/Fejoe-Baadevaerft ada4b6c188
Familien-Mortensens-Skibs-og-Baadevaerft-1889-1994.pdf

Nybygninger-paa-Fejoe-baadevaerft-1889-1916.pdf

Nybygninger-paa-Fejoe-baadevaerft-1889-2010.pdf

3

Fejø Bådeværft fik vokseværk.

I 1930 blev pladsen for trang og bådeværftet blev flyttet til den nuværende placering på østsiden af Dybvig havn. Her blev der i årene efter blevet bygget ca. 200 kuttere og joller.

Fejø Bådeværft, eksisterede i perioden 1889-2010, og var i hele perioden ejet og drevet af familien Mortensen:

Kristian Mortensen               1889 – 1922
Emanuel Mortensen             1922 – 1968
Ejnar og Edvin Mortensen  1968 – 1977
I 1976/77 splittede brødrene op, hvorefter Ejnar fortsatte på Fejø og Edvin startede et nyt bådeværft på havnen i Gilleleje
Ejnar Mortensen                   1977 – 1999
Henrik Mortensen                1999 – 2010

===============================================================

E. M. Bådbyg i Gilleleje:

Edvin Mortensens søn, Michael Mortensen, har skrevet nedenstående beretning om opsplitningen og Edvins efterfølgende etablering af bådeværftet i Gilleleje:

Da den sidste 20 BRT kutter fra Fejø Skibs- og Bådeværft, H447 Søndervig af Hundested, var afleveret i september 1976, var ordrebogen tom. Brødrene Edvin og Ejnar, der havde drevet værftet besluttede at gå hver for sig, og da Ejnar ville blive på Fejø, måtte det være min far, Edvin, der flyttede.

Ejeren af H447, Finn Andersen, vidste, at der var bygget en ny bedding i Gilleleje, og at de der gerne ville have et værft i forbindelse med den nye bedding. Det eksisterende værft i Gilleleje havde deres egen bedding, og ønskede derfor ikke at etablere et nyt værft i forbindelse med den nye bedding.

Min far fik lov til at etablere sig som bådebygger på Gilleleje Havn af Gilleleje Havnelaug, og så gik han i gang med at planlægge, hvordan et nyt værft kunne se ud. Der fik han hjælp af arkitekten H. H. Holme-Hansen fra Maribo, der i de år kom meget på Fejø og senere flyttede til øen, hvor han havde købt og renoveret ”Fisker” Hans Hansens hus på Dybvigvej 36.

Holme-Hansen havde på det tidspunkt tegnet 1. salen til Dybvigvej 20, og skulle nu i gang med at tegne et nyt værft i Gilleleje. I Nexø var der et relativt nyopført værft, og det ville Edvin og Holme-Hansen over at se. Turen derover med ruteflyver blev aflyst pga. tåge, så min Edvin lejede et taxafly fra Prim-Air fra flyvepladsen ved Holeby.

Min far startede sit nye værft, E. M. Bådbyg, i Gilleleje den 3. maj 1977.
I første omgang i det gamle cementstøberi; først i 1981, da den første bestilling på en
20 BRT kutter var i hus, byggede han et nyt værft i forbindelse med den nye bedding. Værftshallen blev udvidet i 1989.

I Gilleleje byggede Edvin i årene 1981-1994 fem 20 brt kuttere, der var en videreudvikling af de 20 BRT kuttere, der var bygget på Fejø. De var dog med agterspejl i stedet for kutterhæk. Der blev også bygget to kuttere på omkring 10 BRT,  jollen “Kristian” og en jolle til Tivoli. Desuden byggede han en fejødrivkvase, der i mange år sejlede på Furesøen. Den er nu er tilbage i Gilleleje, og 1992-93 blev der bygget tre sidejoller til Fregatten Jylland. “Kristian” og jollen til Tivoli samt fejødrivkvasen blev bygget efter min oldefar Kristian Mortensens tegninger.

Flere af nybygningerne blev i første omgang opstillet for egen regning.
Men den største opgave for værftet var rekonstruktionen af skonnerten “Mira” i 1995-97.
Det var praktisk talt en nybygning, hvor kun en del af kølen og agterstavnen blev bevaret.

I 1999 blev værftshallen solgt, hvorefter værftet lukkede ved årsskiftet 1999-2000. I dag er der flere forskellige firmaer på adressen.

På hjemmeadressen byggede Edvin jollen “Tret’neren”, og jollen “Susanne af Skalø”, der var bygget på Fejø i 1958 til Aksel Bang på Skalø, blev restaureret. Edvin var flere gange på Fejø for at sejle med dem til drivkvasetræf og lignende.
“Tret’neren” er stadigvæk i familiens eje.

===============================================================

Fejø bådeværft i dag:

Værftet på Fejø ejes og drives i dag af en forening, der i 2010 overtog efter 4. generation. Nu fungerer Fejø bådeværft hovedsageligt som reparationsværft partshaverne.

Fejø Bådeværft 100 år

I Årbogen fra 1994 fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg er der en artikel om om familien Mortensens bådebyggeri – læs den her.

En anden spændende historie om familien kan læses her: Stenglaciset ved Skovnakken