Roepolakkerne på Fejø

Roepolakkerne og polakkasernen på Fejø, er det meget svært at finde skriftlig omtale om.

Betegnelsen roepolakker dækker over de polske sæsonarbejdere, der kom til Danmark i perioden 1893-1929 for at beskæftige sig med markarbejde, som primært var dyrkning af sukkerroer. Indkvarteringen skete hovedsageligt i til lejligheden nyopførte polakkaserner, hvor der typisk var plads til omkring 20-25 roearbejdere af begge køn – enkelte steder var der dog plads til henved det dobbelte.

I Markus Hummelmoses bog – Gammeltid på Fejø – fra 1973, kan man læse de tre førstehåndsberetninger nedenfor, som jeg alle anser for at være særdeles troværdige.
Alle fortællerne var nemlig ældre “fejbattinger”, der var født på øen sidst i 1800-tallet og som selv havde oplevet de polske roearbejdere på nærmeste hold.

Roepolakkerne på Fejø – 3 førstehåndsberetninger:

På side 21 i “Gammeltid på Fejø” fortæller Jenny Falck:
Jeg kan huske, der blev bygget polakkaserne i Østerby. Der boede ca. 20 piger. ”Aufsehen” talte både polsk og dansk. Nogle fortalte, at polakkerne ikke var som andre mennesker, men det var de nu. De var bare fra et andet land. Et par stykker af dem blev vist gift her.
Engang kom der et nyt hold piger. Dem ville man byde velkommen med en kop kaffe. Da formanden skulle hente brød, ville bageren udlevere brød, der var 2 dage gammelt. Det var godt nok til polakkerne. Men han fik rigtignok besked. De fremmede skulle ikke bydes velkommen på gammelt brød.

På side 43 i “Gammeltid på Fejø”  fortæller Kristine Petersen:
Da man begyndte med sukkerroerne her på øen, kom der mange polakpiger.
De boede i en polakkaserne i Østerby. Fra gårdene fik de skummet mælk og kartofler, og skulle så holde sig selv med kost. De var nøjsomme og flittige. De havde en ”Aufseher” med, og pigerne blev ofte snydt af ham og bønderne. De havde ingen forstand på danske penge og var lykkelige, bare de fik lidt med hjem.
Det passer godt nok, hvad Hilmar Wulff fortæller om polakkernes forhold.
Nogle piger ønskede at få plads på en gård, når roesæsonen var slut. To til tre gange havde jeg en sådan pige på gården*. De kunne og ville gøre alt arbejde, og lidt gebrokkent dansk fik de lært, så det gik udmærket.
*Gården, der er brændt, lå på Skovvej overfor markvejen der går ned til Skovvej 19-21-23.

 På side 70 i “Gammeltid på Fejø” beretter Morten Hansen:
De første polske arbejdere boede i huset over for for købmand Hans Åge Jensen*.
Senere byggedes en kaserne. Den var muret op og havde fladt tag. Den blev for ikke så længe siden revet ned og flyttet – resterne af den bruger murermester Ejler Hansen (Andemosevej 7) til hønsehus .
*Overfor købmand Hans Åge Jensen er ikke en entydig beskrivelse, da der enten kan være tale om Herredsvej 258 eller Herredsvej 260. Da Herredsvej 258 er opført i 1777 med senere renoveringer og Herredsvej 260 er opført i 1900, vil jeg anse Herredsvej 258 som det mest sandsynlige hus som Morten Hansen omtaler.

Polakkasernen på Fejø

Matrikelkortet ovenfor var gældende fra år 1900 – 1956 og blev opdateret/omtegnet flere gange. Versionen der ses her er formentlig fra omkring 1910, hvor 20 landmænd i Østerby købte matr.nr. 22e. På denne matrikel opførte de efterfølgende en polakkaserne med plads til 20-25 roepolakker. Folketællingerne viser at både kvinder og mænd boede på kasernen.
Luftfotoet er taget af det amerikanske luftvåben i 1954. Polakkasernen fremgår ikke af luftfotos fra 1960 så den må være nedrevet i perioden 1954-1960.

Hvad fortæller kirkebøgerne

Niels Winther har været i kirkebøgerne for Fejø for at se hvad de kunne fortælle.
Nedenstående optegnelser, hvor Polakkasernen angives som bopæl i forbindelse med registrering af fødte børn, er tilsyneladende de eneste indførsler i perioden 1914-1920.
Umiddelbart kunne det se ud til, at alle de 3 indførte børn er født uden for ægteskab. Muligvis er det derfra den lokale version af udtrykket “at leve på polsk” stammer.

Kan det passe, at der kun arbejdede roepolakker i Østerby?

Ser man i folketællingerne fra den første fjerdedel af 1900-tallet kunne det tyde på, at anvendelsen af polsk arbejdskraft var et “Østerby-fænomen”. Ud over på Polakkasernen, der som beskrevet ovenfor lå i Østerby, er det nemlig udelukkende på gårdene i Østerby man finder navne på polske arbejdere.

Eksempel på en polakkaserne og indretning heraf

Polakkaserne var stort set indrettet ens med 2 etager og med relativ lav taghældning. Kasernerne var typisk opført i enten rå gule sten eller i glatpudset facade med hvid kalk.
Nedenfor ses et eksempel på en polakkaserne og indretning. Billedet af polakkasernen og tegningen ikke hører sammen.

Hvad betyder det at “leve på polsk”

Hvis man googler så findes der mange forklaringer på udtrykket – “at leve på polsk”.
En af dem er at “leve på polsk” er en videreudvikling af det engelske udtryk “poll”, som er betegnelsen for en letsindig kvinde. At leve på polsk er med andre ord noget letsindigt!
En anden forklaring er, at en polsk (katolsk) pige havde fundet sammen med eksempelvis en dansk (protestantisk) mand, hvilket ikke gav mulighed for at indgå ægteskab, med mindre den ene af parterne konverterede til den andens trosretning.

Lolland Falsters Historiske Samfunds årbog fra 1950 har en artikel om roepolakkerne.
Den kan hente her på LFHS hjemmeside

Materiale om roepolakkerne og polakkasern på Fejø efterlyses. Alt har interesse.