Sletteren anløbssted

Det første nationale anløb af Fejø skete i 1852, hvor dampskibet ”Lolland” på en ekstratur anløb Fejø Sletter på vej til Industriudstilling i København. I 1855 etableredes en mindre bro Sletteren anløbssted, som fra nu af blev anløbssted for den nationale skibstrafik i modsætning til Dybvig, der tog sig af den lokale trafik.

I perioden 1855 – 1890 var Sletteren anløbsbro på Fejø en central anløbsplads for skibsfarten fra København syd om Sjælland, og det hvad enten den videre rute gik til Fyn/Jylland eller til Kiel. Ruteomlægningerne fra år til år var sædvanligvis betinget af det samlede udbud af ruter i Danmark til disse destinationer samt efter passagernes behov.

For Fejøs vedkommende var der især 3 dampskibe, som var i fart til øen. De var eller blev alle en del af DFDS, da dette selskab blev etableret i 1866.
De tre skibe var ”Flora” (1855–1864), ”Zampa I” (1856–1874) og ”Zampa II” (1875-1890). Især de to ZAMPA-skibe var vigtige for Fejøs forbindelser med det øvrige Danmark og Tyskland.

Slettervej-49-Færgehuset

Det tidligere Færgehus på Slettervej 49

Gennem studier af fartplanerne for besejlingen af den syddanske region kan man få en fornemmelse af Fejøs centrale rolle. Der var forbindelser til Vestsjælland, Langeland, Fyn, Jylland og Tyskland således, at der i de tætteste besejlingsperioder var mange ugentlige forbindelser til og fra Fejø mod såvel øst som vest.

Sletteren anløbssted med international forbindelse:

Ruten til Kiel var af speciel betydning. Bortset fra en enkelt tur i 1856 var der i perioden 1875 – 1887 en ugentlig trafik i sejladssæsonen. Det gav Fejø en central placering for næringslivet på Vestlolland gennem den lokale trafik med især Bandholm, og da Bandholm   fra 1878 ikke længere var en del af DFDS´s nationale trafik blomstrede handlen yderligere op på Fejø. Nu skulle de driftige købmænd fra Lolland til øen for at få del i varerne fra Europa. Men også denne adfærd blev ændret i takt med jernbanernes udbredelse og anskaffelse af større dampskibe.

Derfor måtte også Fejøs tilstedeværelse i fartplanerne være af kort varighed.

I 1890 udgik Fejø af DFDS´s sejlplan og ”Zampa II” blev overført til andre danske ruter herunder Kalundborg – Aarhus fra 1900 – 1910.

DFDS etablerer en anlægsbro.

I 1875 anlagde DFDS deres egen anløbsbro ved Sletteren og fik dermed monopolstilling på anløb af Fejø.
Der var tale om en opfyldt bro (med sten) på 280 fod efterfulgt af en gangbro af træ på 240 fod. Selve brohovedet, der afsluttede anlægget var 50 fod langt og 17 fod bredt og bygget på 122 egepæle. Den samlede længde var altså ca. 160 meter. (En dansk fod = 31 cm.)

Sletteren anløbssted

Anløbsbroen ses på “Høje målebordsblad 1842 – 1899”

Den øgede transportmængde og ønsket om en smidigere transport til Sjælland gjorde, at DFDS fra 1879 indsatte det nybyggede dampskib ”Møen” på ruten fra Masnedsund med afgang mandag kl. 17.00 og ankomst til Sletteren anløbssted på Fejø kl. 18.45 og retursejlads tirsdag morgen kl. 04.00. I perioden fra 1879 til 1887 var det en direkte sejlads uden anløb af mellemstationer.
Ruten blev primært besejlet med ”Møen”, men derudover anvendtes i perioden frem til dens lukning følgende dampskibe: ”Randers”, ”Falken”, ”Stockholm” og ”Veile”.

Kilde: Den Danske Havnelods 1895

Kilde: Den Danske Havnelods 1895

Fra 1888 og indtil 1897, hvor ruten blev indstillet på grund af etableringen af åbningen af Kallehavebanen, blev Orehoved anløbet på retursejladsen tirsdag morgen fra Fejø. Herefter var det slut med en egentlig rutetrafik, der involverede Fejø med det øvrige Danmark.
Konkurrencen fra jernbanen var blevet for stor.

Maleri af C. Olsen, 1855: H/S FLORA passerer Petersværft på Sydsjællands kyst vest for Kallehave.

Flora 1855-1864

 Man kan stadig se spor efter anløbsbroen

Resterne af anløbsbroen i Sletteren. (Bemærk den nye badebro øverst til venstre i cirklen)

Resterne af anløbsbroen i Sletteren. (Bemærk den nye badebro øverst til venstre i cirklen)