Bammehøj

Som det er bekendt og dokumenteret har der været anlagt ikke mindre end 2 voldsteder på Fejø. Dragsbjerg, der var placeret på nordvestsiden af Kagevig ved Skovnakken og Barfred der var placeret ved Dybvig havn på den østre side. Begge formentlig anlagt i vikingetiden.

Ser man nøje efter på gamle matrikelkort, kan man stille sig spørgsmålet om der har været et  3. voldsted eller snarere udsigtspunkt med en eller anden tilknytning til Dragsbjerg og Barfred?

Det er i hvert fald en mulighed, når man se på nedenstående matrikelkort fra 1807. Her kan man til højre for det med hvidt indsatte “Bammehøj” læses navnet “Bammehøi / Bamnehøi”.

Øverst til venstre på kortet ser man en kanal, der begynder i Kagevig og som kan følges helt ned til vejen mellem Vesterby og Østerby. Syd for denne vej kan man – stort set ubrudt – følge kanalen til den udmunder vest for den nuværende Dybvig havn.

Man har altså været muligt at sejle med skib fra Kagevig til Dybvig – en kort strækning på under 100 meter – har skibet måske skullet trækkes over et lavtliggende engområd. Ved bare lidt højvande har det ikke givet anledning til problemer.

Ældre forskning, der tilsiger at vandstanden i vikingetiden var højere end i dag, gør at antagelsen god mening. Dette ses af de 3 indsatte kort længere nede i teksten.
For god ordens skyld skal jeg påpege et nyere forskning har den opfattelse at vandstanden i vikingetiden var stort set den samme som i dag.

Ordet “bamme” har jeg ikke umiddelbart kunnet finde betydningen af. Umiddelbart var jeg af den opfattelse at det var en forvanskning af ordet “Bavnehøj”. Dette var nærliggende at antage, idet der ganske tæt på “Bammehøi” ligger en gård med navnet “Bavnehøjgaard” (Herredsvej 214). Om gårdens navn så er en fejlfortolkning, hvor Bamme er blevet til Bavne vides ikke. Om der har været en bavnehøj på ejendommen eller i nærheden heraf er ikke til at sige.

Tolkning af ordet “Bammehøi”

For at få klarhed har jeg forespurgt Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Her har lektor Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen svaret:

Tak for din forespørgsel – det var da ganske rigtigt et pudsigt navn.
Min umiddelbare tanke var ligesom din, at det vel snarest er et forvansket Bavnehøj. Der er således vældig mange eksempler på, at denne type navne med tiden har ændret sig til Barnehøj og lignende. Men rent lydligt er der et stykke vej fra bavne, baune og barne til bamme, og det er ikke en lydudvikling, vi ellers kender.

Nu kunne en nem forklaring på dette jo være, at der blot var tale om en skrivefejl – ikke mindst da kortet fra 1807 har de to divergerende former Bamne- og Bamme- (for ja, jeg læser det også som Bamnehøi og Bammehøis Agere). Rent skriftligt er det nemt at fejllæse -rn- for -m-, hvilket dog ikke ville forklare dobbeltkonsonantformen -mm-.

Men I vores digitale arkiv kan jeg finde, at i markbogen fra 1682 (for Fejø Østerby, på dennes Slettevang) optræder marknavnene Bam Høye og Bam Agre, som efter alt at dømme må være de samme lokaliteter som på 1807-kortet. Og det skulle være underligt, om der er tale om samme fejl begge steder.  

Hvis vi i stedet formoder at navnet vitterligt er Bammehøj, så er det faktisk ikke helt uden sidestykke. På Langeland findes en Bammeskov, hvis navn formentlig oprindeligt har været Bammehøjskov eller Bamhøjskov. I Sydslesvig findes et Bambjerg (nu Bamberg).
Begge steder formodes forleddet at være et substantiv bam, der også kendes i svenske dialekter som bamb, med den direkte betydning “mave, vom”. I stednavnesammenhæng kan dette opfattes i den afledte betydning “noget der er rundt som en mave”. Så et bud på betydningen af navnet på Fejøs Bammehøj kunne altså være “den maverunde høj”. Hvis der altså ikke bare er tale om en afledningsform af Bavnehøj, som vi ikke kender andetsteds fra.

Jeg sidder med det ældste udskiftningskort over Fejø Østerby, der er fra 1798. Teksten er lidt gnidret, men mit bedste bud er, at det er præcis de samme staveformer som på anden-udgaven fra 1807, altså “Bamnehøi” og “Bammehøi Agere”. Så med det medtaget i vurderingen hælder jeg nok mest til en tolkning i stil med den langelandske Bamme(høj)skov, altså et gammelt ord for “mave, vom”.

Placering af en bavnehøj midt på øen

At der midt på øen, endda på et ikke særligt højtbeliggende sted, skulle have været anlagt en bavnehøj giver isoleret set ikke rigtig mening. Både ved Skovnakken og Dybvig findes der væsentligt højere beliggende steder, som var mere egnede til formålet.

Betragter man derimod placeringen af “Bammehøi” som strategisk i forhold til hvordan gennemsejlingsmuligheden af øen var i vikingetiden giver placeringen derimod god mening jævnfør ovenfor. Det gjorde det muligt at sejle tværs gennem øen med fladbundede fartøjer som et vikingeskib.

Et vikingeskib har lav køl og kræver kun ca. 50 cm vand for at kunne sejle og det har der været som det ses på kortene. Man har kunnet sejle tværs gennem øen – alternativt har man kunnet trække skibene i skjul/læ i gennemsejlingen. I den sammenhæng ses det at placeringen af “Bammehøi” har haft et formål, dels som udsigtspunkt dels som markering af hvor der kunne sejles.

I min barndom i 1960erne var det almindeligt at hele området, kaldet “Skifterne”, ude fra Kagevig og helt op til det lavtliggende område øst for Andelsmejeriet (ved den nuværende tromleplads) om vinteren var oversvømmet. Det betød at vi kunne stå på skøjter helt oppe fra Herredsvej helt ud i Kagevig.

Beskrivelse af birkedommer Christopher Krabbe:

I dr. Phil og arkivar O. Olsens udgivelse af Kong Valdemar Den Andens Jordebog fra 1873, kan man i kommentarerne til værket bl.a. læse om huse (læs:borge) på øerne.
Beskrivelsen nedenfor af Barfred, Dragsbjerg samt Bommehøj er givet af Christopher Krabbe, den daværende birkedommer på Fejø. (Bommehøj er antageligt en forvanskning eller fejlskrivning af Bammehøi)

Hvis man nærlæser Krabbes indgående beskrivelse af Barfred, så passer den faktisk bedre på Bammehøj end den gør på Barfred. Barfred ligger jo relativt højt i terrænnet ved Dybvig, hvor det skal være meget højvandet før en voldgrav kan fyldes naturligt. Bammehøj er derimod noget lavere placeret ved gennemsejlingen af øen, hvor en voldgrav nemmere blev fyldt ved højvande.

Om Krabbe eller Ole Olsen har rodet lidt rundt i beskrivelserne er ikke til at sige. Påfaldende er det under alle omstændigheder.

Konklusionen er, henset til Krabbes optegnelser, at der op til engang i 1850-1860erne må have været placeret ikke mindre end 3 på en eller anden måde strategisk forbundne voldsteder på øen.
Alle 3 voldsteder er desværre for længst nedbrudte.