Jordmødre på Fejø

Af en Dom, der faldt over en genstridig Mand, kan man se at Fejø i 1807 fik øens første uddannede Jordmoder. Tidligere havde de lokale jordmødre på Fejø ikke været uddannede.

Niels Stenfeldt refererer fra en dom i ”Træk af livet på Fejø i svundne tider”

“Saavel i allerunderdanigst Efterlevelse af Regeringens Vilje samt den højeste Nødvendighed at forskaffe en examineret Gjordemoder til Fejø, da Kommunikationen med Laaland om Vinteren ofte er spærret og aldeles umuligt derfra at erholde Hjælp for en Barselskvinde, besluttede samtlige Selvejere paa Fejø at antage og lønne Gjordemoderen Maren Lucie Jørgensen og efter den med hende under 25. december 1807 indgaaede Kontrakt at betale hende aarligt af Vesterby for hver mand 1/2 Skp. Rug, 1/2 Skp. Byg og 2 Mark i Penge og af Østerby 1/2 Skp. Rug, 1/2 Skp. Byg og 1 Mark i Penge, alt i Forhold til Selvejernes ejendes Hartkorn”.

Nu er der en Mand i Østerby, Jeppe Andersen, der ikke vil betale – han var vel gammel – men han blev dømt til at betale baade for 1807 og 1808 samt 2 Rdl. i Omkostninger.

Om jordmødre på Fejø efter 1807

Udarbejdet af Arne Fredens

Primo 1800 – tallet fremsattes fra Regeringens side et ønske om, at alle distrikter i landet skulle forsøge etablering af lokale jordmoderordninger til gavn for folkesundheden. Udbuddet af tilgængelige eksaminerede jordmødre gjorde, at der ikke straks overalt blev gennemført den ønskede ordning.

På Fejø tog samtlige selvejere i 1807 den beslutning at ansætte og aflønne en jordmoder uden sognets indblanding. For beboerne i Vesterby udgjorde betalingen for hver mand ”½ Skp. Rug, ½ Skp. Byg og 2 Mark i Penge” og for beboerne i Østerby ”½ Skp. Rug, ½ Skp. Byg og 1 Mark i Penge alt i forhold til Selvejernes ejendes Hartkorn”.

Det bemærkes, at det er selvejerne, der finansierer, og at der er forskel i betalingens størrelse afhængig af bidragsyderens bopæl og ejendommens bonitet. Der var plads til modereringer i betalingsstørrelsen, og jordmoderordningen var et tilbud til samtlige beboere på øen også uden at disse var selvejere. En social og solidarisk ordning til gavn for hele øens befolkning.

Den etablerede jordmoderordning skete med udgangspunkt i, at det var med etablering i Østerby, hvilket var tilfældet helt frem til den sidste jordmoders afrejse fra øen i 1950erne.

Jordmødrene og deres baggrund

Den første jordmoder (gjordemoder) var Maren Lucie Jørgensdatter (1760 – 1820) gift med Hans Hansen i Østerby. Hendes funktionsperiode var 1807 – 1820.

Herefter tiltrådte Bodil Pedersdatter (Linde) (1794 – 1858) embedet, der i kirkebogen ved begravelsen omtales med biståelse af 1823 fødsler over disse 38 år. Hun stammede fra Torkildstrup på Falster og blev i 1815 i København gift med skrædder Bent Henning Linde (1792 – 1880) fra København, hvor de opholdte sig indtil flytningen til Fejø. Inden flytningen fik parret de første 3 af i alt 8 børn.

På Fejø optræder ægteparret med familie første gang ved folketællingen i 1834, hvor det anføres, at de beboer ”et hus tilhørende sognet”. Da folketællingen er den første på øen siden 1801, ved vi ikke om tidspunktet for sognets anskaffelse af omhandlede ejendom. Men det kan måske formodes, at det er sket i forbindelse med ansættelsen af den nye jordmoder.

Uanset kendskabet til det rette tidspunkt, er det konstaterbart, at det omhandlede hus med matr. nr. 67 i Østerby er beliggende på den nuværende adresse Herredsvej 249. Det oprindelige hus blev i 1908 erstattet med det nuværende, der i 1971 overgik fra Ravnsborg Kommune til privat ejerskab. I denne lange periode over ca. 150 år var huset embedsbolig for samtlige jordmødre på øen, der betjente beboerne i såvel Vesterby som Østerby.

