Lancaster styrt ved Vejrø

Den 24. september 1942 om natten styrtede en Lancaster W4230 med  New Zealandsk besætning ned i Smålandsfarvandet nær Vejrø. En hel flåde af Lancaster fly, havde være på bombetogt i Wismar i Tyskland. På hjemvejen blev de beskudt af tyske skibe bl.a. i Storebælt.

Lancaster styrt ved Vejrø

Et par dage efter episoden, drev der vragrester af flyet i land på Vejrø.  Nogen tid senere blev der på Sjællands kyst fundet et omkommet besætningsmedlem.

Begravelsesplads på Svinø Kirkegård.

Han blev efterfølgende begravet på kirkegården på Svinø.

Foto: Søren Flensted

Foto: Søren Flensted

Den 18. oktober 1942 drev liget af et besætningsmedlemmerne -Sergeant J. W. Henry – i land på Skalø.

Den dræbte blev efterfølgende transporteret op til Svinø.
Her blev han den 22. oktober 1942 begravet på Svinø Kirkegård. Gravstenen kan stadig kan ses på kirkegården.

Flere omkomne flyvere fra denne Lancaster ligger i øvrigt begravet samme sted.  Svinø Kirkegård var nemlig en af 5 danske kirkegårde, som tyskerne havde udpeget til begravelsesplads for de omkomne allierede flyvere.

Statistisk set, blev en Lancaster skudt ned på sit syvende togt, mens en Halifax blev skudt ned på sit fjerde.

Jeg har fået fortalt historien om hvordan liget af J. W. Henry blev fundet og transporteret gennem Aksel Bangs have på en stige. En af bærerne og fortælleren var “lille Carl” som boede på Andemosevej 33.

Man kan finde mere om havarerede allierede og tyske fly under anden verdenskrig her og her.