En paketbåd kan defineres som et skib, der primært fragter pakker og stykgods.
Det skete efter princippet “Fast rute og fast sejlplan”
Af og til medtog disse paketter også passagerer, når der var behov.
Allerede fra 1855 blev Fejø betjent af flere stykgodsruter.
DFDS besejlede øen via Sletteren med bådene ”Flora”, ”Zampa I” og ”Zampa II”.
Disse havde forbindelse både til København og Kiel, indtil besejlingen ophørte engang i løbet af 1897.
Lokale ruter.
Ud over denne nationale besejling var der flere lokale ruter, som benyttede Dybvig Havn.
”Guldborgland” besejlede ruten Nysted – Guldborg – Fejø – Kalvehave – København fra omkring 1900 indtil 1. verdenskrig.
Paketten ”Saxkjøbing” sejlede på ruten Saxkjøbing – Fejø – København fra 1. verdenskrig og frem til 1945.
Ruten mellem Nykøbing F. og Fejø blev fra 1914 til omkring 1955 betjent af flere paketfartøjer blandt andet af ”Smålandshavet”.
Mest trofast blev Fejø besejlet af paketruten fra Marstal til København med paketter som ”Paket”, ”Ærø” og ”Marstal”, som ses nedenfor.
Fejø var et meget aktivt samfund og et vigtigt ”trafikknudepunkt” for paketterne.
I 1934 blev det nuværende havnepakhus bygget med lagerrum i midten og mindre kontorer og pakhuse i siderne.
På Fejø var der også hjemmehørende paketter, som for det meste sejlede frugt til København i frugtsæsonen fra juli til november. Arnold Kristensen ejede ”Dybvig” som sejlede med frugt. Købmand Johannes Jørgensen købte paketten ”Thor”, som blev sejlet af Kristian Kristiansen. Kristian Kristiansen blev hurtigt omdøbt Thor Kristian, og det fulgte ham resten af livet.
Da ”Thor” blev udskiftet med ”Mjølner”, fortsatte Thor Kristian med at sejle frugt, mursten, kul og mange andre ting for Johannes Jørgensen.
Sidst i 1950erne blev transporten overtaget af lastvogne og jernbane, hvorfor Thor Kristian overtog ”Mjølner” og beskæftigede den med havneuddybning samt sten- og tangfiskeri.