Bådebygger Kristian Mortensen, som grundlagde Fejø Bådeværft, var født på det som han selv beskriver som “den yderste gård i Skoven – matr. nr. 10”.
(Matr. 10 er i dag Skovvej 38).
I den tidlige ungdom hjalp han den anden bådebygger på Fejø, Christian Nielsen, når der var behov for det. Hos Chr. Nielsen fik han interesse for selv at blive bådebygger. Han blev selvlært og kom aldrig senere i lære.
Det blev dog til et 5 måneder langt ophold på Rødkilde Højskole på Møn. Her lærte han at tegne, og senere tegnede han selv alle de både, han byggede.
På den tid byggede de fleste ellers “på klamp”.
Udtrykket dækker i træskibsbygning over en byggemetode, til hvilken der ikke foreligger tegninger for bygningen, men hvor skibsbygmesteren former skibet, som han går frem under bygningen. Der bygges således efter erfaring og på øjemål.
I barnebarnet Ejnar Mortensens beretning og Fejø Bådeværft kan man læse:
I 1889 begyndte min farfar, Jørgen K. Mortensen, på den jolle, der skulle blive begyndelsen til et langt liv med både. Det var en hækjolle til skipper Kristian Nielsen her fra øen. Min oldefar førte også dagbog, og i den stod at læse:
“4 marts 1889, fastelavnsmandag. Kristian har bygget en jolle til skipper K. Nielsen her. Den blev kørt afsted på slæde, og der var flag på.”
Den blev bygget ude på fødegården lige som den næste, der også var en hækjolle.
Samme år købte min farfar et stykke jord ca. 500 meter fra Dybvig havn. Her byggede han et hus med et lille værksted, og det blev senere udvidet et par gange.
Den 14. juli 1889 giftede han sig med en pige fra Lilleø, Ane Kirstine Larsen.
Således færdig med hus og værksted, byggede han en 23 fod drivkvase til sin svoger, Niels Larsen på Lilleø i 1892. Det var den første Fejø drivkvase og den fik navnet TORDENSKJOLD.
Jeg kan se i hans dagbog, at han søndag den 19. august 1894 var i Bandholm til kapsejlads, og TORDEN SKJOLD vandt.
3
Familien-Mortensens-Skibs-og-Baadevaerft-1889-1994.pdf
Nybygninger-paa-Fejoe-baadevaerft-1889-1916.pdf
Nybygninger-paa-Fejoe-baadevaerft-1889-2010.pdf
Fejø Bådeværft fik vokseværk.
I 1930 blev pladsen for trang og bådeværftet blev flyttet til den nuværende placering på østsiden af Dybvig havn. Her blev der i årene efter blevet bygget ca. 200 kuttere og joller.
- Dybvig havn med Fejø Bådeværft øverst til højre. Forrest havnepakhuset fra 1934 til opbevaring af gods. Sylvest Jensen luftfoto, Kgl.bibl. 1950
- Lagerpladsen til træ på Fejø Bådeværft. Nederst til venstre kan man se kranen til at flytte kævlerne med. Sylvest Jensen, luftfoto Kgl.bibl. 1962
Fejø Bådeværft, eksisterede i perioden 1889-2010, og var i hele perioden ejet og drevet af familien Mortensen:
Kristian Mortensen 1889 – 1922
Emanuel Mortensen 1922 – 1968
Ejnar og Edvin Mortensen 1968 – 1977 (Edvin startede nyt værft i Gilleleje)
Ejnar Mortensen 1977 – 1999
Henrik Mortensen 1999 – 2010
Værftet ejes og drives i dag af en forening, der i 2010 overtog efter 4. generation. Nu fungerer Fejø bådeværft hovedsageligt som reparationsværft partshaverne.
I Årbogen fra 1994 fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg er der en artikel om om familien Mortensens bådebyggeri – læs den her.