Nedenstående beskrivelse og fotos af Nakskov – Kragenæs jernbanens forbindelse med færgerne til småøerne i smålandsfarvandet, er direkte citeret fra “Nakskov – Kragenæs Jernbane” af B. Wilcke & P. Thomas, udgivet i 1965 i anledning af banens 50 års jubilæum.
Banen blev sat i drift den 5. marts 1915 og efter mere end 50 års drift nedlagt den 31. marts 1967, hvorefter ruten overgik til busdrift.
==============================================================
Når man oprindeligt havde valgt den da ubetydelige havneby Kragenæs som endepunkt for banen, hang dette sammen med, at man håbede på at trække en del af trafikken fra Fejø, der dengang hovedsageligt gik fra Fejø Østerby over Bandholm til Maribo mod Nakskov.
Dette var imidlertid vanskeligt på grund af overfartsforholdene. Færgeprivilegierne tilhørte dengang færgemand Larsens enke i Vesterby og færgemand Bjørn i Kragenæs. Disse havde pligt til at sætte de folk, der ønskede det, over på et hvilket som helst tidspunkt mellem solopgang og solnedgang og satte i øvrigt også folk over på andre tider af døgnet, men da til forhøjet takst.
Færgemanden i Kragenæs
Færgemanden i Kragenæs havde oprindelig haft sin båd fortøjet ved en pælerække nord for havnen, omtrent der hvor færgelejet nu er, hvilken af pælene afhang af vandstanden.
Når der skulle rejsende over, spændte han sin hest for en vogn og kørte ud til båden, enten det var sommer eller vinter, blot hesten kunne træde gennem isen, og når isen kunne bære spændte han hesten for jollen ud til åbent vand.
Kragenæs havn 1956 – Vejrø paketten på vej ind
Dette var naturligvis en temmelig besværlig historie, og hesten som måtte stå med selen på hele dagen for at være parat og altid var våd om benene, kunne ikke holde i ret mange år, hvorfor færgemanden efter havnens anlæg så sin fordel ved at gå ind i denne, selvom han måtte betale bropenge til dennes ejer, entreprenør Hansen i Vålse Vig.
Færgemændene befordrede i hovedsagen de rejsende med robåde til langt op i dette århundrede (1900 århundrede), men de gik dog efterhånden over til både at anvende sejlbåde og motorbåde.
Persontransporten voksede
I 1915 blev der sat 11.000 rejsende over, og antallet steg noget, men dog ikke væsentligt med den nye banes anlæg, hvilket bl.a. hang sammen med, at der ikke oprindelig kunne sendes varer direkte med banen fra Nakskov til Fejø, idet disse måtte over Maribo og Bandholm, hvorved det ofte tog op til 8 dage at få dem frem, hvorfor folk foretrak at handle i Maribo.
Alt dette var naturligvis utilfredsstillende for banen, hvorfor man i 1916 og 1917 forhandlede med færgeprivilegiets indehavere om afløsning af privilegiet, således at banen kunne overtage færgeriet. Indehaverne erklærede sig villige hertil mod en årlig pension på 500 kr. til hver, men forhandlingerne løb ud i sandet.
I 1919 til 1920 tilbød ejerne af havnen, der inden banens åbning havde tilbudt at sælge denne til banen for 160.000 kr., at sælge den inkl. Købmandsgården for 225.000 kr., hvilket banen imidlertid fandt for højt, hvorefter ejerne gik ned til de oprindeligt foreslåede 160.000 kr., men denne gang uden købmandsgården, som man anså at banen var uden interesse i.
Planer om et egentligt færgeleje
Der diskuteredes frem og tilbage om forskellige planer henholdsvis for bygning af et færgeleje nord for havnen på det sted, hvor det nu er eller inde i havnen, der efterhånden var sandet så stærkt til, at det på det sted i løbet, hvor der var mindst vand kun var 1,5 meters dybde.
Kragenæs havn med skinnebussen 1961
Efter at forhandlingerne havde trukket ud i flere år , endte det med, at havnen erhvervedes af et aktieselskab med en aktiekapital på oprindeligt 30.000 kr., hvoraf Kragenæsbanen tegnede aktier for 1000 kr. og senere yderligere 1.000 kr.
Motoriserede færger med plads til biler
Færgemændene anskaffede en lille motorfærge ”Vesta” bygget i Bandholm, og indsat i driften i 1924, og der anlagdes leje nord for havnen, hvorefter varer kørtes på en trolje fra stationen ned til lejet.
Færgen der kunne medtage 2 små biler, blev hurtigt for lille, hvorefter man i 1931 solgte den til sejlads på øerne i Nakskov fjord, hvor den stadig sejler under navnet ”Vesta”, medens Fejø-overfarten anskaffede en færge fra samme værft til 6 vogne, der døbtes ”Ørnen”, samtidig med at færgemand Bjørn gik ud af interessentskabet, således at færgen herefter alene dreves af familien Larsen på Fejø. I 1955 solgtes denne færge til Norge, hvorfra den senere er kommet tilbage til Danmark for nu i ombygget skikkelse at sejle på ruten Assens-Bågø. Samtidig med at ”Ørnen” solgtes, anskaffedes den nuværende færge ”Vester” fra værftet i Holbæk med plads til op til 19 biler, således at man, når færgen var på værft, låner en reservefærge fra Stubbekøbing-Bogø overfarten.
Foto: Erik V. Pedersen
Ny færgerute fra Kragenæs til Femø
Efter striden om Dampskibsselskabet Smålandshavet startede færgemand Emanuel Andersen den 1. april 1963 bilfærgefart mellem Femø og Kragenæs med færgen ”Femøsund”, den tidligere ”Ellen”, tilhørende Øernes dampskibsselskab og anvendt på ruten Fåborg-Søby.
Der er endnu ikke (1965) bygget et særligt færgeleje til denne, hvorfor begge færgerne må benytte det samme leje, hvilket har vanskeliggjort det for banen at lægge en køreplan, der giver rimelige forbindelser med begge færgerier.
Endvidere er der overfart med postbåd til Vejrø.