Hvornår der er etableret egentlige kroer på Fejø er der ikke nedskrevet meget om.
De første optegnelser er fra tingbogen, som Niels Steenfeldt har gravet i tidligere.
Om disse nævnte kroer er i Vesterby eller Østerby fremgår ikke altid helt entydigt.
Den første optegnelse er fra den 29. august 1662 , hvor der nævnes en sag, hvor kromand Hans Mathiesen og hans hustru Lucie har været udsat for ukvemsord fra Lauritz Jørgensen. Det stævner de ham for.
En anden sag er fra den 27. januar 1688, hvor der i en kro i Peder Olsens hus i Vesterby er faldet skældsord. (Carsten Lauritzen var søn af præsten)
“Vi var i Peder Olsens Hus i Vesterby med nogle andre Godtfolk i Selskab, og udi samme Forsamling var ogsaa Carsten Lauritzen, boende i Østerby.
Da samme Tid hørte jeg, at Carsten bød Godnat, gik til Døren og vilde gaa bort, og medens han stod ved Døren, sagde Peder Olsens Kvinde (Krokonen) til ham:
“Skal jeg ikke have det, I er mig skyldig?” hvortil Carsten svarede:
“I skal faa dem; jeg kommer her nok igen, jeg haver nu ingen penge hos mig.”
Da svarede hun: “I siger saa altid.” – Saa gik Carsten op til Bordet igen, og da sagde Peder Olsen (Værten): “Ment du, at du vil narre Folk, og ikke betale det, du haver drukket?” – Da sagde Carsten: “Giver eder tilfreds, Peder Olsen, I tør ikke være saa hastig (Heftig), jeg vil sagte faa betalt de 2 Skilling, det skal ikke gaa saa haart til.” Men da sagde Peder Olsen: “Hvad er saadant andet end Bedrageri og Hundsfotteri; han er en Hundsfot og en Bedrager, der drikker og ikke vil betale.”
I maj 1745 kan man bl.a. læse at Amtsforvalteren skulde rejse over til Fejø.
“………………………………………… for at faa disse Uroligheder bragt til god Endskab”.
Hr. Desington (præsten) havde nemlig atter skrevet til Amtmanden om andre Synder, Bønderne her var slemme til; (den 27. Marts).
“Der paa Landet skal findes mangfoldige Kroer, udi hvilke Almuen gamle og unge paa Søn- og Søgnedage skal indfinde sig at drikke, spille, bande, slaas og klamres med mere Gudsfortørnelse som dér skal gaa i Svang. Mr. Pintzfeld som er konstitueret Dommer og følgelig Politimester haver at paasé, at sligt og andet mere ej finder Sted; det giver Bønderne Lejlighed til Liderlighed (Udsvævelse) og Gudsfortørnelse, saa det maa blive hemmet, afskaffet og afstraffet”.
“Samtidig skal Sognefogeden med 2 Mænd forbyde Sognemændene at brænde Brændevin eller drive ulovligt Krohold”.
Soldaters drikfældighed
Endelig er der i 1808 er der en optegnelse om soldaters drikfældighed på øen.
Her på øen laa 11 Artillerister (med deres Kanoner), 14 Mand af jydske Infanteriregiment, 45 Mand af Prins Christian Frederiks Regiment og 1 Officer.
Disse Soldaters Nærværelse bragte nogen Demoralisation med sig, de havde uden for Tjenesten intet andet at bestille end at drikke, og mere end een holdt Smugkro for dem. Den 24 Oktober 1808 “mødte Løjtnant von Schaatlin, som var kommanderende Officer paa Fejø, for Tinget og anmeldte, at Husmand og Skipper Niels Rasmussen Weirøe skal have holdt Værtshus og solgt Brændevin til det her paa Fejø kantonnerende Militær; de sad og spillede hos ham Dag og Nat og imidlertid skænkede han Brændevin for dem, naar de forlangte det, for Betaling.
Han undskyldte sig med, at han ved en engelsk Kapers Nærværelse paa Fejø mistede saavel sin Jagt som dens Ladning. Derved var hans Omstændigheder bleven i den Grad slette, at han for Kone og Familie manglede det fornødne Udkomme”.
Retten tog intet Hensyn hertil, men idømte ham en Bøde paa 20 Rdl., som tilfaldt Angiveren.
Ogsaa en Kone, Mette Bruse, har holdt Krohus for Soldater og andre, hvorved Uorden foraarsages. Det var Selvejer Christian Engell i Østerby, der havde indgivet Klage over hende. Hun maatte tilstaa, at hun solgte Brændevin.
Langfredag havde der været Alarm paa Gaden af dem, som havde drukket hos hende. En Person rejste sig hos hende og paa en uforskammet Maade slog en Krukke i Stykker, hvorfor hendes Søn og en anden satte ham uden for Døren.
Den offentlige Rolighed paa Helligdagen var bleven forstyrret, og det var endda om Formiddagen Kl. 11 slæt, de forstyrrede Dagens Hellighed. Peder Christensen var fuld og kom i Trætte med Albret Thiesen. De kom ude paa Gaden, der samledes Folk for at styre til Rette og hindre Slagsmaal, blandt dem Christian Engell”. De to Slagsbrødre var kommet i Haarene paa hinanden om 4 Skilling.
