Vejrø kirkebro

På ældre kort kan man i Kagevig, lige øst for hvor Kagevigsvej ender, se en anløbsbro med navnet “Veiröe Kirkebroe” afmærket.
Resterne af denne anløbsbro kan man stadig se spor efter i form af en stenarm.

Som navnet indikerer må den have noget med kirken på Fejø og vejrøboernes anvendelse af samme at gøre. Det er dog ikke meget skriftligt materiale man kan finde om Vejrø kirkebro. Niels Stenfeldt har dog i hans bog fra 1931 “Træk af livet på Fejø i svundne tider”, medtaget nogle optegnelser om vejrøboernes tilknytning til Fejø kirke.

Under billederne af Vejrø kirkebro, kan man læse Niels Stenfeldts optegnelser i kronologisk orden:

side 23 – om manglende betaling af præsterente:

Den 29. Novbr. 1661 maatte Præsten stævne en af Vejrøs Gaardmænd for Restance; han skulde ogsaa leve og selv betale.

“Hr. LAURITZ HANSEN haver ved Bysvenden Lauritz Pedersen og Morten Christensen Badicke ladet kalde Morten Lauritzen Dam paa Vejrø (Vederøe) for nogle Aar forfalden Præsterente, som beløber sig til 15 Daler og 2 Mark, endvidere for et Lam i Tiende, og eftersom han er paaraabt 3 Gange, og ingen paa hans Vegne haver været at benægte det, saa er han tilfunden at betale inden 15 Dage eller at lide Nam (Udpantning) udi hans Bo og Gods, hvor det findes; dog derom at skaffe Øvrighedens Tilladelse”.

side 3 – om bidrag til omstøbning af kirkeklokken:

I Taarnet (på Fejø Kirke) hænger kun een Klokke; den er i Aaret 1848 omstøbt af en gammel Klokke, støbt af Michael Westphal i Rostock og senere, i 1587, omstøbt af ham, da den viste sig at være daarlig.
Den nye Klokke blev da opgivet at veje 5½ Skippund og 21 Pund = 1781 Pund = 890,5 kg.
Efter denne sidste Omstøbning kom Menigheden til at skylde Klokkestøberen 117 Daler.
Alle Fejø og Vejrø Bo-mænd maatte da hver betale 51 Mark Sølv, en anselig Sum, og samtlige Husmænd og Pebersvende maatte ud med 14 Daler tilsammen; Resten maatte saa Kirken selv udrede, 6 Daler og 3 Mark.

side 92 – om fritagelse for påskerente:

Provst Kirchheiner affattede i 1814 en Beretning om sit Præstekalds Indtægter og Onera (Byrder):

  1. Til Præstegaarden er ingen Avling, kun et Stykke Jord eller Vænge paa 4 Tdr. Lands Udsæd, som er af meget god Bonitet, men ingen Græsning til Kreaturer og intet Tørveskær. Øen er ganske skovløs og har kun faa Frugttræer.
  2. Tiende af 375 Tdr. af Øens Hartkorn (thi 100 Tdr. HK. er af Embedet henlagt til AmtsprovstensLønningsfond) Ydes in natura i Straaet og overhovedet regnes til 3 Skp. Rug og 3 Skp. Byg pr. Td. HK.
  3. Enkesæde har Embedet ikke og
  4. Mensalgaard ej heller
  5. Husmændene forretter for Præsten det saakaldte Dagværksarbejde om Sommeren og giver Tiende af Lam. Gårdmændene giver Kvæg- og Smaaredseltiende efter Loven. Paaskerenten ydes af den ene Bys 33 Gaarde med 24 Æg og 10 á 12 Pund Brød, af den anden Bys 33 Gaarde gives derimod ikkun 1 Rdl. pr. Gaard.
    Af de 4 halve Gaardmænd, som bor paa Vejrø, gives ingen Paaskerente, men kun Kvægtiende.
    Deres Tiende akkorderes aarlig i Skæpper for Transporten over Vandet, da bestandig Akkord ikke har været at træffe, Øen har ialt med Vejrø 68 hele Gaarde, hvoraf de 33 ligger i den ene By, som kaldes Vesterby, og de andre 33 Gaarde i den anden By, som kaldes Østerby, og de 2 Gaarde paa Vejrø omtrent 1 Mil fra Fejø.
  6. Præsten holder ingen Rytterhest
  7. Bankhæftelsen er, saavidt jeg formoder – da Amtstuen endnu ej har tilsendt Listen, for Renten af samme ca. 100 Rdl., da Renten for 1814 er 23 Rdl. 70 Sk.
  8. Efter min Formening vil Indløsningssummen af Præstegaarden beløbe sig til 500
    Sølvværdi efter sidste Anordninger.

Paa Embedet er en Enke.
Al Brændsel maa til stor Bekostning hedføres over Søen fra Laaland.
Disse er de Oplysninger om Fejøs Sognekalds Indtægter og Onera, som kan opgives.

Fejø d. 8. Oktober 1814.
Ærbødigst
I. Kirchheiner

Kirkebogen for Fejø:

Ovenstående optegnelser fortæller ikke direkte at vejrøboerne anvendte Fejø kirke og Vejrø kirkebro. Man må dog antage, at når man ydede så var det fordi man også havde ret til at nyde. I kirkebøgerne kan man finde optegnelser om børn fra Vejrø, som er døbt i Fejø kirke, hvilket der vises et eksempel på nedenfor.

I optegnelsen i kirkebogen, dateret den 11. april 1819, ses Rasmus Pedersen Fris indført som hjemmedøbt (på Vejrø) og efterfølgende den 1. august 1819 fremstillet i Fejø kirke.
Vejrøboerne anvendte altså Fejø kirke.

Ovenfor ses egne billeder af kirkegården på Vejrø, fotograferet i 2018.

Tak til Svend Aage Christensen for at henlede opmærksomheden på Niels Stenfeldts optegnelser om Vejrø kirkebro.