Først i 1800 årene, erhvervede tiptipoldefaderen til Jørgen Bruun Nielsen, den nuværende ejer af Møllenakkegaard, en kanonkugle i Fejø Kirke.
Kanonkuglen med hullet, hvor rester af tændsatsen stadig kan ses.
Nøjagtig hvor i kirken kanonkuglen ramte vides ikke. Det kan desværre ikke spores længere, idet loftet er repareret og efterfølgende malet nede i kirken.
Oppe på loftet, er der efterfølgende isoleret og lagt et nyt loft ovenpå. Man troede, at det var en svensk kanonkugle, der blev fundet i kirken, men det er ikke særligt sandsynligt alene af den grund, at svenske besættelsestropper i 1600-tallet næppe ville skyde på en dansk kirke.
Kanonkuglen med produktionsstempel
I øvrigt havde svenskerne ikke behov for at have kanoner i området ved Dybvig – primært fordi den tids danske orlogsskibe, der kunne rumme en landgangsstyrke, havde en størrelse som gjorde at de næppe ville nærme sig Fejøs kyst på sydsiden. Her er der nemlig meget lavvandet i området med stor risiko for grundstødning.
Derimod kunne det have været et engelsk orlogsfartøj – eksempelvis en brig.
Denne skibstype var i begyndelsen af 1800-årene ofte bestykket med karronader (betegnelse for en speciel kanontype – se tegning nedenfor), der kunne affyre 12 punds kanonkugler, en kaliber som også kunne bruges i langløbede kanoner.
Skud fra langløbede kanoner havde længere rækkevidde end fra kortløbede karronader.
En karronade behøvede til gengæld ikke så langt tilbageløb ved rekylen. Den kunne derfor bedre tilpasses pladsforholdene på dækket af en brig.
Dette gav mulighed for at en brig kunne komme nærmere de danske kyster end fregatter og linjeskibe, som begge havde større og mere langtrækkende kanoner.
Kanonkuglen på Møllenakkegaarden passer både i diameter og vægt til en gammel engelsk 12 punds kanonkugle. Kanonkuglen vejer I øvrigt ca. 5,5 kg hvilket svarer til 12 engelske pund (Et engelske pund er lig med 453 gram).
Kanonkuglen er ikke en kanonkugle.
Kanonkuglen, som rent faktisk ikke er en kanonkugle, fra Fejø Kirke er ikke en massiv jernkugle. Den er derimod en bombe – altså en datidig form for artillerigranat!.
I et hul i kuglen ses stadig den skinne, som givetvis har været brugt til tændsatsen.
At en en kanonskytte har følt sig fristet til at sigte på et kirketårn i fjendeland, er der i verdenshistorien adskillige eksempler på. At projektilet i dette tilfælde er havnet i Fejø kirke – heldigvis uden at eksplodere dér, har muligvis haft at gøre med, at Dybvig blev brugt som provianteringsstation af de danske kanonbåde. Disse har sandsynligvis har været beskyttet af danske kanoner. Nogle af dem kunne være anbragt på højdedraget på østsiden af Dybvig, hvor det gamle voldanlæg Barfred har ligget.
At britiske orlogsfartøjer har udvekslet skud med danske kystbefætninger har næppe været noget særtilfælde, og måske heller ikke ved Dybvig.
The Tickler.
I flotillechefen Christian Wulffs rapport til admiralitetet i 1808 skriver han bl.a.:
“Alle de Efterretninger, jeg har faaet Vester fra, stemmer overens deri, at der imellem Langeland og Lolland kuns krydser en fiendtlig Brig “The Tickler” og en armeret Jagt, hvilken sidste endnu for faae Dage siden har taget to Iis-Baade”.
Armerede Jagter (cutter yachts, ship sloops m.fl.) i den britiske flåde i begyndelsen af det 19. århundrede omfattede mange typer og størrelser med lige så mange forskellige former for bevæbning. Kaliberstørrelse kunne variere fra et halvt engelske pund (til drejekanoner, engelske swiwel guns) og opefter, 6, 12, 18, 24 pund. På større skibe brugtes 32, 42 og endog 68 punds kugler.
Søløjtnant C. Wulff fandt “The Tickler”, som den 3. juni 1808 kom i kamp med flere danske kanonbåde ved Fejø. Danskerne vandt og kaprede “The Tickler” og fik gode prisepenge. Søløjtnant C. Wulff, som havde kommandoen over kanonbådene fik så meget udbetalt i prisepenge, at han havde til udbetalingen på Petersgaard gods på sydsjælland. Stikket ovenfor gengiver det besejrede “The Tickler” med de danske kanonbåde i forgrunden.
Slaget er beskrevet indgående i Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog fra 1954. Artiklen, The Tickler – Kanonbådskrigen ved Lolland, er bragt med tilladelse fra LFHS (formand Ole A. Munksgaard).
Man ved at “The Tickler” var bestykket med 12 stk. 18 pund karronader og 2 langløbede kanoner. Da kaliberen således ikke matcher den i Fejø Kirke fundne kanonkugles kaliber på 12 pund, kan det ikke være “The Tickler” som har skudt på kirken.
Kanonkuglen, som ramte Fejø kirke kan i stedet meget vel stamme fra en britisk jagt som den, premierløjtnant Chr. Wulff nævner.
Ikke dokumentation for at der har været kanoner i Dybvig.
Der er ikke fundet skriftlige vidnesbyrd om fast udstationering af kanoner i Dybvig, i stil med dét, der eksempelvis findes beskrevet om de befæstninger, der beskyttede kanonbådshavnen i Tårs.
For nogle år siden gravede SEAS en rende til kabelnedlægning øst for Dybvig, og netop dér fandt man i bunden af den rende (foruden plantefrø af i lang tid ikke sete ukrudtsplanter på disse kanter) også spor af krudtslam.
Der skal trods alt en vis mængde krudtslam til for at kunne spores efter så mange år, så det kunne tyde på, at der er blevet ”visket kanoner” af en vis størrelse på stedet gennem længere.
En bekræftigelse af denne hypotese kunne måske bestyrkes gennem prøvegravninger nær det sted, SEAS-kablet blev gravet ned.
Kilde: Svend Christensen, Fejø