Konen undskyldte sig med, at hun var en fattig Kone og troede, hun derved kunde have noget til Livets Ophold. Hun maatte bøde 30 Rdl. til Angiveren og i Mangel af Betaling afsone samme med Tugthusstraf paa Møen plus 3 Sølvmark.
De unge Slagsbrødre blev frikendt af Mangel paa Bevis, da Klageren, Christian Engell, ikke kunnet bevise sin Klage.
Eksemplerne, der er beskrevet ovenfor om krohold på Fejø, dokumenterer på ingen måde at der har været egentlige kroer på øen. Der har tilsyneladende i alle tilfælde været tale om udskænkning i private omgivelser – ofte på gårde – uden bevilling eller anden tilladelse.
Med andre ord: smugkroer.
Fejø kro
Den første indikation af etablering af en egentlig kro/gæstgivergård i Vesterby kan man finde i tingbogen, hvor ”gjæstgiver Hollmann” ved skøde den 26. august 1874 overtager matr.nr. 24b.
Der har altså været egentligt gæstgiveri allerede i 1874, men der har muligvis været etableret gæstgiveri på stedet endnu tidligere, idet Hollmann allerede i 1854 erhverver et par nabostykker til 24b. Her omtales han dog som ”bager Hollmann”.
Allerede i 1878 sælger Henrich Christian Hollmann gæstgiveriet til Frederik Peter Christian Schou, som driver og udvider forretningen betydeligt helt frem til 1919.
Postkortet fra 1905 viser sandsynligvis Fejøs første Kro og Gæstgivergård med tilhørende købmandsforretning i den lave tilbygning på lokaliteten, der i dag er Herredsvej 91-93.
Gennem årene får kroen skiftende ejere, som med vekslende held driver kro og gæstgiveri. Hvornår købmandsforretningen ophører har jeg ikke optegnelser om, men det sker formentlig i forbindelse med at kroen brænder ned i 1939.
Kroen genopføres
Efter branden blev en ny og moderniseret version af kroen opført på stedet.
Den nye kro får en festsal med scene på bagsiden af bygningen, men uden den lave tilbygning, hvor der tidligere var købmandsforretning.
Først mellem 1953 og 1956 suppleres kroen med den lave tilbygning, som ud over en mindre privatbeboelse også indrettes med en filial Landmandsbanken i den vestlige ende.
Landmandsbanken, som havde filial i Vesterby og Østerby flyttede ud af lokalerne omkring 1970 og samlede aktiviteterne i en ny bankbygning, der blev opført midt på øen på Herredsvej 188.
I min barndom i 1960erne fungerede kroen stadig som samlingssted for mange aktiviteter eksempelvis afholdt øens mange Foreningerne andespil, baller og dilettant, som det hed dengang.
Kroen blev også besøgt af rejsebiografer, som i festsalen kunne have op til 3 filmforevisninger efter hinanden. Først børnefilm, så lidt mere voksne film og til sidst lidt vovede film KUN for voksne. Stolene var almindelige spisestuestole – så det kunne godt være en hård omgang.
Danseskoler husker jeg også – om det er for noget godt skal jeg nok lade være med at kommentere på.
Jeg husker bedst Inger og Thyge Clausens danseskole, hvor jeg gennem flere sæsoner blev indført i dansens mysterier såsom Engelsk vals, Quickstep og Tango. Når vi knægte ikke opførte os som man burde, kom Inger Clausen og overtog efter vores partner. Inger tog godt fat om vores ene arm og kunne med et særdeles fast greb sørge for at vi dansede som vi skulle. Jo hårdere hun tog – jo bedre blev vi til at komme op på tåspidserne.
Den sidste kromand på stedet, Keld Frahm, lukkede kroen og solgte bygningerne den 1. oktober 1985. Det blev enden på en lang historie med krodrift på stedet – i 2020 blev bygningerne nedrevet, hvorefter grunden ligger tom hen.
Landbolyst
I Østerby blev der også etableret en kro eller hotel som det blev markedsført som.
Stedet fik navnet ”Landbolyst”.
På Herredsvej 301 var der allerede i 1823 etableret en købmands-handel som udviklede sig til en af øens meget store købmandsgårde.
Etableringen af Hotel Landbolyst er formentlig sket omkring 1915, hvor bygningen fik tilføjet en festsal og en 1. sal med 12 værelser. Hotellet havde et ”første klasses køkken og god betjening”, som gæstgiver H. Hansen så flot skriver på postkortet.
Landbolyst var utroligt populær helt op til sidst i 1950erne, hvor hoteldriften ophørte og Brugsforeningen flyttede over i en ny ejendom på Herredsvej 300.
Efter at have stået tom i en del år overtog en forening ”Nørrebros Komité”
stedet og totalrenoverede det og byggede nye feriehuse, således at foreningens medlemmer/pensionister kunne komme på ferieophold på Fejø.
Det gav Landbolyst en opblomstring, hvor lokale også kom og holdt deres fester.
Driften ophørte sidst i 1990erne og i dag er den gamle hovedbygning nedrevet.
Feriehusene, der er blevet renoverede drives nu som ”Fejø Feriecenter”.
Øens handlende har derfor fortsat glæde af det, der engang var ”Landbolyst”.