Har der været – eller er der – runesten på Fejø. Det er et interessant spørgsmål – muligheden er i hvert fald til stede, når man ser på de genstande der er fundet fra vikingetiden på øen – eksempelvis Fejøbægerne og møntskatten fra Skoven.
De 2 voldsteder Dragsbjerg og Barfred påviser tilstedeværelse af en del indbyggere også i vikingetiden.
På nedenstående matrikelkort fra 1807, kan der iagttages 2 interessante markbetegnelser vest for, hvor Kirkevej i dag drejer om mod Kirkevej 28.
Marker med navne: “Store Runstene” og “Smaae Runstene”
Disse markbetegnelser kunne indikere at der har været fundet sten med runer på Fejø.
På Lolland-Falster er der fundet 7 runesten, som kan ses nedenfor.
Billederne nedenfor er hentet i Nordisk Forskningsinstitut/Nationalmuseets database over danske runeindskrifter.
Hvis du klikker på det enkelte billede åbnes et link til beskrivelse af den enkelte runesten i ovennævnte database.
Læs mere om runesten og runer