Brandslukning

Tidligere havde Fejø i lighed med de fleste andre steder i landet, ikke noget organiseret beredskab til brandslukning.

Brandslukning ved hjælp fra naboer.

Var der brand i en ejendom, bestod opgaven  primært i, at beboerne og naboerne fik mest muligt indbo og besætning bragt i sikkerhed. Selve brandslukningen var begrænset til brugen af spande, der blev fremført via en kæde af personer. Disse  videregav spandende fra hånd til hånd – effekten var selvsagt meget begrænset.

Standarden af husene og indretningen, gjorde at slukning reelt ikke var en mulighed med de begrænsede hjælpemidler der var til rådighed. I bedste fald kunne man opnå at naboejendommen ikke også kom i brand. Der ses eksempler på at et par gårde på Fejø lå så tæt, at begge røg med i den samme brand.

Formentligt kom den første hestetrukne sprøjtepumpe til Fejø engang først til i 1900tallet. Det kunne være en i stil med den, som ses på billedet nedenfor. Sprøjten fra Fejø kom til Vejrø after at Falck i 1948 udstationerede en efterspændt motorsprøjte på Fejø.

Sprøjten på Vejrø blev placeret på Nygaard, øens største gård, som desværre nedbrændte i 1980, hvor det må formodes at sprøjten gik tabt.

 

Forudsætningen for at en sådan sprøjte kunne anvendes, var først og fremmest at der var vand i nærheden.

På Fejø var der langs hovedgaden, det nuværende Herredsvej, en række naturlige små vandhuller, hvoraf flere stadig har bevaret deres naturlige udseende. Eksempler herpå er Busse Mose, Degnemosen, Sprøjtemosen og endeligt vandhullet ved smedjen på Andemosevej 11.

Man kan på nedenstående kort fra henholdsvis 1807 & 1862 se disse vandhuller (blå pletter), som oprindeligt har haft flere funktioner. Det kunne være som vandingshuller til kreaturer og/eller som branddamme. Som det ses af kortene var hele hovedgaden (Herredsvej) dækket ret godt ind.

Disse “vandingshuller” blev nogle steder, måske af æstetiske årsager, ændret til at fremstå som egentlige branddamme med stensætning og lignende. Man fastholdt dog stadig en naturlig let skrånende adgang til vandet, formentlig for stadig at kunne anvende det til vandingsformål. Det kan man tydeligt se i galleriet nedenfor.

Fælles vandforsyning og brandhaner gjorde en forskel.

Efterhånden som øen fik etableret fælles vandforsyning fra vandværkerne og dermed også fik mulighed for at opsætte brandhaner mistede branddammene deres formål og flere blev fyldt op fra 1950erne og i tiden frem.

Det organiserede brandvæsen med egen motorpumpe (der skulle fremføres af en bil eller traktor) blev etableret på Fejø omkring 1948. Den første motorpumpe ses på billedet med gårdejer Otto Olsen, Friishøjgaard, på traktoren.

Dette vil jeg ikke beskrive nærmede, da Per Vinther har udarbejdet en meget uddybende beskrivelse heraf .