Rensdyrgeviret

Under gravearbejde, i forbindelse med anlæggelse af dæmningen i Kagevig og Skalølille, blev der i 1940erne fundet et rensdyrgevir. Rensdyrgeviret skulle efter sigende være blevt fundet blandt mange andre  gevir- og knoglestumper.
Stedet kan derfor meget vel have været en meget gammel slagteplads. Den er formentlig anvendt af nogle af de første beboere, der kom til det nuværende Danmark efter den sidste istid for omkring 12.000 år siden. De såkaldte “Rensdyrjægere”.

Rensdyrgeviret påviser tidlig aktivitet i området.

Hvis man kan påvise at rensdyrgeviret er behandlet af mennesker, så er geviret noget af det ældste – måske det ældste – bearbejdede materiale, der er fundet i Danmark og som samtidig påviser aktivitet/beboelse på det, der nu er Fejø. Dengang var Fejø endnu ikke en ø, men blot en del af en af den seneste istids smeltevandsdale, der opstod i forbindelse med isens tilbagetrækning.

Disse første beboere på Fejø og i Danmark i det hele taget, fulgte rensdyrene, der vandrede nordpå, efterhånden som den kæmpemæssige iskappe smeltede.
En af rensdyrenes faste ruter frem og tilbage, som årstiderne skiftede, gik i en syd-vestlig-nordøstlig linie over de nuværende øer Lolland, Fejø, Femø og Sjælland til og fra nuværende Skåne.

Historien om indlevering til Ø-museet i 2001 er beskrevet på ovenstående tegning udført af Svend A. Christensen, Fejø. Geviret kan ses på Ø-museet.

Nørre Lyngby pilespids

Pilespidsen – en såkaldt Nørre Lyngby pilespids, der er afbilledet og som er samtidig med rensdyrgeviret, er fundet af Jens Kulle omkring 1970 på Skalølille. Fundet er sket i det samme område, hvor rensdyrgeviret blev fundet i 1949. Dette fund kan være med til at sandsynliggøre, at der rent faktisk har været tale om en slagteplads og dermed meget tidlig tilstedeværelse af mennesker på Fejø.