Rensdyrgeviret

Under gravearbejde, i forbindelse med anlæggelse af dæmningen i Kagevig og Skalølille, blev der i 1940erne fundet et rensdyrgevir. Rensdyrgeviret skulle efter sigende være blevt fundet blandt mange andre  gevir- og knoglestumper.
Stedet kan derfor meget vel have været en meget gammel slagteplads. Den er formentlig anvendt af nogle af de første beboere, der kom til det nuværende Danmark efter den sidste istid for omkring 12.000 år siden. De såkaldte “Rensdyrjægere”.

Rensdyrgeviret påviser tidlig aktivitet i området.

Hvis man kan påvise at rensdyrgeviret er behandlet af mennesker, så er geviret noget af det ældste – måske det ældste – bearbejdede materiale, der er fundet i Danmark og som samtidig påviser aktivitet/beboelse på det, der nu er Fejø. Dengang var Fejø endnu ikke en ø, men blot en del af en af den seneste istids smeltevandsdale, der opstod i forbindelse med isens tilbagetrækning.

Disse første beboere på Fejø og i Danmark i det hele taget, fulgte rensdyrene, der vandrede nordpå, efterhånden som den kæmpemæssige iskappe smeltede.

En af rensdyrenes faste ruter frem og tilbage, som årstiderne skiftede, gik i en syd-vestlig-nordøstlig linie over de nuværende øer Lolland, Fejø, Femø og Sjælland til og fra nuværende Skåne.

Rensdyrgeviret

 

Historien om indlevering til Ø-museet i 2001 er beskrevet på nedenstående tegning udført af Svend A. Christensen, Herredevej 131.

Tegning udført af Svend A. Christensen

Geviret kan ses på Ø-museet – spørg efter det – så hentes det frem.

Tilføjet 16.11.2015:
Rensdyrgeviret er Kulstof 14 dateret til år 9.320 f.Kr. – dvs. at det er 11.335 år gammelt.