Dommergården

Dommergården

Dommergården 1949. Ejendommen, der nedbrændte delvist først i 1960erne, ligger på Dommervej 10

Indtil 1686 havde Askø, Femø og Fejø hvert deres eget ting med egen foged.

Denne var  typisk en af øens mere respekterede bønder, som klarede de mindre forseelser og stridigheder. Det skete således at alle parter fortsat kunne leve med hinanden.
I 1686 blev de 3 øer sammenlagt til et Birk med eget Birketing og Birkefoged på Fejø.

Den første Birkefoged for de 3 øer var præstesønnen Gert Frederiksen, som døde i fængsel. Årsagen var at han hjalp øens unge med at undgå tjeneste i landmilitsen således, at de som hidtil i stedet kunne udskrives til flåden. Efter sin død fik han dog fuld juridisk oprejsning.

Dommerembedet var så dårligt betalt, at der ofte måtte andre indtægter til, typisk fra landbrugsdrift, for at der kunne opretholdes en tålelig levestandard.

Indtil 1827, hvor Birkedommer Ditlev Petersen erhvervede Dommergården for 1800 Rigsdaler, havde Birkedommeren lejet sig ind hos forskellige øboere for at have et sted at holde ting. Birkedommere på Fejø

Af interessante og kendte sager kan nævnes de meget omtalte ”Barnemordssager” fra den korte periode først 1880erne, hvor den utilregnelige birkedommer Carl Anton Freuchen huserede på øen.

Christopher Krabbe

Dommergården

Fejøs mest kendte birkedommer (1871-1876) var Christopher Krabbe, der var student fra Sorø Akademi og ud af en gammel adelsslægt.
Krabbe kæmpede for et Danmark til Ejderen og var en periode en god formand for Rigsdagen.

Christopher Krabbe var medstifter af Det Radikale Venstre og Krigsminister samt en god ven af Kongen, der i øvrigt udnævnte ham til ridder af Dannebrog.
Krabbe arvede senere den gamle hovedgård Hald.

Fejø Birk blev ophævet ved retsreformen i 1919 og underlagt Maribo Jurisdiktion.