Barfred

På Fejø er der i 1850erne beskrevet eksistensen af 2 voldsteder: “Dragsbjerg” og “Barfred”.

Begge voldsteder, er formentlig anlagt  i vikingetiden omkring år 1.000.  Formålet har uden tvivl været et anlæg både til overvågning og til forsvar med tilhørende samlingssted for en flådeenhed.

Der er også nogle, der mener at Barfred senere har været anvendt som observationspost for borgen Ravnsborg, som har kunnet ses fra Barfred og omvendt. Dette kunne godt have sin rigtighed, idet man i forbindelse med byggeri og gravning i området ved Barfred har fundet munkesten, som tidsmæssig og typemæssigt matcher munkesten fundet ved Ravnsborg.
Måske der har været et mindre tårn ved Barfred i 14 – 1500 årene – det har jeg dog ikke kunnet finde nogen skriftlig dokumentation for. Se wikipedias beskrivelse af Ravnsborg.

Strategisk placering

Begge voldsteder lå strategisk placerede ved kysten. Strategisk, fordi man i vikingetiden, hvor vandstanden var væsentlig højere end idag, ved at sejle ind i bunden af Kagevig og krydse øen via “mejerirenden” og engområdet “skifterne” ved det gamle mejeri,  kunne nå om til Dybvig. Voldstederne lå altså lige ved hver sin ende af gennemsejlingen.

Voldstederne har ligeledes været godt placeret som møde- og opsamlingssted. Dette var vigtigt når kongen eller den lokale høvding i vikingetiden udskrev lokalbefolkningen til krigstjeneste. Man kan sagtens forestille sig, at Fejø og de omkringliggende øer i ufredstider fik ordre til at bemande et krigsskib med base ved “Dragsbjerg” eller “Barfred”.

Betydning af ordet “Barfred”

Ordet “Barfred” kommer af det tyske Bergfried: bergen ‘beskytte’ og fried ‘fred’, og er en tidlig middelalderlig betegnelse for et befæstet anlæg eller tilflugtssted. I en senere form, er ordet kommet til at betegne et fritstående tårn i en borg.

Barfred er også anvendt som betegnelsen på “et lille tårn eller en bygning opført og ejet af kongen bestemt til herberg under hans gæsterirejser (kongsherberg) i de egne af landet, hvor han ingen kongsgård havde.

Hvor lå Barfred

Voldanlægget “Barfred”, som desværre blev helt- eller delvist nedbrudt midt i 1850erne, lå på østsiden af Dybvig havn omtrent hvor ejendommene Dybvigvej 53 – 55 ligger i dag.

Når placeringen af Barfred kan fastslås rimeligt sikkert, hænger det sammen med opdagelsen af en korrespondance på Rigsarkivet om nedbrydningen af anlægget fra 1853.

Parcellist Peder Hansen erhverver, som de ses af ovenstående, den 24. januar 1839 matr.nr. 46b Østerby. Dette er den parcel, der i dag udgør flere ejendomme i området herunder Dybvigvej 53 – 55 samt det nuværende jordstykke øst for havnen, hvor bådeværftet i dag m.v. er placeret. Det fremgår af matrikelkortet, gældende for perioden 1807 – 1856, nedenfor.

På dette jordstykke var Barfred, som beskrives som en høj på 10 – 12 alen (ca. 7 m) over havet placeret. Det fremgår af en korrespondance fra 1853, som man kan læse nedenfor. Her klager et par skippere Niels Knudsen og Jens Jensen over at parcellist Peder Hansen opfylder en del af kysten omkring 39 alen (ca. 25 meter) øst for den etablerede landgangsbro med fare for at denne beskadiges ved oversvømmelser.

Man kan af korrespondancen læse at anlægget er gammelt og at man ikke ved hvornår det oprindeligt er etableret.

Udseende, opbygning og størrelse på anlægget

Hvordan Barfred har set ud kan man kun gisne om. Der er desværre ikke er dukket nogle egentlige beskrivelser af anlægget op. Af korrespondancen fremgår det, at der er tale om en slags “jordhøj” formentlig med volde omkring, idet der i en af skrivelserne står:

“Der er intet til Hinder for at Parcellist Peder Hansen sløifer Jordhøien indad i Fordybningen; men forsaavidt han agter at sløife Jordhøien ud mod Stranden, kan dette formentliges ikke tilstedes med mindre han forpligter sig til at sætte et forsvarligt Værn”.

Beskrivelsen passer rimligt godt med den beskrivelse og tegning “Krigsråd Schiøtz” gav af Dragsbjerg efter en inspektion i 1856. Her viser tegningen et rektangulært anlæg med en omkreds på 120 alen (ca. 80 meter). I et kvadratisk anlæg giver en sidebredde på ca. 20 meter. Er der derimod tale om et cirkulært anlæg giver det en diameter på omkring 25 m.

Man kan konkludere at Barfred størrelsesmæssigt har være et anlæg i lighed med fleste andre voldsteder fra vikingetiden. Det kunne ellers have været spændende om det havde været en ringborg i lighed med de andre 5 man har kendskab til i Danmark.

Vær opmærksom på at en del af korrespondancen er skrevet af personer uden den store boglige uddannelse. Derfor er der ofte behov for at bruge fantasien for at forstå, hvad der skrives og klages over.

Beskrivelse af birkedommer Christopher Krabbe:

I dr. Phil og arkivar O. Olsens udgivelse af Kong Valdemar Den Andens Jordebog fra 1873, kan man i kommentarerne til værket bl.a. læse om huse (læs:borge) på øerne.
Beskrivelsen nedenfor er givet af Christopher Krabbe, den daværende birkedommer på Fejø.

Nutidige spor

Efter at SEAS i 2005 nedgravede elkabler i området på nordsiden af det oprindelige jordstykke, er der ifølge en daværende beboer på Dybvigvej 39 og landmanden der driver jorden, begyndt at vokse en del pigæbler i området. Det er lidt interessant, da pigæbler er en gammel til landet indført lægeplante. Det kunne indikere en tidlig bebyggelse på stedet. Pigæble er blevet brugt i forskellige urtemediciner. De tørrede blade blev anvendt til behandling af astma, hoste og parkinsons syge. Homøopater bruger i dag planten til behandling af feber, øjeninfektioner og mentale lidelser.