I 1874 udarbejdede en 24-årig arkitektstuderende, Martin Nyrop et projekt, der i sin enkelthed gik ud på at opføre et kombineret post- og telegrafhus med fængsel og tilhørende privatbeboelse på Fejø.
Projektet, der var særdeles visionært og som forsøgte at kombinere flere forskellige offentlige gøremål, var tænkt at skulle realiseres på sydsiden af Herredsvej på området overfor den nuværende købmand.
Umiddelbart kan man undre sig over et sådant projekt på en så lille lokation, som Fejø vitterligt var. Dette skal ydermere ses i det perspektiv, at der på daværende tidspunkt i hele Danmark kun var omkring 50 postkontorer.
Hvis projektet var blevet til noget, kunne det have dækket et par aktuelle behov på Fejø, hvor fangehullet på Dommergården var så primitivt, at arrestanter ofte måtte fragtes til varetægtsarresten i Nakskov og efterfølgende afsone deres straf i Maribo eller Sakskøbing – en, efter datidens målestok, noget besværlig affærre.
Projektet skrinlægges
Bygningen blev dog aldrig opført.
Generalpostdirektoratet havde på daværende tidspunkt sidst i 1874 ikke planer om at opføre noget posthus på Fejø. Man ønskede blot at bevare den allerede eksisterende ordning, hvor posten blev sorteret og fordelt fra omdelernes private ejendomme.
Fejø fik altså ikke et egentligt posthus i denne omgang, det kom først mange år senere.
Dog blev der kort efter i 1875 etableret postekspedition og telegrafstation i en privat ejendom på Herredsvej 100. Således fortsatte det reelt indtil 1919 hvor øen fik sit første og eneste til formålet bygget posthus på Dybvigvej 12. Et arresthus fik øen aldrig.
Det kunne ellers have været rigtig spændende for eftertiden om det visionære projekt var blevet ført ud i livet. Martin Nyrop blev som bekendt senere i livet en af landets fornemmeste arkitekter og tegnede blandt mange andre bygninger Københavns Rådhus.
Der var et reelt behov for projektet på Fejø
Man kan undre sig over, hvorfor en studerende som Martin Nyrop uden baggrund i forholdene på en lille ø som Fejø, kunne få ideen til et bygningsværk, som på en gang rummede både posthus, fængsel og privatbeboelse.
Ideen til det kom nok ikke fra ham alene, men var påvirket af begivenheder og ophold, som Martin har haft på øen i begyndelsen af 1870´erne.
Centralt i disse ophold på Fejø står birkedommer Christoffer Krabbe (1871-1876).
Gennem sin hovedfunktion havde han nemlig at gøre med birkets kriminelle.
Han måtte afsige de nødvendige domme, og han måtte sikre overbringelse af de domfældte til Nakskov, Maribo og Sakskøbing arrester. Ansvaret for at overførslen skete, var en væsentlig opgave, hvor et kiks i leveringen af en afsoner til arresten kunne have betydelige følger for den ansvarlige birkedommer i det senere karriereforløb.
Dertil kom, at udbygning af det lokale postvæsen netop i disse år var i sin vorden. Det vidste birkedommeren fra sin anden del af tilværelsen som folketingsmedlem. Det var sammentænkningen af disse to centrale offentlige funktioner, som Krabbe udviklede, og som han viderebragte til den unge Martin Nyrop. Men hvorfor videregav Krabbe ideen til netop Martin Nyrop?
Martin Nyrop og Christopher Krabbe var fætre
Her ligger nøglen til forståelsen for de flotte tegninger. Martin kom på øen som et familiemedlem – måske lidt langt ude, men dog alligevel ikke. Familieskabet knytter sig til birkedommerens moder Wilhelmine Nyrop, hvis broder Christopher Nyrop havde sønnen Martin. Så enkelt var det!
De to personer Christoffer Krabbe (født 1833) og Martin Nyrop (født 1848) var således fætre, og det er nok med udgangspunkt i dette forhold, at de har dyrket personlig omgang med hinanden og i denne sammenhæng, at den erfarne, yderst velkvalificerede birkedommer har kunnet udøse sine kreative tanker til den unge studerende, der fluks viderebragte disse i det meget spændende og visionære materiale med tegninger af det kombinerede posthus og fængsel. Tegningerne viser tydeligt tankerne bag det visionære oplæg, som desværre ikke blev ført ud i livet.
Tegninger af posthuset og fængslet der ikke blev opført
Tegning af kombineret privatbeboelse, posthus og arrest. Fængselsgården med den 3 meter højre mur ses i den højre side.
Martin Nyrops efterladte tegninger udgør et helt komplet sæt, der er helt klar til at gå i gang med at opføre en ejendom efter og, som faktisk er det ældste sæt tegninger, der eksisterer af en postbygning i Danmark.
Stilen er den samme lidt beskedne og spartanske stil, som han senere blev kendt og berømt for. Bygningen ligner mest af alt en helt almindelig privatbeboelse, som ville falde godt ind i den samlede boligmasse i området på den tid.
Skitse af bygningens indretning.
Fra venstre ligger udhuset med mødding, brændselsrum og plads til høns.
Hovedbygningen har en forstue med direkte adgang til telegrafstue, kontor og
de 2 bagvedliggende arrestrum med adgang fængselsgården med toilet.
Fra den private forstue er der udover trappe til 1. salen også adgang til dagligstue, køkken med adgang til spisekammer, pigeværelse samt soveværelse.