Ebenetzer

“Ebenetzer” fra 1866, er en tre-mastet orlogsfregat ca. 139 cm. lang med tre kanondæk samt fire kanoner agter og en lille ørn som gallionsfigur. Bunden er belagt med kobber.
Skibet er sort med hvid staffering, med navn og årstal på agterspejlet samt tjæret tovværk.

“Ebenezer” på et postkort fra omkring 1908

Daværende sognepræst på Fejø Arne Hægstad, skrev i Lolland-Falsters Stiftsbog 1986 artikel “Hvad Kirkeskibet gemte”, hvorfra nedenstående uddrag er hentet.
Overskrifter er tilføjet af websidens administrator.

Festgudstjenesten i Fejø kirke den 27/7 1986 indledtes med den højtidelige indbæring af kirkeskibet EBENETZER, der blev stillet foran knæfaldet og efter gudstjenesten gen-ophængt – efter sin alder – som nr. 2 i rækken af kirkeskibe.

Inden gudstjenesten sluttede, fik menighedsrådets formand Gordon Lar­sen lejlighed til at takke Erik Pedersen for det veludførte restaurerings­ arbejde og ægteparret Elsbeth og Vagn Carstensen Egeberg for Egeberg-Fon­dens donation, der havde muliggjort den omfattende restaurering, hvorved skibet var blevet reddet for eftertiden.

Ebenetzer blev reddet i sidste øjeblik

For 25 år siden i 1961 var det da næsten 100-årige skib så hårdt medtaget af tidens tand, at det truede med at falde ned, hvorfor det blev nedtaget og stillet på loftet.
Efter en omtumlet skæbne er det nu vendt tilbage til pryd for den kirke, hvortil det i 1866 blev skænket.

EBENETZER bærer på agterspejlet årstallet 1866, og det passer fint sammen med de efterladte optegnelser om skibets ophængning. Disse oplyser desværre intet om, hvem der har bygget det, og hvem der har bekostet anskaffelsen.
Det ved vi nu!

Hvem byggede Ebenetzer?

Under restaureringen blev skibet adskilt i alle sine bestanddele. Derved opdagedes det, at der på undersiden af det nederste dæk stod skrevet, at skibets bygning var på begyndt den  1. juli 1857 af skipper Lars Hansen, Middelfart – “til Tidsfordriv”.
Skipper Lars Hansen er ikke ukendt i Middelfart. Den 12. marts 1857 var hans kirkeskib FREIA blevet ophængt i Middelfarts Skt. Nicolaj kirke. Heri var nedlagt et dokument med navnene på 9 kendte borgere, alle med tilknytning til skibsfarten.

Hvorfor han så omgående gik i gang med EBENETZER “til Tidsfordriv”, lader sig muligvis forklare. Ved arkivstudier i bemandingslisterne for forrige århundrede afsløres det nemlig, at Lars Hansen ikke førte noget skib i tiden 1857-1860. Årsagen var formentlig sygdom eller tilskadekomst. Han døde i øvrigt allerede i 1868 kun 45 år gammel.

I bunden af EBENETZER fandt Erik Pedersen en ituslået flaske, indeholdende et gulnet og stærkt ormædt stykke papir. På det kan læses navnene på ca. 60 Fejøboere hvoraf 2/3 efter deres stillingsbetegnelse havde med søfart at gøre. At disse personer har ydet deres bidrag til skibets anskaffelse, kan næppe betvivles.

Gudstjenesten overværedes af dr. phil. Henning Henningsen, nylig afgået direktør for Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Han fortalte levende og medrivende om kirkeskibstraditionen i Danmark og om sit første besøg i Fejø kirke for snart 40 år siden.

Han sluttede sit foredrag med at minde om, at EBENETZER på fortoppen fører den danske orlogsflådes gamle gudstjenesteflag. En hvid dug med rødt kors (et “omvendt” Dannebrog, kunne man sige), hvilket betød, at alt arbejde hvilede, for nu var der guds- tjeneste  om  bord.

Sognepræsten bragte derefter en hilsen fra vor daværende biskop, der på grund af sygdom var forhindret i at være  til  stede, og  fortalte i hans sted om den bibelske baggrund for navnet Ebenetzer – “Hjælpens sten” – dvs. et monument rejst i taknemme-lighed over Guds hjælp.