I forbindelse med erodering af skrænterne på sydvestsiden af Skalø i 2014, dukkede de to nedenstående rester, af det der menes at være stenomsatte urnegrave, frem.
Det sidste billede (til højre) i galleriet er optaget i 2018 og viser muligvis en 3. urnegrav i skrænten.
Urnegrave generelt.
I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen
ca. 1100 f.Kr. Der skete nemlig det at gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæstegrave til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa. Nogle steder nedsatte man urner enkeltvis – andre steder udvikledes en egentlig urnemarkskultur. Her satte man mange urner ned på den samme lokalitet.
Urner med eller uden gravgods blev ofte nedsat i ældre gravhøje eller under flad mark. Denne gravform forblev dominerende i yngre bronzealder og førromersk jernalder indtil Kristi fødsel. Urnebegravelser anvendtes dog også senere sideløbende med jordfæste fra romersk jernalder til vikingetid.
Urnegravene på Skalø
Tidsmæssigt passer urnegravene på Skalø fint med den langdysse, der også siges at have været på Skalø. Begge vidner i givet fald om beboelse på øen langt tilbage i tiden.
Spændende om der findes flere.