Toldvæsen

Fejøs toldvæsen var underlagt Bandholm Tolddistrikt

Under Bandholm tolddistrikt sorterede indtil 1797 to købstæder (Maribo og Sakskøbing), to ladepladser (Bandholm og Oreby) samt de tre små øer Femø, Fejø og Rågø, som alle havde specielle øbo-rettigheder.
I forbindelse med toldforordningen af 1797 blev Sakskøbing udskilt af Bandholm tolddistrikt som et selvstændigt tolddistrikt. Bandholm tjente primært som ladeplads for Maribo, hvorfor toldstedet allerede i 1680 var flyttet fra Maribo til Bandholm.
Disse øbo-rettigheder omhandlede bl.a. retten til at indføre og handle med afgiftsbelagt tobak og salt samt kongelig tilladelse fra 1550 om fri handel uden om de nærmeste byer.
På trods af disse rettigheder var der mange sager om toldsvig og tuskhandel – fristelsen til at tjene en ekstra skilling eller spare told og afgift var for stor.

Den 10. juli 1748 skrev amtmand Christian Frederik Raben på Ålholm om formodet toldsvig. Årsagen var givetvis klager fra de handlende i de nærmeste købstæder:
“Der er sendt klager over, at fartøjer fra Fejø og de to andre Øer (Femø og Askø) på 250 tønders størrelse lister sig med korn og andet gods indenrigs fra og til øerne uden at svare told, hvilken utilladelig handel forårsager, at der sjælden kommer nogen af  beboerne fra disse øer til købstæderne og handler”.

Ældre sager om toldsvig

Niels Stenfeldt har nær-studeret arkiver og tingbøger i sin bog “Træk af livet på Fejø – i svundne tider”, hvorfra jeg har hentet nedenstående:

Skuden, der blev slået ud af kurs blev frikendt for smugleri

Den 5. Juli 1657 behandlede man for retten en sag om toldsvig. Det var noget, man tog grumme alvorligt. En Fejø-skude var slået ud af sin kurs af storm og truende fjendtlige kapere. Svenskekrigen 1657-60 var i sigte og nu blev Søfolkene forhørt.
Der fremkom et Vidnesbyrd, som var afgivet for Retten i Vordingborg, hvor ejeren af skibets ladning hørte hjemme:
“Eftersom vi underskrevne Morten Christensen Badicke og Hans Rasmussen på Fæøe her i Vordingborg er indstævnet for kongelig Majestæts Foged udi tvende Dannemænds påhør her i Vordingborg, desligeste Rasmus Jørgensen og Daniel Jensen, begge boendes på Fæøe, vores Sandhed at vidne og gestændige at være (at stå ved), eftersom vi på de tider ej kan være til stede at vidne vores Sandhed til vores værneting (på Fejø) formedelst vores rejse, da er det os i Guds Sandhed vitterligt, som efterfølger:
I 1657 i maj haver Anders Ficke af Vordingborg fragtet os fra Rostock og til Holstein med 24 tønder godt Rostockerøl og 3 tønder Skibsøl til skibsbehov. Da den tid vi kom udi søen, da kom der en sydvestvind på os, og dertil var der tidender, at svenske Kapere var udi søen, så at vi måtte stå ad Giesøre (Gedser) til og ned mod Nykøbing Sund (Guldborgsund) Der vilde vi lade stå omkring Albuen ad Holstein til.
Men den Tid vi kom sejlendes imellem Lollands øer, som var fredagen efter pinsedag, og vilde lade stå ad Lollands Albue, da kommer der en vestnordvestvind på os med en storm, så vi sejlede vor storehals i stykker. Så var det os umuligt, at vi eller nogen søfarende mand kunde sejle igennem Råøresund.
Derfor måtte vi sætte under Ravnsby Slot under Lolland og der lå vi, og skuden var læk og blev mer og mer, og vinden vilde slet intet føje os til velje, så det var os umuligt, at vi kunde forsvare købmandens gods længere, thi Skuden var dreven i land af is i vinter. Derfor førte vi købmandens gods i land ved Ravnsby, på det vi fattige folk kunne bjerge livet, og købmanden sit gods”.

