Dommergården

Dommergården

Dommergården 1949. Ejendommen, der nedbrændte delvist først i 1960erne, ligger på Dommervej 10. Foto: Sylvest Jensen luftfoto, Det Kgl. Bibliotek 1949.

Indtil 1686 havde Askø, Femø og Fejø hvert deres eget ting med egen foged.

Denne var  typisk en af øens mere respekterede bønder, som klarede de mindre forseelser og stridigheder. Det skete således at alle parter fortsat kunne leve med hinanden.
I 1686 blev de 3 øer sammenlagt til et Birk med eget Birketing og Birkefoged på Fejø.

Den første Birkefoged for de 3 øer var præstesønnen Gert Frederiksen, som døde i fængsel. Årsagen var at han hjalp øens unge med at undgå tjeneste i landmilitsen således, at de som hidtil i stedet kunne udskrives til flåden. Efter sin død fik han dog fuld juridisk oprejsning.

Dommerembedet var så dårligt betalt, at der ofte måtte andre indtægter til, typisk fra landbrugsdrift, for at der kunne opretholdes en tålelig levestandard.

Indtil 1827, hvor Birkedommer Ditlev Petersen erhvervede Dommergården for 1800 Rigsdaler, havde Birkedommeren lejet sig ind hos forskellige øboere for at have et sted at holde ting. Birkedommere på Fejø

Af interessante og kendte sager kan nævnes de meget omtalte ”Barnemordssager” fra den korte periode først 1880erne, hvor den utilregnelige birkedommer Carl Anton Freuchen huserede på øen.
En anden meget omtalt sag er tyveriet fra Morten ”Ores” chatol, hvor birkedommer Christopher Krabbe selv tog affære og fik afsluttet sagen efter forgængeren Adolph Boiosen, der havde været konstitueret i embedet.

Dommergården nedbrændte delvist først i 1960erne og ligger på Dommervej 10.

Christopher Krabbe

Dommergården

Fejøs mest kendte birkedommer (1871-1876) var Christopher Krabbe, der var student fra Sorø Akademi og ud af en gammel adelsslægt.
Krabbe kæmpede for et Danmark til Ejderen og var en periode en god formand for Rigsdagen.

Christopher Krabbe var medstifter af Det Radikale Venstre og Krigsminister samt en god ven af Kongen, der i øvrigt udnævnte ham til ridder af Dannebrog.
Krabbe arvede senere den gamle hovedgård Hald.

Som formand for Rigsdagen oppebar Krabbe et vederlag på 82 Rigsdaler, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at kunne forsørge familien. Et ekstrajob var derfor en nødvendighed. På det tidspunkt var der af realistiske muligheder kun stillingen som amtmand på Færøerne og embedet som birkedommer på Fejø ledige.
Det eneste af disse, der kunne kombineres med formandsposten for Rigsdagen var embedet på Fejø – derfor blev det valgt.

Bortforpagtning af dommergårdens  jordtilliggende kunne bidrage til økonomien med 500 Rigsdaler årligt, hertil kom et tilskud til kontorhold m.v. 130 Rigsdaler.
Udgifter til transport til- og fra Rigsdagen måtte Krabbe dog selv stå, for bortset
fra rejseudgifterne til, når Rigsdagen åbnede og lukkede.

Man kan læse i Krabbes efterladte papirer at økonomien på, trods af ganske pæne indtægter, alligevel har været anstrengt, hvorfor gentagne tilskud fra familien har været både nødvendige og velkomne.
Blandt andet fik man på et tidspunkt en fjedervogn forærende af Krabbes familie.

Krabbe var begejstret for Dommergården

Krabbe var så begejstret for Dommergården, at han omtaler den som ”et unikum med dens fornemme patricierstil” ligesom han med stor glæde omtaler alle de dejlige træer med gule- og gulrøde blommer, der omkranser Dommergården.

Hele livet plantede Krabbe træer hvor han kom frem. På Fejø blev det til et lille parti med bøgetræer, hvor han fik tinglyst en pligt således at ”dette lille skovparti skal bevares for bestandig”, som der står.

Fejø Birk blev ophævet ved retsreformen i 1919 og underlagt Maribo Jurisdiktion.

Æble-Loftet på Dommergaarden, Fejø

er maleriets titel, skrevet bag på maleriet fra 1902 af malerinden Anne Elisabeth Munch.

Hvordan Anna Elisabeth Munch, som var grandkusine til den verdensberømte maler Edvard Munch, er endt på Dommergården på Fejø vides ikke.

En teori var, at hun som kunstner kom i samme kunstnerkredse som Marie Dorothea Krabbe, og var inviteret til Fejø af hende. Marie Dorothea Krabbes mand, Christopher Krabbe, var som ovenfor beskrevet birkedommer på Fejø.

Teorien holder imidlertidig ikke, da Anna Elisabeth Munch først er født i det år Krabbe familien fraflyttede Fejø.

Måske en af læserne kan give svaret på malerindens besøg på Fejø i 1902.

Maleriet kan ses på Fejø Lokalhistoriske Arkiv og Museum.