Brunpære fra Fejø

Brunpære fra FejøStørrelsen på Brunpære fra Fejø er stor i almindelig god udvikling ca. 55 mm bred og ca. 70 mm høj med bulet pæreform.
Farven er grønlig citrongul – solsiden med lidt brunligt rødt.
Kødet er tæt, hvidt og velsmagende saftigt med en sukkersød vinagtig smag.

Brunpæren modner sidst i august og holder sig kun kort.

C. Mathiesen – om Brunpære fra Fejø i Dansk Frugt i 1913:

“Sorten har hjemme på Fejø, hvor store træer af den træffes i mange ældre haver. God husholdningsfrugt til tørring og kompot – en god salgsfrugt. “

Læs mere her.

Der står et stort eksemplar af sorten  på “Hjørnegården”, Herredsvej 31 og en nyt træ på Skovvej 23.