Efter sigende har der engang været en langdysse på sydsiden af Skalø.
Hvornår denne langdysse stammer fra tidsmæssigt er svært at sige noget om, da der ikke er spor efter den længere.
Imidlertid ved man, at Gravhøje med stensætning er anvendt med skiftende hyppighed lige fra bondestenalderen (ca. 3.900 f.Kr.) og helt op i vikingetiden (ca. 1.000 e.Kr.).
På Skalø er der fundet mange genstande fra hele den ovennævnte periode – så heller ikke her er der spor at hente.
På kortet fra 1862 er det muligvis langdyssen der er afmærket i den røde cirkel
Det eneste jeg har kunnet finde om langsyssen på Skalø er denne beretning, fra Markus Hummelmoses bog “Gammeltid på Fejø”.
En øjenvidneberetning.
Ole Olsen, der er opvokset på Skalø citeres for at have fortalt, hvorledes han som barn var med til at lege i en stengang på sydsiden af Skalø.
“Stengangen, som vi legede i havde ingen overliggere, men der var uden tvivl tale om en begravelsesplads. Den var placeret der hvor terrænet er opadgående mod Skaløgård.
Om de manglende overliggere skyldes at man ikke kunne finde sten der var store nok eller fordi opgaven var for stor for datidens befolkning er uvist”.
Langdyssen på Skalø er forsvundet for længst.
Desværre er den omtalte “stengang” og dermed Skaløs eneste kendte langdysse for længst forsvundet. Årsagen er at man i 1868/1869 skulle bruge rigtig mange sten til opførelsen af den faste forbindelse til Fejø – Skalødæmningen – og her lå langdyssen jo desværre lige for.
Derfor kan man heller ikke i dag ikke afgøre om langdyssen rent faktisk blev færdiggjort da den blev opført eller om de manglende overliggere skyldes at de er blevet fjernet senere og anvendt til et andet formål.
Skalødæmningen set mod Fejø omkring 1930