Mælkemænd

Fejø havde indtil engang sidst i 1970erne udkørende mælkemænd, der leverede mælk, smør og ost til kunderne rundt på øen.

Mælkemænd

Christian Engel Olsen køber mælk – mælkemanden er formentlig Christian Jørgensen

Bemærk mælken i en skål og formentlig fløden i et glas på hylden bag personerne.
Det kunne i øvrigt se ud som om hjulene på hestevognen stammer fra en automobil med luftgummihjul.

Fra hestevogn til automobil.

Som det fremgår af billederne her på siden, så blev mælken tappet fra mælkejunger påmonteret en aftapperhane.

Mælken blev afmålt i et litermål eller mindre mål og derfra hældt over i husmoderens medbragte spand eller kande.

Dengang var der selvsagt ikke noget der hed levnedsmiddelkontrol.

Senere blev mælken solgt i flasker, plastikposer og til slut i papkartonner.

På billedet ovenfor fra 1937 ses med kasket og slips mejerist Nielsen og mælkemand Christian Jørgensen

Fejøs mest berømte mælkemand Børge “Bixer” Hansen.

Den sidste mælkemand var Børge Hansen, som boede på Herredsvej 79.
“Mælke-Børge” eller “Bixer” som var hans kælenavne, var en nærmest en institution på øen, hvor han gennem mange år dagligt kørte mælkeprodukter ud til kunderne.

Jeg havde iøvrigt fornøjelsen at være Børges “mælkedreng” i flere år. Det det gav mig både lommepenge og mange gode oplevelser i mine sommerferier sidst i 1960erne.
Vi startede hos Børge kl 6 om morgenen og var færdige omkring 13.00.
En af de rigtig gode oplevelser var, at jeg fik lov til at køre mælkebilen på hele Storemosevej selvom jeg ikke helt havde alderen til det. Det var det hele værd.

Jeg husker også engang hvor vi havde fået små trekanter med fløde, som dem vi kender  i dag og efterhånden får til kaffen alle steder.
Da det var en nyhed og mange var interesserede faldbød vi dem til 18 øre pr. styk og 5 for
1 krone. Stort set alle benyttede sig af det “fantastiske” tilbud, men dagen efter var der en masse “gamle damer”, der ventede på os og påstod at de var blevet snydt.
Det var vi naturligvis langt fra enige i.

Ud over mælkeforretningen havde Børge Hansen også Carlsbergdepot, hvorfra øens købmænd og kroer blev forsynet med Carlsbergs produkter.

Mælkemand Børge (bixer) Hansen

Billedet er taget ud for mit barndomshjem Herredsvej 127. Drengen på billedet er min legekammerat Flemming Jensen, som boede Herredsvej 133.

Mælkemænd

Mælkemanden omgivet af Karl og Helene Simonsen, Dommervej