Fejø Lodseri

I ældre tid er skibsfarten blevet hjulpet gennem lokale farvande af derboende stedkendte, søkyndige mænd. Deres kvalifikation til jobbet har alene været deres kendskab og erfaring med besejling af de pågældende farvande. Denne ordning er kendt helt tilbage til omkring 1500 årene.

Denne spæde form for egentlig lodsvirksomhed, var oftest et supplement til et andet maritimt hovederhverv. Eksempler herpå kan ses såvel i kirkebøgerne for Fejø som i folke-tællingerne, hvor lodshvervet ofte optræder sammen med titler som fisker, skipper eller færgemand. Disse lokale hjælpere fik hurtigt betegnelsen “kendtmænd”.
Betegnelsen beskriver ganske godt deres færdigheder og kunnen (de kendte farvandet),
i hvert fald hvad søfart og navigering angår.

De skippere, der besejlede smålands-farvandet har givetvis hurtigt fundet
ud af, hvilke af de lokale lodser, der var kompetente og stedkendte og derfor blev anvendt. Den enkelte lods ry er herefter blevet spredt ved mund-til-øre metoden og har som følge heraf været medvirkende til at øge omsætningen for lodsen og sejlsikkerheden for den søfarende.

Man må antage, at honoreringen hver gang er blevet aftalt mellem skipper og lods fra gang til gang. Der kendes i hvert fald ikke umiddelbart noget til nogen standardtakst for lodsservicen.

Når man som skipper har brugt den samme lods flere gange, opnår man måske eller form for fast takst for lodsningen, som begge parter er tilfredse med.

Lodsen oplever til gengæld at hans service bliver brugt og efterspurgt i en sådan grad, at det efterhånden har udviklet sig til mere end en blot en bibeskæftigelse.

Kendtmændene har formentlig oprindeligt mest opereret lokalt og helt på egen hånd. Først langt senere har man ved mere befærdede farvande sluttet sig sammen i enheder med fælles vedtægter. Med andre ord: egentlige lodserier selv om det ikke var officielt anvendt som begreb.
På samme tid må lodsaktiviteten have taget et sådant omfang, at man nogle steder har kunnet tale om egentlige fuldtidsbeskæftigede lodser.

Fejø Lodseri etableres i 1842

Et officielt Lodseri blev etableret i 1842 efter nærmere fastlagte regler, som ses i uddrag nedenfor. Reglerne angav blandt andet, hvor mange lodser og reservelodser der skulle være. Der var også angivet “at de skulle holde det nødvendige antal fartøjer” og ikke mindst de afmærkninger i farvandene i form af prikker og sømærker, som lodsen var pligtig at holde i brugbar stand.
Sidst, men ikke mindst blev der indført fast takst for lodsning til de enkelte lokaliteter afhængig af afstand og bådenes størrelse.

Uddrag af: Reglement for Fejø Lodseri 6. marts 1842

På Fejø skal være 1 Fastlods og 2 Reservelodser, hvilket Antal dog efter Overlodsens Indstilling kan forøges eller formindskes, når dertil maatte findes Anledning. Disse lodser bør holde de til Lodstienesten fornødne fartøier.

Disse Lodser skulle betimeligen gaae de nordfra giennem Storebelt eller andetstedsfra i Farvandet mellem Sielland og Nordkysten af Lolland kommende Skibe imøde, naar deres Lodssignal kan sees fra Fejø.

De skulle lodse ind til Bandholm, Oureby og Guldborg, samt til Ankerpladserne mellem Øerne nordfor Lolland; ligeledes skulle de være pligtige til at møde efter Bestilling til bestemt Tid for at lodse fra Bandholm og Oureby frit ud i Farvandet eller vesterhen i Langelandsbeltet søndenom Staalgrunden eller igiennem Omøsund, samt ogsaa til Madsnedflak eller Vordingborg Rhed.
Endelig skulle de kunne paatage sig Lodsning til Karrebeksminde, Bisserup og Skielskør; og det tillades dem, naar de dertil ere dygtige og Stationen derved ikke aldeles blottes for Lodser, at lodse til Nyborg og Korsøer. Udenfor disse Farvande maatte dette Steds Lodser ikke Lodse.

Specielt om sømærker og prikker.

I bestemmelserne er der som nævnt fastsat at Lodserne er pligtige til at etablere og vedligeholde sømærker og prikker. Placeringen af disse skal være synlige og brugbare, og det skal anføres, hvilken betaling Lodserne har ret til at opkræve af skibene i farvandet for anvendelse af disse, uanset om skibene har anvendt lods eller ej.

For de af disse Lodser udsatte og vedligeholdte Prikker og Sømærker skal af ethvert for Læstedrægtighed mærket Skib eller Fartøi, der klarerer ved Bandholm eller Sakskjøbing Toldsteder, og hvortil ikke har været brugt eller bruges Lods, erlægges 2 Rbsk. Sølv pr. Commercelæst, saavel naar det gaae ud, som naar det gaaer ind; denne Afgivt til Lodseriet betales ved Toldklareringen.
Af alle Skibe eller læstedrægtige Fartøier, der uden at benytte Lods igennem Farvandet sønden om Fejø og Femø, og ikke klarere ved de nævnte Toldsteder er Lodseriet berettiget til selv at opkræve 2 Rdsk. Pr Commercelæst i Prikkepenge.
Derimod ophører den Afgivt af 1 sk. pr. Læst, der hidtil har været oppebaaret til dette Lodseri paa Toldkammeret i Nakskov af de Skibe, der klarere derfra til Kjøbenhavn.

