Fejøbægerne

Da gårdejer Rasmus Pedersen, ejer af matrikel nr. 49a Østerby by, (Slettervej 43/45), en dag i september 1872 var i færd med pløjning af hans marker opdagede han et stort sølvbæger, Fejøbægeret, på marken.
Gården er efterfølgende blevet kaldt “Sølvbjerggård”.

Af indberetningen til Nationalmuseet fremgår det, at der indeni det store bæger lå 5 mindre bægre. Det mindste var dog så medtaget og fragmenteret at det gik til under optagningen. Nationalmuseet opbevarer og udstiller i dag det store rigt udsmykkede bæger (Pyxis) og de 4 mindre drikkebægre (Tumlingerne).

Der er- og har ikke været, ligesom der ikke kan påvises spor af nogen høj i nærheden af fundstedet. Faktisk er fundstedet en del af en lavning, der skråner mod nord og som i den nordlige ende udgør en del af et parti, der i højde med havoverfladen strækker sig ud mod stranden, som ligger ca. 800 meter i østlig retning.

Rasmus Pedersen lod en “anden” gårdmand, som vidste hvorfra bægerne kom, bringe de fine sager til Maribo. Her blev de for 43 rigsdaler solgt til guldsmed Qvade, som sandsynligvis havde til hensigt at smelte bægerne om og genbruge metallet.

Fejøbægerne blev reddet fra smeltediglen

Dette kom heldigvis Birkedommer Krabbe – en resolut og handlekraftig herre, som i øvrigt var formand for folketinget, fra Fejø for øre. Han iværksatte straks et forhør af Rasmus Pedersen. Det resulterede i, at byfogeden i Maribo kom på besøg hos guldsmeden for at hente bægerne. Disse blev efterfølgende indleveret til Nationalmuseet – eller Museet for nordiske Oldsager, som det hed dengang.

Vurdering på 55 Rigsdaler og ingen kompensation

Alle Fejøbægrene blev af den kongelige møntguardien vurderet til en metalværdi på ca. 55 Rigsdaler. På grund af handlen med sølvsmeden, blev der ikke givet finderen Rasmus Pedersen nogen form for kompensation. Han blev derimod ved Birkets Extraretsdom den 30.12.1872 idømt 14 dages simpelt fængsel for “ulovlig omgang med oldsager”.
Hans medskyldige – den “anden” gårdmand – blev idømt 8 dages simpelt fængsel.

Dommene blev appellerede til Overretten, som den 24.03.1873 ændrede og nedsatte dommene til bøder til Statskassen på henholdsvis 30 Rigsdaler og 15 Rigsdaler – alternativt til 8 og 4 dages simpelt fængsel.

Til gengæld blev forhenværende gårdejer Peder Jeppesen i Østerby, efter indstilling fra Birkedommer Krabbe, tildelt en dusør på 10 Rigsdaler. Det blev han fordi hans meddelelse til birkedommeren havde bidraget til sagens opklaring og dermed bægrenes redning fra smeltediglen.

Det største sølvbæger, der i daglig tale kaldes Fejøbægeret, er frankisk og  det antages at være blevet fremstillet på et klosterværksted   omkring år 750.

Fejøbægeret er en såkaldt pyxis. Det vil sige et bæger, der er beregnet til at opbevare indviet nadverbrød i og som var en af de centrale genstande i den kristne messe.
Da  bægeret som nævnt var en meget betydningsfuld genstand i den kristne kirke, var det meget naturligt et ligeså eftertragtet bytte, når vikinger hærgede. Der var jo prestige i at røve jo noget andre satte pris på.

Vikinger har sansynligvis røvet eller erhvervet Fejøbægeret fra en kirke eller kloster på deres færd. Senere – formentlig engang i 900 tallet – har man nedlagt hele drikkesættet enten som en offerskat eller snarere gemt det fordi det var en meget værdifuld skat.

Skatten antages at være nedlagt  i perioden hvor kong Harald Blåtand “gjorde danerne kristne” dvs. omkring 965 f.Kr.

Ingen andre fund på lokaliteten

Møntfund i forbindelse med skattefundet ville have kunne give en mere præcis datering. Desværre er der ikke fundet andet på marken end drikkesættet. Som følge heraf er en mere præcis datering p.t. ikke mulig.
Det kan indikere at ejeren af skatten enten må have være på gennemrejse eller have været bosat andet sted på øen. Det kunne måske være i Skoven, hvor der blev fundet en større møntskat bestående af ca. 800 mønter, der alle var slået lige omkring år. 1.000.

Den tidligere chef for British Museum, David M. Wilson, London, skrev i 1950’erne en artikel om “The Fejø Cup”.
Artiklen er trykt i Acta Arcaeologica vol. XXXI årgang 1960.

David Wilson var så begejstret for bægeret, at han forlangte at Fejø skulle staves med bogstavet ø selvom artiklen var på engelsk.

Det originale Fejøbæger  med de 4 tumlinger opbevares og udstilles på Nationalmuseet i København. En nøjagtig kopi af Fejøbægeret kan ses på Fejø Lokalhistoriske Arkiv.

