På den vestre side af Dybvig havn etablerede bådebygger Niels Christian Nielsen i 1878 Fejø bådebyggeri, hvor han blandt andet konstruerede og byggede de kendte Fejøkvaser, som havde helt unikke sejlegenskaber.
Sønnen Carl Nielsen, som overtog værftet i 1917 byggede sin sidste jolle på værftet i 1966 i en alder af 82 år. Herefter lukkedes bådebyggeriet, hvor der i alt blev bygget ca. 350 større og mindre fartøjer, hvoraf 40 var Fejøkvaser.
2
Baadebyggeriet-paa-Fejoe-og-de-Danske-aaledrivkvaser.pdf
Nybyggede-kvaser-paa-Fejoe-Baadebyggeri-1894-1914.pdf
Konservator Christian Nielsen skriver om Fejø bådebyggeri.
Niels Christian Nielsens barnebarn, nu afdøde konservator ved Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Chrstian Nielsen, har skrevet en spændende artikel på 60 sider om Bådebyggeriet på Fejø og de Danske åledrivkvaser.
Denne er gjort tilgængelig på internettet af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.
Artiklen har været tryk t i Handels- og Søfartsmuseet på Kronborgs årbog fra 1961 og efterfølgende i Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog fra 1968.
Chr. Nielsen skrev også Øen i Bugten og Stål-motorskonnert “Karen” af Fejø.
Disse artikler er også gjort tilgængelige på nettet af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.
- Bådebygger Christian Nielsen med hustruen Rasmine Margrethe og deres fire sønner fotograferet på bådeværftet på Fejø. Billedet er taget af Chr. Nielsens søstersøn omkring år 1900.
- Christian Nielsens bådebyggeri på Fejø Havn. Fra venstre ses ejeren Carl Nielsen, grundlæggeren Christian Nielsen og hustru. Bådebyggeriet blev grundlagt i 1878. Sønnen Carl Nielsen overtog værftet i 1917.
- En 41 fods båd til paketfart står klædt op. Bådebyggerens hus ses til venstre. Siddende bådebygger Carl Nielsen, far til konservator Christian Nielsen. Siddende ses Ejler, bror til Carl, stående ser vi bådebygger Niels Christian Nielsen.
Vikingeskibsmuseet har lavet en side “Bådebyggerne på Fejø” hvor de 3 generationer af Nielsen familien og deres både omtales bl.a. ved 3 film. Kan absolut anbefales.