Bådebygger Niels Christian Nielsen, Fejø, konstruerede de meget velsejlende og berømte Fejøkvaser, som hans bådebyggeri i perioden 1894-1914 byggede ikke mindre end 40 eksemplarer af.
Læs om Bådebyggeriet på Fejø og de Danske åledrivkvaser
Tre typer navne på Fejøkvaser.
Kvasernes navne kan typisk opdeles i 3 grupper alt afhængig af, hvem og hvad de var opkaldt efter:
Ejerens kone eller datter: “Anna”, “Marie”, “Inger” osv.
Fiskeriet: “Aalen”, “Laxen”, “Silden” osv.
Bådens sejlegenskaber: “Maagen”, “Svalen”, “Svanen” osv.
I 2010 blev der på Vikingeskibsmuseet i Roskilde bygget en Fejøkvase “Tumleren” på bestilling af en privatperson. Omtalen og billeder i Vikingeskibsmuseets årbog fra 2010, kan læses her.
Det er målet at få gjort billedlisten så komplet som muligt – så har du et foto, er jeg meget interesseret i at få det med.
Læs mere om drivkvasernes historie