Barnemordssagerne

Den første barnemordssag fra 1881

Om Eftermiddagen den 29. maj 1881 fandt 3 mænd, formentlig et par graverkarle og kirkeværgen gårdejer Jens Rasmussen, liget af et nyfødt barn gemt i en affaldsbunke på Kirkegården på Fejø.

Der var tale om liget af et fuldbårent eller næsten fuldbårent (drenge)barn, der var indsvøbt i et stykke sort klæde og et stykke lyst stof med brune pletter.

Disse var indpakket i gråt stykke papir, ombundet med et gråt bånd.
Klæderne stammede antagelig fra en kjole, og et sort- og rødternet bomuldsbånd, antageligt fra et forklæde.
Indpakningspapiret og klædestykkerne opbevares i øvrigt stadig på Rigsarkivet.

Man vurderede at barneliget, som var godt gemt i affaldsbunken, formentlig havde ligget skjult på stedet i omegnen af 2-3 måneder. Obduktionsrapporten fastslog at barnet havde været levendefødt, men det ikke var muligt at fastslå nogen dødsårsag.

Kirkebogen fra 29. maj 1881

Under punkt 6 kan læses:

Anmærkninger:
Den 29 Mai fandtes af 3 af Sognets Mænd paa Fejø Kirkegaard Liget af et med Lag dækket nyfødt Barn i stærk Forraadnelse. Liget(s) Obduction foretagen af Districtslægen og Stiftsphysicus. Om Kjønnet kunde paa Grund af Ligets Henfalden intet afgjøres, men Barnet antages at have været fuldbaarent og levende født. Den retslige Undersøgelse har hidtil/ikke ført til noget Resultat.

(Tak til Inge Hedal for hjælp til “oversættelsen”)

Et par lokale piger, som begge klarede frisag, blev afhørt af den daværende birkedommer, Harry Christian Lund, hvorfor sagen forblev blev uopklaret.

Ane Christiansen mistænkes

Mistanken samlede sig efterhånden om en ugift pige Ane Christiansen. Ane, der beskrives som “indskrænket”, var datter af den ligeledes ugifte Christiane Gottfredsen, som stammede fra Femø, hvor hun selv var ugleset idet hun blev forbundet med tyveri og hæleri. Ane blev undersøgt af en jordemoder og distriktslæge N.C. Heerfordt, som begge erklærede at Ane ikke havde født noget barn. Det viste sig senere at distriktslægen slet ikke havde underesøgt Ane, men blot skrevet attesten på at Ane ikke havde født.

Herefter skete der ikke noget i sagen førend Fejø i 1883 fik en ny og meget aktiv birkedommer – Carl Anton Freuchen. Denne meget nidkære birkedommer genoptog som noget af det første sagen. Han var efter sigende tilskyndet kraftigt af den lokale sognefoged – og godt hjulpet af en betjent fra fastlandet.

Den lokale sognefoged Jens Poulsens skjulte ærinde var, at personer som belastede sognet skulle fjernes – i dette tilfælde ugifte kvinder med et plettet rygte.
Betjenten fra fastlandet, Jørgen August Schmidt, indrømmede senere at han ud over at have forfalsket Anes afhøringsrapport også havde forfalsket flere andre lignende rapporter.

Kort fortalt blev Ane Christiansen hentet ind til afhøring igen. Efter en del hårdhændede og torturlignende forhør, tilstod hun ugerningen og blev idømt 5 års tugthus. Moderen, Christiane Gottfredsen, blev idømt dødsstraf for medvirken hertil. Dommene blev senere ophævet af højesteret, bl.a. fordi en lægeundersøgelse foretaget af fængselslæge Christian Tryde godtgjorde at Ane ikke havde født på noget tidspunkt.

Barnemordssagerne trak spor helt op i 1930erne

Sagen trak af andre årsager spor helt op i 1930erne. Professor Troels G. Jørgensen skrev i fagbladet ”Juristen i 1938” nedenstående artikel ”Fejøsagen”. Heri behandler han sagen indgående og sammenligner Fejøsagen med andre sager hvor ”uskyldige” er blevet dømt. Han omtaler bl.a. afslutningsvis flere andre sager der er afgjort på grund af retsmedicinske udsagn. I alle disse sager har man efterfølgende kunnet stille berettigede spørgsmål til konklusionernes validitet.

Den anden barnemordssag fra 1884

Sagen udsprang af, at en gårdskarl blev anklaget for blufærdighedskrænkelser overfor unge piger. Den nidkære birkedommer tog straks fat i sagen og indkaldte gårdskarlen, der straks berettede lystigt om drikkegilder, usædelighed og orgier, der blev afholdt hos den lokale træskomager og hans kone. Både træskomageren og konen benægtede hårdnakket påstandene under hele sagen.

Birkedommeren indkaldte efterfølgende vidner og kastede hurtigt sine ”hvasse øjne”, som der står på en 16 årig pige, Christine Pedersen, som bliver beskyldt for at have deltaget i det vilde liv. Anklagen ændres hurtigt til at hun under en graviditet havde forsøgt fosterfordrivelse. Det tilstår hun under pres – og hun tilstår ydermere at have medvirket til at kvæle sin 21 årige søster Louise Pedersens barn efter fødslen.

Efter lange hårdhændede og seje afhøringer blev Christine og Louise idømt henholdsvis 4 og 5 års forbedringshus. Det opfattede de efter sigende nærmest som en lettelse for at slippe for de torturlignende metoder, som birkedommeren og hans mænd havde anvendt.
Begge søstrene var efter sigende opvokset på fattiggården og dermed et par personer, som var uønskede i øsamfundet. Jeg har dog ikke kunnet finde søstrene som beboere på fattiggården i FT 1870 og FT 1880.

Stiftamtet fatter mistanke om urent trav

Stiftsamtet på fastlandet var efterhånden blevet noget utryg ved birkedommeren og hans voldsomme adfærd, hvorfor de satte en undersøgelse i gang. Denne blev ledet af assessor Ingerslev. Assessor Ingerslevs gennemgang af sagerne og resultaterne heraf gjorde at pigernes tilståelser blev trukket tilbage. Ingerslevs konklusioner blev underbygget af, at det efter grundige lægeundersøgelser blev fastslået at Christine aldrig havde født og at det også var yderst tvivlsomt om Louise nogensinde havde født.

Herefter var det en smal sag for højesteret at frikende begge piger for anklagerne.

Birkedommer Freuchen fjernes

Sagerne udviklede sig efterhånden til en større skandale for samfundet og for birkedommer Freuchen. Han var nemlig blev indlagt på Oringe efter at være blevet erklæret sindssyg. Han troede, at årsagen til Fejøs faldende befolkningstal var fosterfordrivelse og barnemord. Derfor havde han set sig nødsaget til at indkalde flere af øens unge kvinder til meget lange nærmest torturagtige forhør for derved at få stoppet affolkningen af øen.

Yderligere læsestof

Du kan selv søge efter og hente flere artikler m.v. på Mediastream.