Jordfæstegrav på Draget

I Markus Hummelmoses bog – Gammeltid på Fejø – fra 1973, kan man på side 86 læse nedenstående beretning af Karl Olsen om hans fund af en jordfæstegrav på Draget.
Karl Olsens far, Ole Olsen, ejede den gård, der lå på Skaløvej 37, men som brændte i 1968.

Jordfæstegrav på Draget

Ole Olsens senere nedbrændte gård på Draget, hvor gravfundet blev gjort i 1936. I dag  Skaløvej 37. Sylvest Jensen luftfoto 1952 – Det Kgl. Bibliotek.

En dag i 1936 gik far og jeg en tur langs stranden. Det gjorde vi ofte.
Pludselig opdagede jeg noget mærkeligt rundt noget mellem rullestenene. Ved nærmere eftersyn fandt jeg ud af, at det var et kranium. En vogn havde hentet sand og skåret dybe spor i strandkanten, derved var kraniet kommet frem i dagslyset. Jeg fik fat i nogle graveredskaber, og jeg fandt resten af skelettet. Selve graven var i blåleret, og begravelsen har sikkert i sin tid fundet sted et godt stykke inde på land.

Graven var ganske smal – så smal – så det havde været nødvendigt at lægge liget på siden på den ene arm. Vi anmeldte fundet til betjent Bjørkholm. Han kom sammen med museumsfolk. De fandt ud af, at det var et kvindeskelet. På tænderne kunne de konstatere, at hun døde som midaldrende. Hendes sko var velbevarede, de var brednæsede og snøret op ad vristen. Skoen kan ses på museet i Maribo.

Der var tale om en gammel begravelse sikkert fra tiden 14-1500, måske fra årene under Grevens fejde. Foruden knoglerne var der kun bevaret lidt hjernemasse. Knoglerne kom op på kirkegården. Jeg fandt pigen på vestsiden af Draget, neden for skrænten helt henne, hvor kystlinjen buer lidt ud. Den store sten, som lå tæt ved liget ligger der stadig. Der findes måske flere skeletter derude på Draget. De har aldrig gjort os skade – aldrig spøgt.

Fund og Fortidsminder om en jordfæstegrav på Draget:

Jordfæstegrav, Middelalder (dateret 1300 – 1535 e.Kr.)

I 1936 fandt Ole Olsen et menneskekranium i strandkanten sammen med spredte udskyllede menneskeknogler ved Draget på Fejø. Landbetjent Bjørkholm i Bandholm foretog undersøgeslen og optog knogler af et 165 cm højt individ fra en 0,5 x 1,85 meter stor oval nedgravning anlagt blot 20-25 cm under overfladen. Skelettet havde hovedet vendt mod vest.
Der blev fundet opløste “kugler” af bronze, 1-2 cm. Omkring skelettets fod var rester af en sko dateret til ca. 1500 e.Kr., og der blev påtruffet en 20 x 20 cm mørk fedtet plet ved låret. Graven var anlagt i blåler. Bortset var en stump af underkæben blev knoglerne genbegravet på marken tæt ved.

Kilde: Fund og fortidsminder.
Privat udgravning Journal nr.: 112 Lolland-Falsters Stiftsmuseum.

Som det fremgår er der i de 2 beskrivelser lidt uoverensstemmelse om, hvorvidt det var Karl Olsen eller faderen Ole Olsen, der fandt skeletresterne og jordfæstegraven på Draget. Ligeledes er der forskellige angivelser af, hvor skeletresterne blev genbegravet, men mon ikke det der står i betjent Bjørkholms indberetning er det korrekte.

Hvorfor blev kvinden ikke begravet på kirkegården?

Man kan undre sig over hvorfor kvinden er blevet begravet på “Draget” i 1400-1500 tallet, fordi Fejø Kirke på det tidspunkt allerede havde eksisteret i omkring 2-300 år.

Museumsinspektør Jeppe Boel Jepsen har følgende forklaring:
Strandvasker, som man ikke har kendt nationaliteten og trosretningen for. Der er flere kendte eksempler fra middelalderen og renæssancen. Oftest blev de dog begravet oppe i klitten lige hvor de var skyllet i land.

Museumsinspektør Jakob Seerup skriver i Facebookgruppen “Arkæologiske nyheder”:
Forklaringen ligger aldeles lige for: Druknede fra forlis blev ikke begravet på kirkegårde, da man (især efter reformationen) var bange for, at det kunne være katolikker eller hedninger. Den skik holdt sig helt op til 1800-tallet, og jeg er egentlig mest overrasket over, at der ikke dukker flere af denne type grave op langs med kysterne.

Et fund af samme type som beskrevet ovenfor kan ses her