Læger på Fejø

Fejø Lægedistrikt, der omfattede øerne Fejø, Femø og Askø blev oprettet den 1. december 1812 – og lige siden har der været fast læge på Fejø.

 

1 d3d9481c6e Om-Fejoes-foerste-laege 17ef78ea21
Om-Fejoes-foerste-laege-Kirurg-Georg-Frederik-Krause.pdf

Tak-til-laege-Julius-Hersom-efter-25-aars-tjeneste.pdf

2


ad 2: C.F.V. Bang kom til Fejø som distriktslæge for Fejø, Femø og Askø i 1817.

Distriktskirurg Bang erhvervede disse ejendomme:

  1. Matr. nr. 62, Vesterby den 8.3.1819.
    Ejendommen blev afhændet 18.12.1869 ved auktionsskøde til Albrecht Olsen.
  2. Matr. nr. 10b, Vesterby den 18.12.1829.
    Ejendommen blev solgt 13.7.1846 til Peder Christiansen Klim.

C.F.V. Bang bor på ejendommen matr. nr. 62 og tilkøber senere et jordstykke og engareal beliggende bag ejendommen.

I 1849 ansøgte han om at få ”et hæderstegn til knaphullet”, hvilket han følte var fortjent efter lang og tro tjeneste som distriktslæge på øerne.
Af Amtsjournalen fremgår det blot at ansøgningen blev henlagt.

I 1850 indgav ikke mindre end 21 femøboere en klage til overøvrigheden over C.F.V. Bang fordi han nægtede at tage til Femø en sen nat i december for at bistå ved en kompliceret fødsel. En ung kone Maren Lucie Eriksen havde store problemer med at føde og jorde-moderen, der anså  ”bistand ved forløsningen for yderst nødvendigt”, bad Maren Lucies mand Claus Eriksen og 2 ledsagere om sejle til Fejø for at hente lægen.
Denne nægtede kategorisk at drage til Femø en kold og mørk december nat, hvilket resulterede i at Maren Lucie døde uden at være blevet forløst.

Om der kom noget ud af femøboernes klage er tvivlsomt for fakta er, at C.F.V. Bang fortsatte som distriktslæge for Fejø, Femø og Askø indtil han efter at have virket som distriktslæge i 44 år trak sig tilbage i 1861.

Lægeboligen

Lægerne boede indtil 1893 på deres egne ejendomme rundt på øen.

Den 18.10.1892 køber læge H. E. Budtz en ubebygget parcel af Julius Rasmus Hansen,
matr. nr. 50k Østerby, Dybvigvej 10, for kr. 900.

I skøde af 15.6.1893 afhændes ejendommen til Fejø Lægedistrikt for kr. 9.000, der er betalt. Det må betyde, at der nu af lægen er opført en ejendom (som følge af værdistigningen).

Den 28.8.1893 tinglyses et embedslån – panteobligation til Statskassen – baseret på finanslovens bestemmelser. Lånets størrelse er kr. 9.000, hvilket må være den købesum, som lægen ovenfor omtaler at have modtaget. Med andre ord er det staten, der yder lånet mod at fremtidige personer i embedet forrenter og afskriver lånet.

Lånet har ”1. prioritets panteret i den Distriktslægeembedet tilhørende ejendom”, står der i embedslånet.

Den sidste læge, der boede i huset var Poul Sejr Nielsen, idet Fejø Lægedistrikt solgte huset med virkning fra foråret 2000, hvilket var samme år, som Poul Sejr Nielsen fratrådte. Ejendommen var  således en kommunal lægebolig i perioden 1893 – 2000.

Læger på Fejø

Postkort med lægeboligen omkring 1905.

I dag har lægerne på Fejø igen deres egen private bolig suppleret med konsultation i det tidligere plejehjem på Herredsvej 179.