Løgæble fra Fejø er lille ca. 60 mm bred og 40 mm høj, men skal kunne blive større – formen er fladrund. Farven er gul, omtrent helt dækket af et smuk karmosinrødt, fuldt af mørkere striber og flammer samt få fine hvide prikker i dækfarven!.
Kødet er hvidt og rødligt med en saftig krydret honningsød smag.
Modner i septemper – oktober.
Pometet, som tidligere angav at dette var Løgæble fra Fejø har nu ændret beskrivelse til at det blot er Løgæble – en gammel sort kendt helt tilbage til 1663.
Derfor må det antages at det ikke er det korrekte løgæble, som er beskrevet nedenfor.
C. Matthiesen – om Løgæble fra Fejø i Dansk Frugt i 1913:
“Sorten er hjemmehørende på det frugtrige Fejø, men forekommer dog mindre hyppigt end mange af de andre fejøske sorter. Med det gamle løgæble har frugten intet at gøre. For yndere af sødæbler er frugten fortræffelig”