Celt økser – er små bronzeøkser på ca. 6 cm i længden og 4 cm i bredden.
På Fejø er der kendskab til fund af i alt 3 Celt økser, hvoraf økserne til venstre og i midten på billederne nedenfor kan ses på Ø-museet.
Ordet Celt kommer fra det latinske “celtis”og betyder mejsel. En Celt formodes at have været et specialiseret arbejdsredskab og muligvis et krigsvåben eller en kombination af begge dele. Mest taler for et arbejdsredskab, idet de støbte økser efterfølgende er blevet “koldhærdet” for at de kunne gøres endnu skarpere , hvilket ikke har været nødvendigt for at knuse et kranie.
Hovedet på Celt økser er hult og har været monteret på et skaft med en vinkel/krumning for enden hvorpå celten har været anbragt. Øjet på øksehovedet har været anvendt til at bindet hovedet til skaftet således at det blev fastholdt.
Celt er et hyppigt løsfund.
Celtøkserne, er blandt de hyppigst forkommende løsfund fra yngre bronzealder, der tidsmæssigt gik fra omkring år 1.000-500 f.Kr..
De hyppigste fundsteder er i moseområder, hvor der i mange tilfælde er lokaliseret en boplads fra bronzealderen i nærheden. Der indleveres løbende celte fra detektorførere, hvorfor man kan håbe på at der stadig ligger en masse gemt i tørv- og vådområder rundt omkring i hele landet.
Der er kun fundet meget få Celte, der er nedlagte som egentlige gravgaver. Da de hyppigst forekommende fundsteder, som ovenfor nævnt, er i moseområder, er antagelsen at der er tale om såkaldte offergaver.