Elværket

Den stiftende generalforsamling i Fejø Eltricitetsværk, blev afholdt den 30. januar 1911, og på den efterfølgende generalforsamling den 21. februar 1911 besluttede ca. 50 andelshavere at opføre et elværk, som i første omgang skulle forsyne Vesterby, Østerby og Skoven med jævnstrøm.

Elværket 1912

Det var en særdeles fremsynet beslutning, da mange steder på Lolland først årtier senere fik eget elværk og strøm.

Strategisk placering midt på øen.

Strategisk blev elværket placeret på skillelinjen mellem Vesterby og Østerby. Finansieringen blev fremskaffet ved private lån fra en del af øens befolkning samt indskud fra andelshaverne.

Der blev købt 3.100 kvadratalen jord for 700 kr., 1 stk. 60 HK B&W dieselmotor for 16.000 kr. samt en Thomas B. Thrige generator til 2.495 kr. Den samlede anlægssum udgjorde kr. 80.000 – læs mere her.

At værket hurtigt fik kapacitetsproblemer ses af, at adskillige ansøgninger om tilladelse til brug af elstrygejern, rundsav til skæring af brænde, kornkværn osv. blev afslået. Dog blev der givet tilladelse til brug af eldrevet filmfremviser. Betingelsen var, at der månedligt blev leveret 1 tønde olie som betaling for 2 filmforevisninger.

For at imødekomme forbrugernes stigende efterspørgsel på strøm, blev der i 1918 blev indkøbt vindmotor/vindmølle for 22.900 kr.

Elværkets vindmølle ca. 1930

Elværkets vindmølle ca. 1930

Værkets nabo var dog ikke tilfreds med opstilling af møllen. Han krævede, at værket købte en bid af hans jord således, at møllens vinger ikke ragede ind over hans ejendom.

Andelsmejeriet, som havde anskaffet en dampdrevet el-generator, samarbejdede med elværket, idet de i perioder leverede overskudsstrøm, når behovet var der.

Andelsmejeriets dampmaskine.

Andelsmejeriets dampmaskine, kan i dag ses i Andelsbyen Nyvang ved Holbæk.

Flere gårdmænd og Vesterby tærskeselskab måtte affinde sig med, at strømmen til deres tærskeværk skulle leveres af elværkets traktor. Altså en slags monopol på elproduktion.
Der blev i hvert fald i flere omgange givet afslag på at anvende egen traktor til formålet.

Fejø fik gadebelysning i 1950.

Vekselstrøm er det nye – det bliver enden for elværket.

I 1960erne blev værkets kapacitet for lille og jævnstrøm var ved at blive erstattet af vekselstrøm overalt i Danmark. I yderområderne af Fejø kunne man dårligt læse om aftenen, og mange steder var det umuligt at se fjernsyn på grund af for lav spænding.

På Skalø var der slet ikke indlagt strøm. Skaløboerne havde derfor små husstandsvindmøller og dielsedrevne elgeneratorer med oplagring af strøm på en stor mængde glas-akkumulatorer som den eneste strømkilde.

I løbet af 1968 og 1969 overtog SEAS strømforsyningen og Fejø og Skalø overgik til vekselstrøm i mindre etaper – hele Fejø og Skalø havde vekselstrøm den 30. september 1969.

Inventaret fra elværket blev solgt og kapitalen delt mellem andelshaverne.
Bygningerne blev overtaget af smed Ib Goldbæk, som brugte det til smedeværksted til først i 1990erne.

Resterne af Fejø elværk kan ses på Herredsvej 189.