Roetransporter

En særdeles økonomisk vigtig afgrøde for landmændende på Fejø – og iøvrigt på resten af Lolland-Falster, er sukkerorene – “det hvide guld”.

Roetransporter

Klar til aflæsning af roer i Dybvig

Fejøboerne leverede oprindeligt deres sukkerroer med skib enten fra Vester eller fra Dybvig til Saxkjøbing Sukkerfabrik, som ad vandvejen var den nærmeste. Med hestevogne fragtede bønderne roerne til en af havnene, hvor man kørte hen til en slidske, hvorpå man læssede roerne. Derfra flød de direkte ned i roeprammene, som der ses 2 af på nedenstående billede fra Dybvig fra omkring 1910.

Roeprammen i venstre side på billedet nedenfor, er ved at være fyldt med sukkerroer. Prammen til højre, er ved at blive tømt for roeaffald med transportøren som ses ved prammen.

Roetransporter

Roepramme i baggrunden og “Ronkedoren” eller “Græshoppen” i midten

Når prammene var fyldte med roer, kom slæbebåden “Havkatten” og hentede dem for den videre transport til sukkerfabrikken i Sakskøbing.

Roetransporter

Havkatten på vej med roepramme fra Vester

“Havkatten” kunne klare at have 4-5 slæbebåde efter sig. Disse havde hver egen deres rorgænger, med på turene så det hele kunne foregå smertefrit.

Roetransporter fra Askø, Femø og Fejø var samtransport.

Ofte samledes pramme fra flere af øerne i smålandsfarvandet. “Havkatten” kunne eksempelvis slæbe et par pramme fra Askø og Femø og få dem ankret op i farvandet mellem Askø og Fejø. Når prammene fra Fejø så var hentet blev det hele koblet sammen til en karavane.

Roetransporter

“Havkatten” på vej ind i Sakskøbing fjord med 3 pramme på slæb

Bugserbåden “Havkatten” var i drift fra 1921-1960 mellem Fejø og Sakskøbing og fra 1948, betjente den også naboøerne. Sukkerfabrikken havde anskaffet 10-12 pramme, der hver kunne laste omkring 100 tons, således at der hele tiden kunne slæbes, fyldes og tømmes så “Havkatten” og tiden blev udnyttet optimalt.

Roetransporter

Dybvigs transportør til roeaffald “Ronkedoren” eller “Græshoppen”

Når prammene kom retur fra sukkerfabrikken medbragte de roeaffald, som blev brugt som foder til kreaturerne. Ovenfor ses den anordning, som i Dybvig fragtede affaldet op fra prammene til hestevognene, som kunne køre ind under apparatet.

I mange år lå en af de gamle roepramme ved molen mod vest hvor lystbådene nu ligger.

Roetransporter

Resterne af roeprammen ses yderst til venstre ved molen på kortet fra 1979

Fra 1960 havde transport med lastvogne helt overtaget roetransporterne, der nu gik til Nakskov Sukkerfabrik.