Bundstokken fra Kagevig

Er den fra ca. år 600 – ca. år 1350 eller ca. år 1700?

Bundstokken, som ses på billedet nedenfor, skulle efter sigende stamme fra Kagevig.
I samme område er der i 1991 registreret et skibsvrag på ”Fund og Fortidsminder”.
Om bundstokken stammer fra dette vrag er p.t. uvist. Det må komme an på fremtidige undersøgelser af resterne af skibsvraget.

Vikingeskibsmuset havde i første omgang vurderet bundstokken som værende fra engang i 1600-tallet. Lokale medarbejdere på Fejø Lokalhistoriske Arkiv og Museum havde dog en teori.  Den måtte være betydeligt ældre – muligvis fra vikingetid.

Da der var forskellige teorier og lokale bud på dateringen, besluttede man at få bundstokken C14-dateret. Denne metode blev valgt fordi dendrologen, der undersøgte bundstokken ikke kunne finde nok egnede årringe til en dendrokronologisk datering.

Resultatet af undersøgelsen, der skete i Uppsala, viste at træet, som bundstokken er lavet af, er fældet mellem år 565 og 654 e.Kr.. Det betyder at den kommer fra en båd fra yngre jernalder – et meget sjældent fund. Det var et meget overraskende resultat, som giver flere spørgsmål end svar og som i første omgang kuldkastede teorien om et vikingeskib.

Nydambåden stammer fra omkring år 350 e.Kr. og er altså et par hundrede år ældre.
Billeder af denne kan give et indtryk af hvordan en båd fra perioden så ud. Nydambåden har dog været meget større end “Fejøbåden”.

Bundstokken stammer ikke fra et af Dronning Margrethes skibe

Per Henriksen, tidligere lærer på Fejø skole, har lavet en håndskrevne beretning om fund af et skibsvrag der sagdes at stamme fra ”Dronning Margrethes skib”. Han havde hørt om bundstokken og mente, at den muligvis kunne have været blandt de vragrester, som ifølge hans notat skulle være fundet i Kagevig. Han har selv indtegnet pejlelinjen med krydset for det omtrentlige fundsted på nedenstående kort. Om der er tale om dele fra samme fund, er som nævnt ovenfor er dog uvist.

Det med at betegne vragrester, som antoges at være mere end tre-fire hundrede år gamle, for ”Dronning Margrethes skib” er ikke ualmindeligt.  Det udtryk blev f.eks. også brugt af fiskerne, som fandt de første vragrester af vikingeskibene ved Skuldelev. Der var før det blev bevist, at der var tale om flere betydeligt ældre fartøjer fra vikingetiden.

Måske en karve

Det bør i forbindelse med muligheden af Kagevig som fundsted nævnes, at arkivets nu afdøde medarbejder Kristian Larsen havde en teori om, at navnet Kagevig var en forvanskning af navnet Karvevig. Dette ord er afledt af navnet karve, som er betegnelsen i vikingetiden for et mindre fartøj. Selv om der var tale om et ret lille skib med få roere, gav det sin ejer høj status. En Karve kan sammenlignes med nutidige betegnelse chefchalup eller for kongeskibets vedkommende kongechalup.

Karver kendes fra sagaerne

Af Egil Skallagrimssons Saga fremgår det, at sådanne karver kunne være meget smukt bemalede over vandlinjen. Både skibstypens ringe størrelse og dens høje status fremgår af sagaen, hvor der blandt andet berettes om Ragnvald kongesøns skib.
Han havde: ”en seksåret karve, malet på hele fribordet.  I den havde han med sig ti eller tolv mand, som altid fulgte ham.”

Da den første C14-prøve nu overraskende viser, at bundstokken fra Kagevig skulle være endnu ældre end fra vikingetiden, vil det, at den muligvis skulle stamme fra en karve, ikke længere kunne forklare de spinkle ganske dimensioner, som fik vikingeskibs-museets eksperter til at afvise bundstokken som værende fra et vikingeskib. Hvad den så kommer fra, er derfor et godt og ubesvaret spørgsmål.

Pudsigt nok er det, at det er vikingeskibs-museet i Roskilde, der har bygget en kopi af en af de tre mindre norske både, som lå i Gokstadskibet. (Kopien ses til venstre). Bundstokkene i den båd  må være mere spinkle end bundstokkene i eksempelvis Skuldelev 2-skibet fra Roskilde fjord.

Årsagen til at der ikke er fundet tilsvarende mindre bådtyper i eksempelvis Ladbyskibet kan skyldes, at pladsen i forskibet dér var optaget af ikke mindre end 11 heste. I blandt disse var en hest med et komplet rideudstyr. Fire hunde fulgte ligeledes deres herre i graven.

Bundstokken er sandsynligvis ikke så gammel endda!

Efter den noget overraskende datering fik Vikingeskibsmuseet  lavet en ny C14-datering, der anslog alderen til ca. år 1350!
Yderligere en datering lavet på et tredie laboratorium angav at bundstokken skulle   stamme fra 1700-tallet!
Så er spørgsmålet efterånden hvad man skal tro – måske et gennemsnit af de 3 dateringer der ligger omkring år 1200 er et ligeså godt bud.

Stenvold og slæbested

En lidt interessant lokalitet i den sydlige ende af Kagevig (markeret med en blå cirkel), kunne understøtte Kristian Larsens teori om, at navnet Kagevig er en forvanskning af navnet Karvevig.

Ved cirklen på kortet er der stadig rester af en slags vold/rampe bestående af større og mindre sten, som fører ud til strandkanten..  Det kan kun en eventuel nærmere professionel undersøgelse afgøre. Man kunne forestille sig, at denne rampe er blevet anlagt for nemmere at kunne slæbe en båd helt op på land.

Selve konstruktionen af rampen

Rampen er som nævnt belagt med mindre sten. Mellemrummene mellem de større sten i volden er udfyldt med mindre sten, alle af næsten ens størrelse. Flere eksemplarer af de mindre sten, syntes at være kløvet ud af større sten.

For en meget stor dels vedkommende er de mindre sten – og utvivlsomt med menneskehånd – kløvet i ret ensartede stykker på  ca. 6 cm på de to rette sider, som fremkommer på hver fjerdedel, når man kløver en tilpas større sten med tre slag per sten.

Flere af stenene synes dog at være “retoucheret” med et ekstra afhug, formentlig for at holde målene. Men der er tale om mange sten. Så selvom stenhuggerne har været gode håndværkere, har det nok været trælle, som måtte udføre dét møjsommelige arbejde, hvis rampen skulle vise sig at være fra vikingetid eller endnu ældre.

Om stenvolden har været dækket med grus og/eller ral, som underlag for en eller anden form for træbelægning, er uvist. Det er meget tænkeligt med henblik på at gøre det nemmere for bådenes mandskab og især en høvding at komme til og fra stedet.

Pejlesten eller sømærke

Ca. 50 meter nord for rampen ligger en stor sten i vandet. Denne sten har muligvis fungeret som pejlemærke for landingsstedet – formentlig især af betydning i tåge eller regn.

Per Henriksens notat om vragfund i Kagevig

Ovenstående bygger i væsentlig grad fra materiale modtaget fra Svend Christensen, Fejø.

Under alle omstændigheder endnu et eller flere spændende fund i et område på Fejø, som kræver en nærmere undersøgelse.