Ifølge folketællingen for Fejø 1.2.1855 optræder for første gang begrebet ”bager” som betegnelse for en af sognets indbyggere. Interessant, ikke fordi erhvervet nu er på øen, men mere fordi spørgsmålet er, om denne nye bager kan drive et erhverv i konkurrence med beboernes tidligere selvforsyning med brød.
Med efterfølgende omtales og dokumenteres aspekter ved denne nye bager. Langt fra alt kan dokumenteres, men det kan skabe inspiration til at få en oplevelse af, hvordan tilværelsen var i 1850´erne og de følgende år samt af, hvordan denne bagers situation og tilværelse udviklede sig.
Familiemæssig baggrund
Bager Heinrich Christian Hollmann var 28 år, da han kom til Fejø.
Født i Frederikshavn med en fader af tysk oprindelse, kirurg Heinrich Gottlieb Christian Hollmann, (1786-1837, Frederikshavn) gift med Margrethe Grotum Werkmeister Hollmann – født Brønnum, Hovedgården Høgholdt, Sindal (1794-1875, Fejø). Parret blev gift, da hun var 18 år. Faderens rolle var som regimentskirurg i tidens ånd, ikke læge og uden medicinsk uddannelse. Da han døde som 53-årig efterlod han sig enken og 5 børn, der alle var født i Frederikshavn:
Henriette Frederikke (1814-1871, Ålborg)
Johanne Henriette (1821-1886, København)
Johan Kristian Thomas Møller (1816-?)
Heinrich Christian (1826-1915, København)
Vilhelm Peter (1831-1896, Hillerød).
Altså 5 børn i alderen 6-23 år hvis ophold, virke og fremtid vi ikke kan beskrive, før vi i 1854 kan konstatere, at Heinrich Christian og Johanne Henriette er kommet til Fejø. Baggrunden for valg af netop denne destination er ukendt og forunderlig.
Hvad får en bageruddannet til at komme fra Nordjylland til en isoleret ø? Hvad har hans liv og færden i perioden 1837-1854 bestået af? Og moderen dukker op på Fejø inden næste folketælling i 1860 og bliver hos sønnen til sin død i 1875.
Johanne Henriette forbliver på Fejø efter moderens død og flytter herefter til en anden broder i Hillerød, hvor hun er til sin død i 1886 og bliver herefter begravet i København.
Den yngste broder Vilhelm Peter har Heinrich Christian megen glæde af, idet han erhvervsmæssigt i 1850 er gået i urtekræmmerlære og ender som købmand i Hillerød. I sine yngre år bistår Vilhelm Peter broderen på Fejø med forskellige gøremål i relation til dennes aktiviteter.
Heinrich Christian Hollmanns familie
I 1859 bliver Heinrich Christian gift med Hanne Marie Falck, hvis forældre Christian Hansen Falck og Jacobine Falck bor i Nakskov. Ved vielsen optræder den tidligere skomagerfader og nu værtshusholder og bager Holm begge af Nakskov som forlovere. Ægtemanden kaldes ”ungkarl bager af Fejø”
Med familieetableringen får Heinrich Christian og Hanne Marie på Fejø 4 overlevende børn:
Vilhelma Grotun Christiane Hariette (1861-1879, Valby)
Erhard Heinrich Christian Balzer (1865-1878, København)
Olga Christine Marie (1867-1906, København)
Vilhelmine Elisabeth Sofie Frederikke (1868-1872, Fejø)
Med parrets afrejse fra Fejø i 1878 og ved udgangen af det følgende år, har parret mistet 3 af deres 4 børn. Den sidste, Olga Christine Marie, lever og dør ugift og barnløs bosiddende hos forældrene.
Parrets afrejse fra Fejø kan ikke entydigt defineres til at være i 1878. Sandsynligvis er det tidligere, idet sønnen Erhard dør i januar 1878 og begraves i København. I kirkebogen står faderen opført som gæstgiver, Fredericiagade. Modsat information tilsiger en afrejse fra øen i 1878, idet ejendommen sælges til Frederik Schou pr. november 1878. Eller har ejendommen stået ubenyttet hen i årets løb?
