Jakob af Fejø, blev oprindelig bygget i 1880 af bådebygger Christian Nielsen på Fejø. Jollen var en af de første både, der blev leveret fra bådebyggeriet og en af 3 joller, der blev leveret til Vejrø.
Jakob blev leveret til postfører Mikkelsen, som anvendte den til postbefordring mellem Vejrø og Fejø. Hvad denne båd hed med Mikkelsen som ejer er uvist, men da den senere blev erhvervet af postmester Jens Christian Jensen på Fejø blev den døbt “Jakob”.
I 1910 fik Mikkelsen leveret en ny jolle med motor fra værftet på Fejø til afløsning af den gamle postbåd.
Den gamle jolle blev solgt til postmester Jens Christian Jensen (1908-1917). Om ham sagde man: “Han var en dårlig postmand, men glad for at sejle med sin båd “Jakob”.