Man kan flere steder læse at etablering og vedligeholdelse disse sømærker og prikker har været en særdeles vanskelig og omkostningstung opgave for Lodserne.

Kravene til Fejø Lodseri øges

Man ser, at der stilles betydelige krav til lodsernes færdigheder og rækkevidde.
Det varede da heller ikke længe, inden man indså, at en udstationering af reservelodser var nødvendig for at kunne hjælpe de indkomne skibe hurtigt og effektivt nok.
Det fremgår af uddraget af tillægsbestemmelsen efterfølgende.

Uddrag af: Tillæg til Reglement for Fejø Lodseri 30. maj. 1844

Den ene af de i det specielle Reglement for Fejø Lodseri 6. marts 1842  §1 nævnte Reservelodser skal herefter tage Bopæl ved Bandholm, men han bliver i øvrigt henhørende under Fejø Lodseri, saa at dettes Indtægter, som hidtil, deles mellem alle tre Lodser efter de gieldende Anordninger.

Saaledes som ved bemeldte Reglement er fastsat, skulle begge de på Fejø ansatte Lodser fremdeles besørge alle Indlodsninger til Bandholm, Oureby, Saxkiøbing og Kragevig; den ved Bandholm ansatte lods besørger i Særdeleshed alle Udlodsninger frit tilsøes fra disse Steder, saavelsom Lodsningen imellem dem, dog saaledes at de paa Fejø stationerede lodser ikke ere fritagne for, efter Bestilling, at møde ved Bandholm for at lodse derfra, i Tilfælde hvor Bandholms Lodsen ved Sygdom eller Lodsning af andre Skibe maate være fra at udføre saadan Lodsning.

Kendtmænd og lodser på Fejø

Navn	FT	Bemærkninger
Jens Erichsen (1762-1845)	1831* 1834 1840	*Kirkebogen: Lods, Østerby Fastlods, Østerby Se lodsskiltet nedenfor
Niels Pedersen	1831 1834 1840	Reservelods, Vesterby
Peder Jensen (1794-1853)	1822* 1834 1840	*Kirkebogen: Reservelods, Østerby (Søn af Jens Erichsen) Se lodsskiltet nedenfor
	1842	Fejø Lodseri etableres
Peder Jensen (1794-1853)	1845 1850	Fastlods, Østerby Se lodsskiltet nedenfor Kirkebogen 1853: Peder Jensen, forhenværende lods og skipper i Østerby død 21. oktober, idet han “Styrtede ud med en Bræk-søe, da han var på rejse til England”
Niels Pedersen	1822* 1845 1850	*Kirkebogen: Reservelods, Vesterby Lods, Vesterby

Det er ved uvurderlig hjælp fra bibliotekar Henriette Gavnholt Jacobsen og museums-inspektør Thorbjørn Thaarup på Museet for Søfart lykkedes at finde 2 originale lodstegn fra Fejø i museets gemmer.
Navnene på lodstegnene er ikke stavet på helt samme måde som i oversigten nedenfor, men sådan var det tit i gamle dage. Betydningen af inskriptionen F.L. er “Fast Lods”.

Det må antages at både Peder Jensen og Niels Pedersen var lodser indtil 1851, hvor
Fejø Lodseri blev nedlagt.
Lodslisten bygger på, hvad der har kunnet findes i folketællinger og kirkebøger.
Derfor kan der have været flere lodser, som det bare ikke har været muligt at finde.

Den fysiske placering af Fejø Lodseri

Lodseriet på Fejø med lodstårn lå på ejendommen Andemosevej 7. Her har en senere ejer fundet rester af fundamentet i den østre ende af ejendommen.

Det har formentlig set ud som de viste udkigstårne på siderne om Femø Lodseri og Rågø Lodsstation. Lodstårnet på Fejø er antagelig nedrevet engang før år 1900.
En tidligere ejer af ejendommen har fortalt, at han har set et gammelt billede af lodstårnet. Dette var placeret i den højre side af bindingsværkhuset nedenfor. Billedet eksisterer så vidt vides desværre ikke længere.

Fra lodstårnet på Andemosevej 7, har man haft god mulighed for spotte se de indkomne skibe, som skulle passere gennem Femøsund  fra Bandholm og Askø i syd til Vejrø i nord.

Lodsen havde strategisk valgt at anlægge en lille havn til lodsbådene på sydspidsen af Sletterhage, hvor rester kan stadig anes på stedet.

Man må formode, at reservelodsen i Vesterby har haft en båd liggende ved Vasen.

Derfra har han nemt kunne assistere ved lodsninger i Ståldybet mod Rågø og Bandholm for den sags skyld.

Fejø Lodseri, der havde en relativ kort levetid, ophørte i 1851. Man kan kun gisne om, hvorfor Fejø Lodseri blev nedlagt. Årsagen er antageligt den, at øen strategisk ikke havde den store betydning, da den var omgivet af Rågø, Vejrø og Femø som havde en bedre placering til at spotte indgående skibe til havnene i smålandafarvandet.

Femø Lodseri blev i hvert fald etableret i stedet og fik til opgave at  dække hele smålands-farvandet med lodser, der var udstationeret på Femø, Rågø, Vejrø og i Bandholm. Lidt senere blev der også udstationeret en lods i Oreby.

Reglementer og takster kan hentes nedenfor.

1 d3d9481c6e Fejølods 17ef78ea21

Lods-paa-Fejoe 📁 Lods paa Fejoe

Soemaerker-og-prikker 📁 Soemaerker og prikker

2