Femø Lodseri

Femø Lodseri blev etableret i 1851 med det formål effektivt at kunne dække stort set hele Smålandsfarvandet.

Ved etableringen af Femø Lodseri, var der i § 1 i “Specielt Reglement og Taxt for Fæmø Lodseri” angivet, at:

“Femø Lodseri skal bestaa af 4 Fastlodser, nemlig 1
paa Øen Femø, 1 paa Øen Veirø og 2de i Bandholm, hvilket Antal dog efter Overlodsens Indstilling kan forøges eller formindskes, naar dertil findes Anledning”

I 1851 nævnes en fastlods på Vejrø og så sent som i 1919 blev der suppleret med en lods i Oreby, hvorved skibstrafikken i det vestlige Smålandsfarvand var dækket helt ind med lodser på 5 lokaliteter, der i forening med lodser i nærliggende lokaliteter Albuen, Karrebæksminde og Gaabense kunne sikre en sikker sejlads fra Storebælt til farvandet
øst for Sjælland.
Denne lodsdækning sikrede, at erhvervslivet på nordsiden af Lolland og øerne uden for samme kunne betjenes mere sikkert.

Som det også fremgår af kortet, havde Fejø ingen strategisk betydning i dette setup, hvorfor lodseriet på Fejø blev nedlagt samtidig med etableringen af Femø Lodseri i 1851.

Femø Lodseri

Femø Lodseri. Stationer og Lodser er angivet med røde prikker.

Lodser ansat ved Femø Lodseri

Navn FT/ÅR Bemærkninger
Hans Johansen Nagel 1851 – 1872 Fastlods på Vejrø
Niels Rasmussen Løie 1860 – 1880 Lods på Femø
Hans Nielsen 1865 – 1874 Fastlods på Femø
Hans Nielsen 1874 – 1909 Lods i Bandholm
Formand 1885-1909
Johan Frederik Hansen 1883 – 1885 Reservelods på Rågø
Johan Frederik Hansen 1885 – 1898 Fastlods på Femø
Johan Frederik Hansen 1898 – 1909 Reservelods på Rågø
Johan Frederik Hansen 1909 – 1923 Fastlods i Bandholm
Carl Christian Jensen 1872 – 1898 Fastlods på Rågø
Carl Christian Jensen 1898 – Lods i Bandholm
Lodsformand i 1909
Hans Lauritz Nielsen Løje 1901 – Lods  på Femø
Niels Peter Knutt Petersen 1909 – Fastlods på Femø
Hans Nagel Hansen 1923 – 1925 Lods på Rågø (Søn af  JFH)
Hans Nagel Hansen 1925 – Lods i Bandholm

Som man kan se, har lodserne fra Femø måttet være mobile og acceptere udstationeringer af længere varighed.

Saxkjøbing Havn anmoder og assistance fra Femø Lodseri

Havneudvalget i Saxkjøbing anmoder den 4. februar 1882 Marineministeriet om at:

“det fremtidigen, atter ligesom det fandt sted indtil Sommeren 1865, maa blive overdraget de under Raagø Lodseri henhørende Lodser at besørge Lodseri af Skibe paa Saxkjøbing Fjord mod herfor at oppebære saadanne gebyrer, som det høje Ministerium maatte anse hertil svarende”.

Når man skriver lodser fra Rågø Lodseri, må det skyldes en simpel fejl, idet man er kommet til at skrive Rågø i stedet for Femø. Det kan også skyldes, at man har haft kendskab til- og gode erfaringer med lodser fra Rågø, og derfor har ønsket at anvende dem til lodsningen på Saxkjøbing fjord. Den fulde ordlyd i anmodningen og korrespondancen herom kan ses og hentes nedenfor.

Lodsen har mange opgaver og pligter

I tilknytning til funktionen som lods lå ud over selve lodsningen til og fra de forskellige havne også en forpligtelse til at udsætte og vedligeholde de nødvendige sømærker (prikker og stager) for afmærkning af grunde og revområder.

At denne opgave både var bekostelig og besværlig ses af korrespondancen nedenfor over årene 1855-1875, der dog endte med, at staten i et vist omfang bidrog til at dække omkostningen. En historie i sig selv om offentlig administration og fastholdelse af praksis.

Endelig skulle lodsen selv anskaffe de nødvendige fartøjer, broer og bemanding samt foretage aflønning. Også disse forhold gav til tider anledning til besværligheder og diskussioner med myndighederne med henblik på at få taksterne for lodsning hævet. Det gjaldt ikke mindst for lodserier med mange lodspladser som f. eks. Femø Lodseri.

Lodsdrift var ikke givtigt – måske behov for bijobs

Det har tilsyneladende ikke været særligt givtigt at drive lodseri. Nedenfor ses blandt de vedhæftede filer, at det i 1900 skønnes nødvendigt med etablering af en telefonforbindelse til lodsen på Femø og at staten ansøges om dækning af udgifterne hertil. Det ses også, at det i 1898 var nødvendigt med et større huslejetilskud til lodsen på Rågø for at kunne fastholde en sådan på øen. Det blev bevilget.

At det ikke har været en ufarlig tjans og omkostningsfrit at være lods, fremgår af et af dokumenterne fra 1912, hvor en lods ansøger om erstatning i forbindelse med havari af en lodsjolle ved lodsning af Dampskibet “Occident”. Selv efter behandling ved flere instanser bliver den endelige afgørelse, at lodsen selv må bære tabet.

Femø Lodseri

Lodhuset og lodsstårnet på Femø beliggende Krangs Stub 2 i Sønderby omkring 1908

Fra lodstårnene på Femø og Rågø har man haft et fint overblik og uden problemer kunnet dække indkommende skibe til hele Smålandsfarvandet – både den vestlige og den østlige del. Om der har været et egentligt udsigtstårn på Vejrø i perioden 1851-1872 er ikke beskrevet noget sted. Muligvis har man benyttet sig af faciliteterne på Vejrø Fyr, som blev etableret i 1846.

Femø Lodseri blev nedlagt og overgik omkring 1930 til Guldborg Lodseri.

Reglementer og takster m.v. kan hentes nedenfor