At drikkesættet har været brugt flittigt ses af, at det store bæger er godt slidt. Det har været repareret med plader og nitter længe før det blev nedlagt som en skat.
Der er et par hundrede år mellem at pyxis og tumlingerne er producerede. Derfor kan man sige at der ved nedlæggelsen har været tale om en godt brugt – henved 200 hundrede år gammel antikvitet.

Andre lignende fund

Lignende bægre er fundet i Ribe og i Lejre samt flere steder i udlandet.
Det specielle er, at det kun er i de danske fund man har fundet egentlige drikkesæt i form af en pyxis med tilhørende tumlinger.
Til gengæld er et par af de udenlandske bægre fundet med et tilhørende låg, hvilket ikke har været tilfældet i de danske fund.

Det er derfor en mulighed at Fejøbægeret oprindeligt også har haft et låg, som ligger og venter på at blive fundet.

Pyxis – ornamentik, dekoration og form

Bægeret er dekoreret med udpræget kristne motiver, der viser en rund bygning i to etager, der er en symbolsk fremstilling af det himmelske Jerusalem.
De 2 øverste bånd på bægerets side er hver især inddelt i 6 felter med dekoration.
I den øverste række ses i hvert andet felt et træ – Livets Træ – i de øvrige felter ses de kristne symboler: ørn, due, løve.
I den nederste række ses hvert andet felt igen med et træ – Livets træ – og de øvrige felter med en enkel roset.
Det smalle bånd ved foden har 12 felter hvor hvert andet igen har et træ – Livets træ – de øvrige er dekoreret med en båndformet ormeslyngning.

Tumlingerne – ornamentik, dekoration og form

Billederne af de 4 tumlinger ovenfor er uddrag af det store foto ovenfor af alle bægerne. Foto taget af: Roberto Fortune og Kira Ursem, Nationalmuseet

De mindre drikkebægre (såkaldte “tumlinger”), antages at være af nordisk oprindelse og omkring et par hundrede år yngre end selve Fejøbægeret. Det er værd at bemærke at ornamentikken er forskellig på bægerne. Zig-zag mønstrene ses som en enkelt streg og som zig-zag i dobbeltstreg dels med lige kant og buet kant.
Det kan tyde på at Fejøbægerne har oprindelse hos forskellige producenter – med varierende færdigheder.

Som nævnt ovenfor er Tumlingerne kun kendt fra fund i Danmark og Skandinavien, dels i forbindelse med fund af hele drikkesæt, i lighed med Fejøsættet, dels som fund uden pyxis.

En “original” museumskopi.
I 1984 skulle der laves en kopi til British Museum i London samt og en kopi til Historisches Museum i Berlin. Da man således allerede havde en skabelon, blev Stiftsmuseet i Maribo tilbudt en kopi. Museet takkede dog nej til at få lavet en kopi (enten fordi interessen eller midlerne manglede). Det kom daværende skoleinspektør og arkivleder på Fejø Markus Hummelmose for øre. Han besluttede sig for at få rejst de 5.000 kr., som en museumskopi kostede – og det lykkedes. Se hvordan.

Og så kunne man tro at historien om Fejøbægerne ender her, men det gør den imidlertid ikke.

I weekenden 10-12/4 2015 blev Fejø gennemgået af nogle af landets dygtigste detektorfolk. Det skete i samarbejde med de lokale lodsejere og Museum Lolland Falster.

Og hvad sker så!
På marken hvor det gamle fund dukkede op, finder man ikke mindre end 6 hele tumlinger samt fragmenter fra yderligere 2. Dele af fragmenterne kan være rester af det bæger, der omtales som værende “gået til” i det første fund i 1872.
For godt til at være sandt – men det er ikke desto mindre virkelighed.

Museumsfolkene hælder til den opfattelse, at det gamle og nye fund udgør en samlet nedgravet skat, som i vikingetiden har repræsenteret en temmelig høj værdi.

Hvad har bægerne været anvendt til?

Blandt arkæologer, er der forskellige tolkninger af vikingernes anvendelse af denne type bægre. Der er bred enighed om, at såvel Fejøbægret som tilsvarende bægre fundet i Lejre og Ribe og uden for Danmark oprindeligt har været brugt til opbevaring indviet brød.

Arkæologerne på Nationalmuseet er af den opfattelse, at hele sættet med Fejøbægerene
(Pyxis + Tumlinger) har været anvendt af en betydende stormand eller høvding ved særlige lejligheder.
Måske for at fejre en indgået alliance med en anden stormand. Anvendelsen kan også være i en sammenhæng med rituelt islæt – som en slags karafler/krus til eksempelvis mjød, drue- eller æblevin.

Alle Fejøbægerne samlet igen efter 1000 år.

Se klip om fundet på TV2 Øst

Artikel i Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog 2015 – link til LFHS.dk

Tilføjet 28.12.2015:
De “nye” Fejøbægre er med på Nationalmuseets årlige danefæudstilling, der viser de mest betydende danefæfund fra 2015.
Når særudstillingen lukker ned ultimo 2016 er det planen alle fejøbægerne der blev fundet i 1872 og 2015 forenes og udstilles samlet.

Tilføjet 22.01.2016:
Fundet af de nye Fejøbægre blev kåret som nummer 5 på årets “hitliste” over de 10 vigtigste Danefæfund i 2015. Listen er udarbejdet af Frantz Howitz fra DK4 i samarbejde med Nationalmuseet – og vises på DK4