Jordmødre på Fejø

Af en Dom, der faldt over en genstridig Mand, kan man se at Fejø i 1807 fik øens første uddannede Jordmoder. Tidligere havde den lokale jordemor ikke været uddannet.

Niels Stenfeldt skriver i ”Træk af livet på Fejø i svundne tider”

“Saavel i allerunderdanigst Efterlevelse af Regeringens Vilje samt den højeste Nødvendighed at forskaffe en examineret Gjordemoder til Fejø, da Kommunikationen med Laaland om Vinteren ofte er spærret og aldeles umuligt derfra at erholde Hjælp for en Barselskvinde, besluttede samtlige Selvejere paa Fejø at antage og lønne Gjordemoderen Maren Lucie Jørgensen og efter den med hende under 25. december 1807 indgaaede Kontrakt at betale hende aarligt af Vesterby for hver mand 1/2 Skp. Rug, 1/2 Skp. Byg og 2 Mark i Penge og af Østerby 1/2 Skp. Rug, 1/2 Skp. Byg og 1 Mark i Penge, alt i Forhold til Selvejernes ejendes Hartkorn”.

Nu er der en Mand i Østerby, Jeppe Andersen, der ikke vil betale – han var vel gammel – men han blev dømt til at betale baade for 1807 og 1808 samt 2 Rdl. i Omkostninger.

Jordmødre på fejø

ad 1: Mette Christoffersdatter er nævnt i tingbogen omkring 1690 om en sag hvor
tingskriveren Jørgen Lauritzen udlægges som barnefader til et barn født af
Mette Skaaning.

ad 2: Birtha Jeppesdatter er i FT 1787 (68 år gammel) beskrevet som madmoder,
huuskone og jordemoder.

ad 4: I FT 1834 står, at Bodil Pedersdatter bor i et hus betegnet som nr. 70.
Hvis det er betegnelsen på matr.nr., så kan det være ejendommen
beliggende på Herredsvej 251A, der ses yderst til højre på postkortet nedenfor.
Bodil Pedersdatter tog gennem 38 års virke imod 1.823 nyfødte!

Jordmødre på Fejø

Herredsvej 251A ses yderst til højre på postkortet.

ad 7: I FT 1901 & FT 1911 står at Anna Olivia Lorentzen bor i matr.nr. 67.

ad 8: Rigmor Jørgensen flyttede fra øen engang i 1950erne, præcist hvornår er usikkert.

Jordemødrenes embedsperiode bygger på FT, hvorfor der kan være perioder, hvor der ikke er angivet en jordemor, selvom der reelt har været en.

Listen over jordmødre på Fejø kan hentes her.

Jordmødre på Fejø

Historiske kort på nettet 1900 – 1956

Det nuværende hus på Herredsvej 249 med matr.nr. 67 er opført i 1908 og har helt sikkert været anvendt som jordmoderbolig frem til midt i 1950erne.

Dansk sprognævn skriver om gjordemoder og jordemoder

Gjordemoder er faktisk en form af ordet jordemoder og betyder det samme som dette ord.
Formen gjordemoder er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog, bind 9, 1927, under opslagsordet jordemoder.

Førsteleddet gjorde i gjordemoder er dog ikke ordet jorde med et stumt g i stil med p’et i psalme. Der er derimod tale om et helt andet ord, nemlig ordet en gjord, der betyder en ”rem”. Når man har brugt dette ord i stedet for det oprindelige ord jord, skyldes det en misforståelse.

Man har haft svært ved at forstå hvad ordet jord havde at gøre i betegnelsen for en fødselshjælper (forklaringen er at fødsler tidligere foregik på jorden eller på gulvet).
For at få bedre mening i ordet har man så erstattet det ”meningsløse” ord jord med ordet gjord, der giver mulighed for at man kan opfatte gjordemoderen som ”den der binder en gjord om den fødende eller svøber barnet”.