Hollmann-familiens bopælforhold
Med skødeunderskrift 30.12.1854 overtager Heinrich Christian Hollmann fra selvejerhusmand Hans Mikkelsen Blands, Vesterby ”den jord og det af mig opførte teglhængte hus bestående af 6 fag det for en sum af 800 Rbd. sølv”.
Finansieringen sker ved at køber optager et tilsvarende pantelån hos gdr. Jeppe Larsen i Østerby ”med pant i jord, bygninger og den tilbygning, jeg agter at opføre”.
Senere postkort af ejendommen fra omkring 1905
Med andre ord får køber rådighed over en helt ny ejendom, der allerede fra starten påtænkes udvidet. Hvilken tilbygning, der planlægges, kendes ikke, men fra de ældste postkort fra omkring år 1900 ses en ejendom, der godt kunne være det oprindelige 6 fags hus med tilbygning. I så fald er ejendommen det oprindelige og første gæstgiveri på Fejø stammende fra ca. 1855-1860.
Den købte ejendom, der suppleres i 1874 med et yderligere jordstykke, er placeret som nabo til den efterfølgende skole i Vesterby og på adressen Herredsvej 91-93 og mod øst grænsende til Stenagergaard.
Med afrejsen fra Fejø bliver den nye adresse i Københavnsområdet ved Valby og på Frederiksberg. Fra 1878 på Rahbeks Alle 31 efterfulgt i 1895 i Smallegade 43 afsluttende for perioden 1896 – 1917 med adressen Bakkedals Alle 16.
Det var her, datteren døde i 1906, Heinrich Christian i 1915 og Hanne Marie i 1917 som den sidste fra denne gren af familien Hollmann, der forblev uden efterladte børn.
Heinrich Christian Hollmanns beskæftigelse
Hans ankomst til øen var som bager. Det gælder allerede fra folketællingen få måneder efter hans ejendomserhvervelse til efterfølgende erhvervelser af ejendom og varer. Men det betyder ikke, at han holdt sig til den oprindelige funktion. Var den ikke tilstrækkelig til at opretholde en livsførelse? Var den ikke inspirerende nok, og var han fristet af andre aktiviteter? Det vides ikke, men af fundne breve kan det afklares, at han udvidede bagergerningen, idet fremkomne fakturaer og rykkere for manglende betalinger af leverancer viser, at varesortimentet var udvidet ud over, hvad der normalt forhandles hos bagere. Og det kunne tyde på, at bageriet suppleres med købmandshandel og gæstgiveri.
Fra broderen Vilhelm Peter i København ses af et brev fra januar 1860:
”Dine Breve af 27. f.M. & 1. Januar modtaget og tillige Ansøgningen, de fornødne Skridt er nu trufne til Forsøget af Foretagendet, og afventes nu men vel ikke saasnart at høre resultatet, det er meget muligt at din Nærværelse udfordres naar det kommer saa nær.
Du synes at nage Dig lidt da du frygter for Udgifterne dermed kan være forbundne men det kan jeg ikke billige, da det for mig ligger klart, at du hvis denne Tilladelse kan erhverves ville vinde betydelig i flere Henseende for det første Avancen paa Brændevinet du sælger og for det Andet vil det afholde mange fra at gaa til Olsen naar de ved de kan faa Brændevin hos Dig, og naturlig Følge er det at naar De alligevel skal til Kjøbmanden de da tillige køber de øvrige Smaating hos ham.
Nu vil jeg haabe det maa lykkes men dog være belavet paa, at det muligvis ikke gaar igjennem, men naar man gjør hvad man kan, faar man Intet at bebreide sig”.
Hvad går det ud på? Retten til at drive handel med spiritus eller tilladelse til at drive værtshus?
