Frugtsagen i 1945

Frugtsagen i 1945 var – i hvert fald ifølge pressen og krisepolitiet – en meget stor sag på Fejø. Sagen omhandlede salg af frugt til opskruede priser.

Frugtsagen i 1945

En københavnsk grosserer Kurt Rosen havde opkøbt 65 tons frugt på Fejø. Han havde i forhold til gældende maksimalpris betalt en overpris på 11 øre pr. kilo – dertil kom at størrelse og kvalitet ikke overholdt lovkravene.

De 45 tons havde han solgt videre til jyske frugthandlere, hvilket medførte akut mangel på frugt i København, hvor frugthandlerne klagede over mangel på frugt.

Transaktionen havde formentlig til formål at presse prisen yderligere op på de sidste 20 tons frugt, som Kurt Rosen opbevarede i en bunker i København.

Syv personer fængslet.

Sagen resulterede i 7 fængslinger i arresten i Maribo – de 3 jeg kender navnet på var:

Ole Skou, Albert Ibsen og Hans Pedersen – sidstnævnte tilstod og sad kun i arresten natten over. Dette fik han efterfølgende 300 kr. i erstatning for fordi det var uberettiget da det var en tilståelsessag. (300 kr. var en uhyre stor sum i 1945).

Man kan jo diskutere hvor stor “forbrydelsen” var – man forsøgte jo bare at optimere sin indtjening!

Læs avisartiklerne her:

1 d3d9481c6e Frugtsagen 17ef78ea21
Frugtsagen-avisartikler

1