Vidner indkaldes

Købmand Anders Ficke havde kaldt en Mængde udenøs og indenøs vidner på, at øllet ikke var købt i Danmark (for toldens skyld). Fra Fejø mødte Jørgen Jørgensen, Oluf Pedersen, Jens Farsen, Jens Læsø (Letzøe), Jørgen Smed, Mikkel Bentzen, Therkel Nielsen, præsten hr. Lauritz Jørgensen og mange andre. De skulle vidne, “om det ikke var dennem bevidst, hvorledes var passeret, den tid salig Niels Jensen blev jordet, som var den 21. Maj 1657”.

Den dag havde det stormet, det mindede alle, og det var just selv samme dag, de måtte sætte skuden på Land, og det var virkelig ikke for at drive smughandel, de var landet her. Præsten, hr. Lauritz Jørgensen, vidnede derom:
” Det er mig udi sandhed bevidst, at den dag jeg var kommen ud til Anders Ficke på Morten Badickes Skude, som havde Rostokerøl for Anders indskibet, da haver Jens Zachriesen, Foged og Tolder på Fæø, som også på skuden var, begæret Anders Fickes Toldseddel at ville se, og da han af dens indhold erfarede, at den lyder på Holsten, og det forefandtes, at Anders ej heller nogen anden steds noget af sit øl har villet forhandle, haver han hannem uden Ophold dimitteret, og han haver aldeles intet af sit øl her på landet opskibet.
Dernæst er det mig udi sandhed bevidst, at den Dag, på hvilken salig Niels Jensen blev begraven, nemlig den 21. maj udi nærværende år, var det bøst Vejrlig både med Regn og hård Storm, og Anders Ficke er samme Dag udsejlet, men forhindret, vinden var nogle dage streng og imod, så han ikke kunde gå sin gang igennem Råøresund, som han agtede, og det er alle besynderlig vitterligt!”

Jørgen Jørgensen blev angivet og dømt

Peder Hansen Skotte har måske været en slags toldbetjent. Ellers er han af egen Drift mødt som angiver af toldsvig, idet han den 20. januar 1669 kom frem på tinget og meldte:
“En Aften, da Solen gik ned, så han, at Jørgen Jørgensen landede med hans Skiberum (en Skude med Kahyt i) under Fæø ved Kirken, og Jørgen Jørgensens Karl Hans Christensen begav sig ud til Stranden med sin Husbonds Vogn. Det var blevet meget mørkt, men han så dog, at han tog nogle Karle og tog med dem til Hans Jørgensens Gaard.
Peder Skotte mente, at disse 3 Jydekarle blev sat i Land efter, at Skibet, der var kommet fra Flensborg var ankret op, og siden førte de 4 Tønder i Land. Den ene indeholdt Øl, som de havde drukket noget af på Rejsen. Han (Peder Hansen Skotte) gik til og drak selv med af Øllet. Resten af Ladningen var tungt Gods. Dagen efter så han, at der endnu var 3 Tønder og 2 Jernstænger i Skibet.
Han hentede Tolderen på Fæø, Anders Nielsen, som skrev hans Vidnesbyrd op og oplyste at Godset ikke var fortoldet”.
Jørgen Jørgensen måtte af med 8 Rdl. i bøde ud over tolden.

Ansøgning om genindførelse af privilegier om frihandel

Den 4. november 1699 enedes alle de 3 Øers indbyggere om at indgive et andragende om at få den gamle kongelige tilladelse fra 1550 om fri handel uden om de nærmeste byer sat i kraft igen. Byrderne var for tunge og toldbestemmelserne for snærende.