Begge dele kunne synes at blive resultatet, da det efterfølgende kunne tyde på, at købmands-aktiviteten startes op med leverancer fra København.
Og fra et andet brev fra Vilhelm Peter fra maj 1860:
”De sidste ti Dage har jeg været saa optagen i Forretningen, at jeg ikke har haft Tid til at skrive til Dig, men da jeg indser Nødvendigheden, at Du modtager lidt Underretning om Varernes Afsendelse, som jeg formoder Du alt er i Besiddelse af ved Modtagelsen af dette, vil jeg ikke undlade at meddele Dig Resultatet af mit Indkjøb til dig.
Clausen lovede at sende Dig Nota naar de afsendte Varer fra ham, som saaledes kan jeg kun afgive Dig Priserne nemlig for Caffe 28/” mageløs billig, rigtig nok er den ei videre smuk, men i forhold til den andre Prøver, der blev mig forelagt og som kostede 2/” mere tog jeg ikke i Betænkning at tage den, du kan jo pynte paa den ved at pille de sorte Bønner fra. Melis a 21 sk. Candis a 22 sk. endvidere fra H. J. Hansen: Congo a 88, Gros Svovlstikker 36/, Gros Oblater og Tdr. til Kultjære”.
Jo, Vilhelm Peter var Heinrich Christian en god broder med indsigt i handelsforhold og varekvalitet samt forståelse for at være initiativrig for at udnytte markedet. Ikke underligt, at broderen selv blev en betydelig købmand i Hillerød.
Antagelsen om etablering af et gæstgiveri kan findes i en faktura fra København lydende på:
”1 Anker Medoc vin og 1 Anker gl. Hvid Vin”
Begge dele sendt med dampskibet ”Zampa” fra København til Bandholm i 1871.
Det indkøbte varesortiment gennem 1860´erne tyder på købmandsaktiviteter:
Kaffe, sild, lys tran, klipfisk, kultjære, svovlstikker, kandis, farin, lys, farver samt manufakturvarer.
Et varesortiment, der næppe kan forventes hos en bager. Men mon han fortsat var det på dette tidspunkt? Og blev rollen som gæstgiver en yderligere udvikling og dermed etablering af det gæstgiveri, som Frederik Schou overtog og udviklede gennem mere end 25 år?
Var inspirationen som gæstgiver kommet fra hans svigerfar i Nakskov, der selv havde forladt skomagergerningen til fordel for gæstgiverrollen?
Uanset begrundelser og årsager til forretningsudvidelsen kan det måske konstateres, at det samlet set ikke var en succes. Hvorfor skulle han afvikle købmandsforretning og gæstgiveri, hvis det var gode aktiviteter? Var han ikke god som forretningsmand? Eller var han bedre til at forvalte andres initiativer?
Svaret kendes ikke, men det kan konstateres, at hans beskæftigelse i København i de officielle papirer var som forvalter frem til sin død. Med hvad og hvor vides ikke, men resultatet var en overgang fra bagerfaget til handelslivet og til servicefunktionen som forvalter og slutteligt med en familie, der alene bestod af hans hustru som enke, hvis afsked med livet var til Assistens Kirkegård i 1917.
P.S.
Af breve kan læses meget, der også ligger uden for denne notits planlagte rammer. F. eks. skriver Vilhelm Peter i januar 1860:
” Mange Arrestationer foregaar hver Aften og der vanker Houg som tørt Brød, saa vel for Politiet som Publimer. Folket er ophidset dels paa Politiet og dels paa de ny Ministre og Grevinden. Det gaar med Sang og Hujen af tusinder Mennesker igjennem Gaderne. Forestillingen begynder i Reglen kl. 12 om Aftenen”.
indholdet vedrører bl.a. Grevinde Danners indblanding i indenrigspolitiske anliggender. Her skildret ved et førstehåndsvidne.
Udarbejdet af Arne Fredens, Odense