På et tidspunkt efter 2. verdenskrig blev Hjemmeværnet på Fejø etableret.
Jeg husker natlige øvelser fra omkring 1960. Vi børn kunne kunne så være heldige at finde tomme patronhylstre dagen efter – rene skatte.
Kendte medlemmer af Hjemmeværnet på Fejø.
Indtil nu har jeg identificeret nedenstående medlemmer af Hjemmeværnsgruppen på Fejø og kommet i besiddelse af et enkelt billede.
Anker Pedersen, Storemosevej 50
Axel Davidsen, Storemosevej 70 – (Havde våbendepot)
Erling “Skivemaleren”, Herredsvej 187
Frands Hansen, Kagevigsvej 20 – hustruen Esther Hansen var lotte
Hans Olsen, Herredsvej 64 – hustruen Ulla Olsen var lotte
Henri Andersen, Herredsvej 175
Ib Goldbeck, Andemosevej 11
Jørgen Christiansen, Skovvej 1
Knud Sørensen, Herredsvej 16 – hustruen Inge Sørensen var lotte – (Radio)
Peder Hansen, Skovvej 24 – hustruen Åse Hansen var lotte
Peter Hansen, Storemosevej 24 – (Havde depot)
Gunner Pilegaard, Andemosevej 27 – hustruen var lotte
Robert Petersen, Storemosevej 60
Robert Ravnborg, Strandvejen
Valdemar Petersen, Herredsvej 11
På billedet ses Inge Sørensen og Gunnar Pilegaard betjene hjemmeværnets radio, som ses i baggrunden.
Billedet er venligst udlånt af Inge Sørensens datter Inge Lise Sørensen.
Hjemmeværnet havde skydebane på Skalø
Hjemmeværnet havde omkring 1954-1955 opført en skydebane på Skalø, som blev anvendt til engang sidst i 1960erne.
Når der blev afholdt skydninger blev der i en mast hejst en flettet kugle op, som skulle advare sejlende om at der blev skudt og at de skulle holde sig væk.
Den første del af anlægget bestod af en dækning, der kan ses på billedet hvor der sad en mand og hejste skydeskiverne op.
Han kunne via felttelefon give besked til den der skød via felttelefon om hvor godt skuddet havde ramt.
Senere blev der opført et skur på pæle til opbevaring af målskiven m.v.