Brietøksen

Brietøksen, er den eneste kendte økse af jern, der er fundet på Fejø. Den dukkede op en forårsdag i 1964 på en nypløjet strandeng ved Briet. Finderen Mogens Johannesen havde ejendommen i forpagtning fra faderen.

Mogens Johannesen, der boede Skovvej 36, vidste straks at det var et spændende fund han havde gjort. Derfor kontaktede han Nationalmuseet, som fik øksen overdraget til konservering.

Øksen, der er omkring 1000 år gammel, er en såkaldt bredøkse – navnet hentyder til den brede æg – og er godt 15 cm lang og 10 cm bred over æggen.

Mogens Johannesen nævnte i et brev til Nationalmuseet (se filerne nedenfor) at han, som museet havde udtrykt ønske om, gerne ville overdrage “jernøksen” til dem. Han havde dog stort ønske om at få et foto af øksen. Da museet havde tilbudt ham at få en flintøkse som kompensation, ville han gerne modtage en sådan. Han havde nemlig en meget stor interesse for flintredskaber. Begge ønsker blev opfyldt, som det ses af billederne nedenfor, som har jeg har fået af Mogens Johannesens søn Hans Christian Johannesen.

Nationalmuseet foretog efterfølgende undersøgelser på Mogens Johannesens gård på Skovvej 36. Konklusionen blev at der på ejendommens nordlige marker har været en bebyggelse i stenalderen.

Brietøksen er en våbenøkse.

Øksen, der uden tvivl er fremstillet til våbenbrug, er som type fundet i flere vikingegrave.
Det mest kendte danske fund af denne øksetype stammer fra Mammengraven ved Viborg.
De 2 fotos nedenfor er taget af Nationalmuseet i forbindelse med fremstilling af en kopi af Mammenøksen på vikingeborgen Trelleborg i 2019.

Bayeuxtapetet fra Normandiet viser i øvrigt også en økse af samme type som Brietøksen og Mammenøksen i brug under slaget ved Hastings i 1066.

På baggrund af flere samtidige afbildninger kan man se, at den type økser har været monteret på et over 1 m langt skaft og sandsynligvis har været svunget med begge hænder. Øksen er kendt under navnet “den danske økse”, eller “daneøkse”.
Denne betegnelse vidner om, at våbnet har været meget populært blandt danske vikinger.
Øksetypen blev blandt andet anvendt af fodfolket i den engelske hær mere end 30 år efter at hærens tidligere øverste chef, den dansk-engelske konge Knud den Store, der selv var en dansk vikingesøn, var død.

Om øksen siges: “Intet skjold og ingen rustning kan modstå denne økses hug, når den med begge hænders kraft bliver svunget gennem luften”

En 70 meter lang nøjagtig kopi af Bayeux tapetet kan ses udstillet på Børglum Kloster.