Udover sin funktion som skrædder drev manden et mindre jordbrug mellem Skovvej og farvandet vest for øen, som han sælger i 1858. Efter hustruens død forblev han i Østerby hos sin datter, men afsluttede sit liv i 1880 som aftægtsmand i Vesterby. Begge ægtefæller blev begravet på Fejø.

Som ny jordmoder på øen tiltrådte Anne Dorthea Hansen (1828 – 1904). Hun stammede fra Næs, Aastrup på Falster, og hendes mand Lorents Severin Lorentsen (1817 – 1874) stammede fra Gundslev på Nordfalster. Parret boede i Ore og blev viet 12.10.1847 i Aastrup, hvor de også boede indtil flytningen til Fejø. Det blev ikke noget lykkeligt og succesrigt ægteskab. Parret fik 3 børn (Johan Christian 1849, Hanne Ulrikke 1851 og Anna Maria 1853). Hans funktion var som smed, mens hun ikke blev omtalt som jordmoder før ved folketællingen på Fejø februar 1860. Omfanget af hendes faglige virke inden Fejøtiden kendes derfor ikke. Bosætningen skete i jordmoderboligen.

De to ældste børn blev konfirmeret på forskellige datoer i april 1863, men inden da var der sket ændringer. Smed Lorents havde allerede i juni 1860 optaget et lån på 1400 Rbd. hos Niels Christensen på Skalø med pant i ”den mig tilhørende parcel matr. nr. 23c, Østerby” (det nuværende Hjortemosevej 9). Lånet blev registreret i skødeprotokollen, men også påtalt af dommer Rybsahm: ”Debitor har ikke tinglyst adkomst på den pantsatte ejendom”!

Uha, hvad skete? Inden der kom problemer indfriede Lorents lånet i maj 1862. Men hvad skulle han bruge et så stort beløb til umiddelbart efter sin ankomst til øen og uden at have behov for midler til anskaffelse af ejendom? Det vides ikke.

Men hvad der vides, er, at han ikke deltog i sine to børns konfirmationer i april 1863. I kirkebogen er registreret, at han nu er bosat i Australien. Hvad der ikke står, er, at han ikke er emigreret alene, men har taget Marie Lucie Hansen (1839) af Østerby med ud af landet. Hende bliver han gift med og forbliver i Australien med hende til sin død i 1874.

Nu står Anne Dorthe Hansen som separeret i en alder af 34 år med 3 børn i alderen 9 – 13 år. Tiden som enlig blev dog ikke lang. Ret hurtigt etablerede hun forbindelse med gårdejer Niels Nielsen (1817 – 1887) – kaldet ”junior eller den yngre”, der boede på den anden side af vejen ca. 250 meter fra jordmoderboligen på Herredsvej 220. Han var blevet enkemand i 1855 med 6 børn. Det var således en bekvem og måske nødvendig løsning, at de to giftede sig på Askø 28.7.1865, hvor hun beskrives som ”fraskilt husejer i Østerby og jordmoder”. Det eneste hun ikke var, var at være husejer. Hun fraflyttede midlertidigt denne bolig og tog husly hos manden med sine børn, hvor de 8 dage senere fik familieforøgelse med sønnen Hans Nielsen.

Anne Dorthea blev boende på gården indtil folketællingen i 1890 viser, at hun nu igen var rykket til jordmoderboligen. I mellemtiden var manden i 1887 afgået ved døden på Sindssygeanstalten i Saxkøbing.

Hvor længe, Anne Dorthea fortsætter som jordmoder, vides ikke og dermed heller ikke, hvornår Anna Kristine Olivia Lorentsen overtager funktionen, men det er inden folketællingen i 1901. Kirkebogen skriver 10.9.1904 om afdøde pensionerede distriktsjordmoder Ane Dorthea Nielsen. Et langt og begivenhedsrigt liv på Fejø fik dermed sin afslutning.

Den nye jordmoder er en familiemæssig fortsættelse, idet hun i 1869 blev gift med murermester Johan Christian Lorentsen (1849 – 1915) og dermed svigerdatter til den netop afgåede jordmoder. Anna Kristine (1849, Fejø – 1919, København) forblev som fungerende jordmoder frem til 1915/1916. Hendes mand var død i november 1915 og ved folketællingen februar 1916 var hun flyttet ind til naboen, men stadig med titlen af jordmoder. Jordmoderhuset stod ubeboet, antagelig fordi den nye jordmoder var på vej til øen.