Amtmanden skrev om deres Ansøgning:
“Fejø (og de andre Sogne), som under Nykøbing Amt og Falsters Land 3-4 til 5 Mile fra Amtsstuen og Købstanden, i Stranden er liggendes, kan ingenlunde blive ved magt, om de skal tilholdes efter Eders Kongelige Majestæts allernådigste lov og forordninger at føre deres varer til Axeltorvet (dvs. et torv for småvarer, der kan bæres på axelen, (skulderen) og der igen at købe, hvad de behøver som andre bønder, såsom bådleje, folkehyre, bekostninger ved Bandholms toldsted, når de skal ind- og udgå med last, havne-, måler- og skriverpenge og deslige, som de ligeledes ved købstaden, de sejler til, igen ved ind- og udgående må svare til, så og fornemmelig den store besværlighed: ophold, forsømmelse og skade, til og ofte vanskeligt vejr, som gerne indfalder ved vintertider, da de har noget korn at yde og sælge, og den lange vej til toldstedet i Bandholm ved øerne at lade sig visitere og klargøre, vilde give dem så store udgifter, at de mangen gang lidet eller intet kunde have frelst (tilovers), når de deres korn havde solgt, til skatternes betaling og andre fornødne udgifter.

Derfor haver de største årsag allerunderdanigst at anholde om allernådigste privilegier, som de og i forrige Tider (1550) dermed benådet været haver efter hos følgende deres Frihedsbrevs indhold.

Majestæten bedes om nåde

Om eders Majestæt vil have nåde for dennem, da er til deres nærings og bjergnings befordring det allertjenligste, når ikke forbud er (under Krig f.ex.), at de, om det allernådigst måtte bevilges dennem at kunde sælge deres varer til inden- eller udenlandske, inden- eller udenrigsmænd, som kunde sælge dem, når de ved toldstedet erlægger, hvad de burde, alt det, de behøvede til deres husholdningers vedligeholdelse og gårdens bedrift, – så og, at de måtte gå direkte med deres fartøjer til Nykøbing og være fri for inspektion og udgifter ved Bandholms og Nykøbing toldsteder, når de deres skattekorn, landgilde eller lånekorn hår inde til eders kongelige Majestæts kornhuse, hvorom de fogedernes attest fra øerne kunde med sig føre og deres rigtighed med amtsforvalterens attest, som de skulde føre med sig tilbage, med alt hvilket, ligesom de for mange store Bekostninger er uden afgang i eders kongelige Majestæts indtægter, de kunde blive forskånet til deres opkomsts og forbedrings mærkelige befordring, så lever de i den allerunderdanigste forhåbning at finde hos eders kongelige Majestæt allernådigst bønhørelse”
Anmodningen blev ikke bevilget.

Toldere, toldsteder og toldvæsen i nyere tid

Den første tolder på Fejø, som jeg finder beskrevet er Peder Smed.
Om ham står der:
Der var her (på Fejø) i 1618 en Tingfoged, som hed Peder Smed – han var tillige Tolder. Man skulde dengang betale Told, når man førte Varer fra en Ø til en anden. Han havde at svare Tolden til Aalholms Lensmand. På hans kvittering stod:
“Annammet, som Peder Smed, foged på Fæø, dette år til told haver oppebåret:
Først annammet af Michel Olsen for 2 1⁄2 læst byg, som han med sit Selskab haver fortoldet af Læsten 6 Mark – 3 Rdl. ” osv. ” Ialt i 1618: 12 Rdl.”.

Dybvigvej 38:  (Opført 1893)
Den forhenværende færgemand ved Sletter færgested i perioden 1873-1891, Rasmus Hansen Friis, ses til venstre på billedet.

Rasmus Hansen Friis skiftede jobbet som færgemand ud med jobbet som toldkontrollør ved Dybvig i 1891. Dette job bestred han til sin død i 1914.

Dybvigvej 41: (Opført 1920)Købmand Vilhelm Jørgensen var tolder mens han havde forretningen i Dybvig havn.
Han købte forretningen i 1929, men hvornår og hvor længe han var tolder, har jeg ikke styr på endnu.

Dybvigvej 51: (Opført 1909)
Morten Hansen var toldopsynsmand i 26 år
Det gav meget papirarbejde og han skulle undersøge skibene for smuglergods.
Som toldopsynsmand måtte Morten kun nyde en enkelt snaps om bord.
I begyndelsen var det absolut forbudt at nyde spiritus ombord på skibene, men da så godt som alle landets toldopsynsmænd overtrådte forbuddet fik de lov til at nye en enkelt genstand på hver båd.

Ejendomme med symboler for Toldvæsen

På de to ejendomme nedenfor ses de ovale emaljeskilte med symboler og tekst for toldvæsenet. I flagets kors kan man læse ….. told Flag.