Postbåden til Vejrø

Postbåden til Vejrø besørgede postforsendelser mellem Fejø og Vejrø. Den første postbåd blev bygget af bådebygger Christian Nielsen på Fejø i 1880 og senere anvendt af postfører Kristian Mikkelsen. Hvad denne båd hed med Mikkelsen som ejer er uvist, men da den senere blev erhvervet af postmester Jens Christian Jensen på Fejø blev den døbt “Jakob”.

Ny postjolle i 1910

I 1910 fik Kristian Mikkelsen leveret en ny jolle på 20 fod med en 3 HK “Alpha” glødehovedmotor, som gav jollen en topfart på 5 1/2 knob. Jollen, der var bygget i eg så den kunne tåle at sejle med lidt isbelægning på vandet, var i øvrigt den første jolle, som Christian Nielsen byggede med motor.  Sejlklar var jollens pris ikke mindre end 520 kr.

Kristian Mikkelsen kom fra Thisted i 1883 og blev samme år gift med Nielsine Abelone Nielsen fra Fejø med hvem han fik 3 børn. Som sædvane var, blev skibe ofte opkaldt efter ejerens hustru, som også i dette tilfælde lagde navn til postbåden “Nielsine”.

I 1915 overdrog Kristian Mikkelsen ruten og “Nielsine” til svigersønnen, postbud Anton Hansen, som passede postruten fra Dybvig til Vejrø indtil den ophørte den 1.10.1933, hvor den blev flyttet til Kragenæs.

Flere landgangssteder på Fejø

Postbåden til Vejrø har gennem rutens levetid forsøgt sig med flere landingssteder på rutens Fejøside.
Nedenstående punkt 1-4 blev anvendt da ruten blev betjent med sejljolle. Først da man anskaffede motorpostbåden Nielsine i 1910 sejlede man helt om til Dybvig havn.

Landingsstederne var:

1. Den vestre side af Kagevig for enden af Kagevigsvej.
2. Den østre side af Kragevig for enden af den markvej der går fra Kagevig til Skovvej mellem ejendommene Skovvej 15 og Skovvej 17.
3. Den østre side af Kagevig ved Jylstenen ved spidsen af Skovnakken.
4. I Briet for enden af Brietvej.
5. Dybvig havn.

Fra postjolle til “lystyacht”

Motorpostbåden “Nielsine” blev efterfølgende solgt og senere ombygget og anvendt til private formål. Billedet nedenfor af den ombyggede jolle er fra engang i 1960erne.
“Nielsine” eksisterer ikke længere, idet den for nogle år siden brændte mens den stod på land ved Hestehoved lystbådehavn ved Nakskov.

Lanternen, som i følge udsagn fra senere ejere stammer fra båden, er sandsynligvis købt og anvendt af Anton Hansen engang sidst i 1932 kort inden ruten ophørte og jollen blev solgt.

I lanternens glas er indridset godkendelsesnummeret fra “Prøvekammeret for skibslys og nautiske instrumenter” og datoen herfor 15-6-1932.
Bogstaverne PK med kongekrone ovenover skulle være symbolet på Kgl. PrøveKammer.

En lanterne skulle have et certifikat fra Nautisk Prøvekammer for at være lovlig at anvende. Så længe en lanterne og det tilhørende certifikat blev sammen, kunne lanternen anvendes overalt og af alle.
Da Nautisk Prøvekammer blev nedlagt blev arkiver og kartoteker over udstedte certifikater desværre destruerede.

Læs nedenfor uddrag af Arne Fredens notat om postforbindelsen mellem Fejø og Vejrø.