At der kan skabes usikkerhed om tidspunktet for hendes ophør skyldes informationerne om hendes efterfølger Rigmor Eleonora Viktoria Jørgensen (født Bjerregaard 1882, Frederiksberg). Hun var gift med fisker Carl Jørgensen (født 1879, Lilleø, Askø). Parret blev gift i København i 1900 og bosatte sig herefter på Askø i 1901, hvor de fik barn nummer 2 i 1903. I folketællingen 1906 er det første barn fra 1901 bosat hos bedsteforældrene, mens forældrene ikke er på øen. I 1911 optræder hun som distriktsjordmoder, der som omtalt erstattes med det tilsvarende embede på Fejø få år senere samt et 3. barn i 1918.

I folketællingen for Askø for 1916 er hverken Rigmor eller Carl Jørgensen til stede på øen. Med andre ord er de hverken registreret på Askø eller Fejø. Carl fortsætter i en periode som fisker, men går i løbet af få år over til at blive skomager på øen. Rigmor forbliver som jordmoder på Fejø i knap 40 år, hvor parret i 1950erne rejser til Nordsjælland.

Med denne afrejse ophører jordmoderfunktionen på Fejø.

Efterskrift

I kirkebogen for Fejø omtales i 1865 dødsfaldet for Else Marie Pedersen, Vesterby (1782 – 1865) med beskrivelsen: ”Jordmoder”. Hun stammede fra Vindsløv på Sjælland.

Det er muligt, at hun har haft beskæftigelse ved faget, men næppe på Fejø. Hun var i 1826 i København blevet gift med skipper Rasmus Rasmussen Badike (1802 – 1874) af Østerby. Hendes 2. ægteskab. Såfremt hun havde været praktiserende på Fejø, ville det tidligst have været fra 1834, idet parret ikke står opført i folketællingen i dette år, men derimod fra 1840, og da kun angivet som kone uden en erhvervstilføjelse. Havde hun fungeret på Fejø, ville det i en lang årrække være samtidig med ovennævnte Bodil Pedersdatter, der som omtalt havde udført et meget betydeligt antal jordmodergerninger. Mon der kunne være plads til to jordmødre samtidigt på øen?

Jordmødre på Fejø – oversigt

ad 1: Mette Christoffersdatter er nævnt i tingbogen omkring 1690 om en sag hvor
tingskriveren Jørgen Lauritzen udlægges som barnefader til et barn født af
Mette Skaaning.

ad 2: Birtha Jeppesdatter er i FT 1787 (68 år gammel) beskrevet som madmoder,
huuskone og jordemoder.

ad 4: I FT 1834 står, at Bodil Pedersdatter bor i et hus betegnet som hus nr. 70.
Bodil Pedersdatter tog gennem 38 års virke imod 1.823 nyfødte!

 

ad 7: I FT 1901 & FT 1911 står at Anna Olivia Lorentzen bor i matr.nr. 67, men i FT 1916 er
hun flyttet til matr.nr. 71b.

Jordemødrenes embedsperiode bygger på FT, hvorfor der kan være perioder, hvor der ikke er angivet en jordemor, selvom der reelt har været en.

Jordmoderboligen matr. nr. 67 på Herredsvej 249

Det oprindelige hus på matr.nr. 67 er i FT 1901 anført som “Jordemoderbolig matr.nr. 67 ejet af Maribo Amt”. Det nuværende hus på Herredsvej 249 er opført i 1908 og har været anvendt som jordmoderbolig fra det blev bygget for 2 jordmødre: Olivia Lorentzen og Rigmor Jørgensen indtil hun fraflyttede øen engang i 1950erne.

Dansk sprognævn skriver om gjordemoder og jordemoder

Gjordemoder er faktisk en form af ordet jordemoder og betyder det samme som dette ord.
Formen gjordemoder er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog, bind 9, 1927, under opslagsordet jordemoder.

Førsteleddet gjorde i gjordemoder er dog ikke ordet jorde med et stumt g i stil med p’et i psalme. Der er derimod tale om et helt andet ord, nemlig ordet en gjord, der betyder en ”rem”. Når man har brugt dette ord i stedet for det oprindelige ord jord, skyldes det en misforståelse.

Man har haft svært ved at forstå hvad ordet jord havde at gøre i betegnelsen for en fødselshjælper (forklaringen er at fødsler tidligere foregik på jorden eller på gulvet).
For at få bedre mening i ordet har man så erstattet det ”meningsløse” ord jord med ordet gjord, der giver mulighed for at man kan opfatte gjordemoderen som ”den der binder en gjord om den fødende eller svøber barnet”.