Møller

Der har været møller på Fejø langt tilbage i tiden – hvor langt tilbage er svært at sige. Stubmøllen
 fra Fejø på Frilandsmuseet
 i Maribo er en
 af
 Danmarks
 to
 ældste stubmøller. En
 dendrokronologisk
 undersøgelse
 foretaget i
 2011
 af
 møllens 
saddelbjælke, fastslog
 at 
træet
 blev
 fældet
 i
 vinterhalvåret
 1594/1595. Om det så er den første mølle på Fejø kan man kun gisne om, men den er ca. 100 år tidligere end nedenstående optegnelser.

Møllernes stand og taksering

Nedenstående eksempler fra omkring 1690, som angiver møllernes stand og taksering, er noget af det ældste skriftlige materiale der kendes.

En beskrivelse af møllerne på Fejø fra protokollen for 1687 med ejerforhold, stand, kværnstenenes tilstand og størrelse (målt i spand à 15 cm) osv. ses herunder.
Vesterby mølle får karakteren “ganske brøstfældig, stenene er 7½ spand og er udslidte”. Østerby mølle beskrives som “gammel og brøstfældig, stenene ubrugelige – er 6 spand”.

Delvis transskribering af beskrivelsen ovenfor:
møller

Nedenfor er indsat et opslag indeholdende “Veyer Møller under Nyekiøbings Ampt” fra en protokol fra 1689.

Møller

Fejø står på højre side under Fæoe Birk. Under Fejø sogn er der to vejrmøller, først Vesterby mølle og dernæst Østerby mølle.

Der anføres dels takseringen efter matriklen af 1664 med en mølleskyld på 6 tønder mel for hver Fejø-mølle, men hele 9 tønder mel for Sønderby mølle på Femø, dels taksering efter den nye matrikel af 1689 med angivelse af møllernes hartkorn. Her bliver møllerne på Fejø takseret til hver 6 skæpper hartkorn, og møllen på Femø til en del mere, nemlig 1 tønde og 1 skæppe hartkorn = 9 skæpper.

Kilde anvendt ovenfor: Rigsarkivet. Rentekammeret Danske Afdeling, Kammerkancelliet: Diverse dokumenter vedr. vand-, vind- og hestemøller (1680-1848) 2215-241: Lolland-Falster mm.

I denne æske findes protokollen “Nye Taxter ouer møllerne udi Fyens Stift .. begyndt at contribuere fra 1e Jully Anno 1690” med de her viste opslag

Niels Stenfeldt om møller på Fejø

Niels Stenfeldt skriver i bogen “Træk af livet på Fejø i svundne tider” fra 1931:
Her var 2 Møller paa Fejø, men i 1731 mente en Mand, at der trængtes til en tredie.
Han indsendte en Ansøgning til Amtmanden om at maatte opføre en (d. 30. Juli):

Højædle og Velbaarne Hr. Etatsraad og Amtmand – Min naadige og Højbydende Herre!

Som Almuen her paa Landet idelig besværer (“besværger!) sig over, at de ej i rette Tid kan faa formalet paa de tvende herværende Møller saa meget, som de til Nødtørft behøver, saa har jeg efter en Del af Almuens Begæring til mig resolveret (besluttet) at ville opføre en nu Mølle der paa den gamle Mølles Grund for at male for enhver, saa ingen herefter skal lide Trang derfor, dersom det maatte behage min naadige og højbydende Herre at give mig Permission (Tilladelse). Det sigter til det gemene Bedste, hvorfore jeg ingenlunde tør tvivle om en naadig Bønhørelse, men forbliver i dessen Ervartning (I Forventning derom) i største Veneration saa villig som skyldig.

Højædle og velbaarne naadige og højbydende Herres underdanigste Tjennere
Fæøe d. 30. Julii 1731
Hans Æreboez

Anbefalere: Lars Larsen, Jacob Hansen (egen Haand), Hans Rasmussen, Jørgen Jensen, Jochum Hansen Lerche, Jens Olufsen, Peder Hansen Baiche, Hans Olufsen, Oluf Hansen, Jens Hansen, Peder Rasmussen (egen H.), Oluf Niels Søn (egen H.), Hans Peders Søn Løyt (egen H.), Morten Mortensen, Albret Olufsøn, Giert Andersen (egen H. vel en Søn af Anders Giertsen), Michel Lauritzen (en Søn af den længst afdøde Præst, Hr. Lauritz Hansen?), Jens Rasmussen og endelig Præsten Hr. Meyer. (se Præsterækken Nr. 14).

Amtsforvalteren giver afslag på en 3. mølle

Amtsforvalteren, der blev raadspurgt, svarede, at Mølleren i Vesterby, Jørgen Skotte,
“som ikke alene holder sin Mølle uforsvarlig, foruden at den underste Sten ikke er af nogen Værdi, ja, han og til Almuen at tjene har været uvillig, at han bliver afskediget, og en anden faaar den”. Tre Møller paa Fejø kan ikke trives samtidig!

(Hans Æreboez skriver, at han søger tilladelse til at opføre en ny mølle på den gamle mølles grund. Hvorvidt det er ment som erstatning for den bestående mølle eller om det er ment som en ny ekstra 3. mølle fremgår ikke helt klart).

Mølleren i Østerby må opføre sig en bolig

Nogle Aar senere fik Mølleren i Østerby Tilladelse til at bygge sig et Beboelseshus (1737, d. 7. Maj): “Mølleren Tobias Ibsen i Feiøe Østerby, som ikke kan faa noget Hus til Købs, maa opbygge sig et Hus af 4 Fag paa det Sted ved Mølleledet paa Gaden, som Bønderne hannem forhen har forundt, at han skal deraf svare aarligen Fagskat, besynderlig (især) da det er til Hans Majestæts Jordebogs Forfremmelse”.

Kort fra 1776 med angivelse af 2 møller (stubmøller)

På et nedenstående gamle kort fra 1776, er der angivet 2 stubmøller – en i Vesterby og en i Østerby. Faktisk var der på et tidspunkt ansøgning om etablering af yderligere en mølle til forarbejdning af korn, men det blev afslået.

Møller

Omkring 1900 var der dog 3 møller, der kunne male korn, på Fejø:

Stubmøllen i Vesterby på Dalmosevej 2

Østerby Mølle på Herredsvej 278A

En hollandsk mølle på Herredsvej 122

Ud over disse møller har der i en periode været en vindmølle til elproduktion på elværket samt flere mindre private vindmøller, som blev anvendt til drift af afvandingsanlæg rundt omkring på øen.